22. november – Kommissionen har foreslået en markedskorrektionsmekanisme, der skal beskytte virksomheder og husholdninger mod uforholdsmæssigt høje gaspriser i EU. Det er et midlertidigt og målrettet instrument, der automatisk intervenerer på gasmarkederne i tilfælde af ekstreme stigninger i gaspriserne. Den nye mekanisme har til formål at mindske volatiliteten på de europæiske gasmarkeder og samtidig opretholde gasforsyningssikkerheden.
Kommissionen har arbejdet på at løse problemet med de stigende energipriser i det seneste års tid. Siden Rusland invaderede Ukraine og begyndte at bruge energiressourcer som våben, er situationen på energimarkedet blevet betydeligt forværret.
På trods af det store fald i energiforsyningerne fra Rusland — fra 45 % af vores gasimport sidste år til kun 14 % i september 2022 — har EU formået at finde alternative forsyninger og reducere sin efterspørgsel for at kompensere for underskuddet.
Vi har også taget skridt til at mindske markedsvolatiliteten og hjælpe borgerne og virksomhederne ved at omdirigere uforholdsmæssigt store indtægter fra energisektoren til dem.
Takket være værktøjskassen for energipriser har medlemslandene kunnet gøre meget på nationalt plan for at lette prispresset på borgerne og erhvervslivet. I maj vedtog vi REPowerEU-planen for at sætte en stopper for vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer så hurtigt som muligt.
For at sikre forsyningen i de kommende vintre har vi indført nye minimumskrav til gaslagring og et mål om at mindske gasefterspørgslen med 15 % for at forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel i Europa. Vores indsats for at spare energi og fylde lagrene har givet gode resultater.
I september 2022 blev der vedtaget nye tiltag for at mindske efterspørgslen efter elektricitet og anvende overskuddet af indtægter i energisektoren til gavn for borgerne og erhvervslivet.
Den 18. oktober 2022 kom Kommissionen med nye tiltag vedrørende fælles indkøb af gas, prisbegrænsende mekanismer og gennemsigtig infrastrukturanvendelse, solidaritet mellem medlemslandene samt efterspørgselsstyring. Det vil give yderligere stabilitet på markedet.
Ikoner lavet af Pixel perfect på www.flaticon.com
Vigtige mål
Diversificering af vores forsyninger
EU har i månedsvis arbejdet sammen med internationale partnere om at diversificere forsyningen og har sikret rekordhøje niveauer af LNG-import og øgede leverancer af rørledningsgas.
Resultater
- Et trilateralt aftalememorandum mellem EU, Egypten og Israel om eksport af naturgas til Europa
- Et aftalememorandum med Aserbajdsjan om et strategisk partnerskab på energiområdet
- Et tilsagn fra USA om at forsyne EU med yderligere mindst 15 mia. kubikmeter LNG i år
- I første halvdel af 2022 steg importen af ikkerussisk LNG med 19 mia. m³ sammenlignet med samme periode sidste år. Importen via ikkerussiske rørledninger steg også med 14 mia. m³ fra Norge, Aserbajdsjan, Det Forenede Kongerige og Nordafrika.
MINDRE EFTERSPØRGSEL
For at mindske risikoen og omkostningerne for EU i tilfælde af forsyningsafbrydelser har Kommissionen vedtaget en plan for at hjælpe medlemslandene med at mindske efterspørgslen efter gas med 15 %.
Planen bygger på tre indsatsområder:
- at skifte fra gas til alternative brændstoffer
- at tilskynde til et mindre forbrug
- at skrue ned for varme og aircondition
Desuden omfatter planen en mulighed for at udstede en "EU-varsling", der tvinger alle medlemslandene til at mindske gasforbruget. Det sender et stærkt signal om, at EU vil gøre det nødvendige for at sikre gasforsyningen og beskytte sine forbrugere.
Kommissionen overvåger nøje indsatsen for at mindske efterspørgslen. En foreløbig analyse ud fra 15 medlemslandes oplysninger viser, at EU's gasforbrug i august og september 2022 vil være ca. 15 % lavere end gennemsnittet for de foregående 5 år. Der vil være behov for en lignende indsats hver måned frem til marts 2023. Medlemslandene skal hver anden måned aflægge rapport om deres fremskridt. Kommissionen er parat til at udstede en EU-varsling eller revidere målene, hvis de nuværende tiltag viser sig utilstrækkelige.
Gaslagre er vigtige for at garantere forsyningen i EU og udgør i en normal vinter 25-30 % af den gas, der forbruges i EU.
Fra juni 2022 gælder nye regler om, at de underjordiske gaslagre i EU skal være fyldt op til 80 % af kapaciteten senest den 1. november 2022 – og op til 90 % i de efterfølgende år – for at sikre forsyningen til den kommende vinter.
Fælles indkøb af energi
For at sikre EU's energiforsyning til overkommelige priser har Kommissionen og medlemslandene oprettet en EU-platform for fælles indkøb af gas, LNG og brint. Det er en frivillig koordineringsmekanisme, der støtter indkøb af gas og brint til EU ved at gøre bedst mulig brug af EU's samlede politiske og markedsmæssige tyngde.
Der er allerede dannet fem regionale grupper af lande på platformen. Ved at slå EU-landenes efterspørgsel sammen og foretage fælles indkøb af gas vil EU kunne udnytte sin fælles købekraft og forhandle bedre priser. Samtidig falder risikoen for, at medlemslandene overbyder hinanden på det allerede stramme marked. Mekanismen vil også skabe større gennemsigtighed og især hjælpe mindre medlemslande, der befinder sig i en mindre favorabel situation som købere.
Lavere regninger for husholdninger og virksomheder i EU
I september foreslog Kommissionen en række tiltag for at tackle de seneste dramatiske prisstigninger og lette presset på europæiske husholdninger og virksomheder:
- særforanstaltninger for at mindske efterspørgslen efter elektricitet, hvilket skal bidrage til at sænke elpriserne for forbrugerne
- foranstaltninger for at omfordele overskydende indtægter i energisektoren til slutkunderne
Det første svar på problemet med de høje priser er at mindske efterspørgslen. Dette kan påvirke elpriserne og generelt dæmpe markedet. På grundlag af Kommissionens forslag blev medlemslandene enige om:
- et mål om at mindske den samlede efterspørgsel efter elektricitet med 10 %
- en forpligtelse til at mindske efterspørgslen i spidsbelastningstimerne med 5 %
Ved at nedbringe efterspørgslen efter elektricitet med 5 % i spidsbelastningsperioder kan gasforbruget til elektricitet reduceres med ca. 4 % til vinter, og presset på priserne mindskes.
Indtægtsloft for billig elproduktion
"Inframarginale" elproducenter har opnået ekstraordinære fortjenester, da høje gaspriser har øget engrosprisen på elektricitet, samtidig med at deres produktionsomkostninger fortsat har været lave. Kommissionen har derfor foreslået et midlertidigt loft for indtægter i EU på 180 EUR pr. MWh elektricitet produceret ved hjælp af bl.a. atomkraft, brunkul og vedvarende energikilder.
Alle indtægter over denne tærskel vil blive opkrævet af medlemslandene og fordelt til energiforbrugerne for at afbøde virkningerne af de høje energipriser.
Medlemslandene kan bruge indtægterne til at:
- kompensere elforbrugerne for at have reduceret deres forbrug
- foretage direkte overførsler til forbrugerne
- nedbringe forbrugernes udgifter for begrænsede mængder elektricitet
- fremme forbrugernes investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.
- kompensere leverandører, der leverer elektricitet til forbrugerne under omkostningsprisen.
Solidaritetsbidrag fra virksomheder, der beskæftiger sig med fossile brændstoffer
Olie-, gas-, kul- og raffinaderivirksomheder har også opnået enorme fortjenester i de seneste måneder, hovedsagelig på grund af forstyrrelser på energimarkedet som følge af Ruslands invasion af Ukraine snarere end forretningsmæssige beslutninger eller investeringer. Disse virksomheder påvirkes ikke af ovennævnte foranstaltninger. Af hensyn til solidaritet og retfærdighed skal alle energikilder bidrage til at afbøde de konsekvenser, som høje priser har haft på forbrugernes regninger. Kommissionen har derfor foreslået et midlertidigt solidaritetsbidrag fra fortjenester fra aktiviteter i sektorer for fossile brændstoffer i 2022.
Sådan vil solidaritetsbidraget fungere:
- Inddrives fra overskydende fortjeneste i 2022 og/eller 2023
- Omfatter fortjeneste, der ligger mindst 20 % over gennemsnitsfortjenesten i de foregående tre år
- EU-landene vil inddrive fortjenesterne
- Skønnes at udgøre omkring 25 mia. EUR, som skal hjælpe med at nedbringe energiregningerne.
Stærkere solidaritet i EU
Solidaritet er hjørnestenen i EU, og den ligger til grund for alt, EU gør. Fem år efter, at forordningen om forsyningssikkerhed blev vedtaget, er der kun indgået 6 bilaterale solidaritetsaftaler mellem medlemslandene ud af 40 mulige. Det går altså for langsomt, og Kommissionen har foreslået standardregler for solidaritet, som skal sikre, at et medlemsland, der står over for en nødsituation, modtager gas fra de andre til gengæld for en rimelig kompensation.
Forpligtelsen til at udvise solidaritet vil blive udvidet til at omfatte ikkeforbundne medlemslande med LNG-faciliteter, forudsat at gassen kan transporteres til det medlemsland, hvor der er behov for den.
Investering i infrastruktur
Gennem vores investeringer i LNG-terminaler og gasforbindelser på tværs af grænserne kan alle medlemslande nu modtage gasforsyninger fra mindst to kilder, og der er mulighed for tilbagegående strømme mellem naboer. I henhold til forordningen om gasforsyningssikkerhed skal medlemslandene have nationale forebyggende handlingsplaner og nødplaner, og en solidaritetsmekanisme sikrer forsyningen til "beskyttede kunder" i nabolande i alvorlige nødsituationer.
Resultater
- Den 1. maj 2022 blev den kommercielle drift af gassammenkoblingen mellem Polen og Litauen indledt med støtte fra Europa-Kommissionens Connecting Europe-facilitet, hvilket øger valgmulighederne og modstandsdygtigheden på hele det baltiske gasmarked
- Den 1. oktober 2022 blev gassammenkoblingen mellem Grækenland og Bulgarien indviet.
Vedvarende energi er den billigste og reneste tilgængelige energi og kan produceres i EU, hvilken gør vores behov for import af energi mindre. Den vedvarende energis fortsatte indtog i elproduktion, industri, bygninger og transport vil fremskynde vores uafhængighed og booste den grønne omstilling samt reducere priserne over tid. Kommissionen har foreslået at øge EU's 2030-mål for vedvarende energi fra 40 % til 45 %.
Med REPowerEU-planen vil den samlede kapacitet til produktion af vedvarende energi være 1 236 GW i 2030 sammenlignet med Fit for 55-pakkens mål om 1 067 GW.
Støtte til husholdninger og virksomheder: Aktuelle eksempler
- Kommissionen har i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler godkendt en polsk ordning, der delvis kompenserer energiintensive virksomheder for højere elpriser som følge af indirekte emissionsomkostninger.
- Kommissionen har godkendt en spansk støtteforanstaltning på 220 mio. EUR til Cobra Instalaciones y Servicios, S.A., som producerer vedvarende brint. Foranstaltningen skal bidrage til at nå målene for EU's brintstrategi og den europæiske grønne pagt og samtidig til at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og fremskynde den grønne omstilling i overensstemmelse med REPowerEU-planen.
- Kommissionen har i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler godkendt en finsk kapacitetsmekanisme på 150 mio. EUR, der skal bidrage til at sikre elforsyningen i Finland. Foranstaltningen skal også mindske CO2-emissionerne i elsektoren i overensstemmelse med EU's grønne pagt og bidrage til at målene i REPowerEU-planen om at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer.
Energibesparelsestiltag – tidslinje
- 22. november 2022
Kommissionen præsenterer et nyt instrument til at begrænse ekstreme stigninger i gaspriserne
- 30. september 2022
Energiministrenes enighed om forordningen om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser
- 14. september 2022
Forslag til en ny nødforordning, der skal afhjælpe de høje gaspriser i EU og sikre energiforsyningen til vinter.
- 26. juli 2022
Energiministrenes enighed om forordningen om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
- 20. juli 2022
Kommissionens forslag til en forordning om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas og meddelelsen "Spar på gassen til en sikker vinter"
- 27. juni 2022
Vedtagelse af forordningen om gaslagring
- 18. maj 2022
Europa-Kommissionen fremlægger REPowerEU-planen
- 23. marts 2022
Kommissionens forslag om ændring af forordningen om gasforsyningssikkerhed og en meddelelse "Forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser"
- 8. marts 2022
Meddelelsen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser"
- 13. oktober 2021
Meddelelsen "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte"
Dokumenter