Et stærkt socialt Europa er grundlaget for velstand
Borgerne og virksomhederne i EU kan kun trives, hvis økonomien arbejder for dem. Et stærkt socialt Europa er grundlaget for velstand og velfærd og en konkurrencedygtig og retfærdig økonomi. Kvalificerede arbejdstagere, der er i stand til at udnytte innovation og tilpasse sig den rene og den digitale omstilling, er afgørende for dette.
I de seneste fire år har Den Europæiske Union stået over for hidtil usete udfordringer, der i høj grad har påvirket vores job, uddannelse, økonomi, velfærdssystemer og sociale liv og forstærket hindringer og uligheder. På trods af flere på hinanden følgende socioøkonomiske chok er EU forblevet modstandsdygtigt med rekordlav arbejdsløshed og øget beskæftigelse takket være en beslutsom indsats fra EU's og dets medlemsstater.
Den Europæiske Union er i gang med at opbygge en økonomi, der er retfærdig, inklusiv, giver muligheder og imødekommer alle EU-borgernes behov.
For et mere retfærdigt Europa
Den europæiske søjle for sociale rettigheder bygger på 20 centrale principper og rettigheder, som er afgørende for at sikre mere retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Handlingsplanen, der blev fremlagt i 2021, har været vores rettesnor for at omsætte disse principper til konkrete tiltag til gavn for borgerne. Den fokuserer på:
- skabelse af flere og bedre jobs
- give folk mulighed for at udvikle de færdigheder, de har brug for for at klare sig
- sikring af lige adgang til muligheder
- bekæmpelse af fattigdom og skabelse af et mere inklusivt samfund.
Kommissionen har fastsat tre centrale overordnede mål for 2030:for fortsat at opnå konkrete og varige resultater, der vil være til gavn for hele EU:
Kilde: Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
Lederne af EU-landene og regeringerne forpligtede sig til disse tre mål på det sociale topmøde i Porto i 2021. Hvert EU-land har fremlagt sit nationale bidrag for at nå dem.
Investering i færdigheder og uddannelse
Den rene og den digitale omstilling er drivkraften bag nye kvalifikationskrav i Europa. Den rene omstilling skaber f.eks. nye arbejdspladser i EU i sektorer som vind- og solenergi, elektriske køretøjer og varmepumper.
Det er vigtigt at have en arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer for langsigtet bæredygtig vækst og konkurrenceevne.
Kilde: Det europæiske år for færdigheder – fakta og tal
På trods af dette giver mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter fortsat anledning til bekymring. Manglen er særlig udbredt inden for byggeri, sundhedspleje, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik. Kvinder er underrepræsenteret i teknologirelaterede erhverv og studier, idet kun 1 ud af 5 IKT-specialister og 1 ud af 3 kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er kvinder.
For at afhjælpe disse mangler og støtte den rene og den digitale omstilling blev 2023 udpeget til det europæiske år for færdigheder. Dette styrker arbejdsstyrken og samfundet ved at afhjælpe kvalifikationskløften i Den Europæiske Union og sætte skub i EU's dagsorden for færdigheder. Den hjælper også folk med at få de rette kvalifikationer til kvalitetsjob og hjælper virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Et vigtigt resultat af det europæiske år for færdigheder er den handlingsplan til afhjælpning af manglen på arbejdskraft og færdigheder, som Kommissionen fremlagde i marts 2024. Planen indeholder centrale foranstaltninger på fem indsatsområder, som EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør træffe på kort og mellemlang sigt.
I februar 2019 besluttede Renata at ændre sit liv fuldstændigt. Efter 13 år i en rolle, hvor forfremmelse ikke var en mulighed, forlod hun jobbet for at forfølge en ny karriere: "Jeg ønskede at arbejde i sundhedsvæsenet, men med min baggrund i økonomi troede jeg imidlertid, at det var for sent at ændre min karrierevej".
På trods af hendes oprindelige tvivl tilmeldte hun sig programmet "Social and Community Care Traineeship", som gav jobspecifik uddannelse. Under sin uddannelse gennemførte hun et praktikophold på St. James Hospital i Dublin og fik tilbudt sit drømmejob ved hjælp af sine nye færdigheder og viden.
Retten til uddannelse og livslang læring bør være en realitet for alle i hele Europa, fra byer til fjerntliggende områder og landdistrikter. Virksomhederne har brug for arbejdstagere med de nødvendige færdigheder for at kunne tage del i den rene og digitale omstilling, og borgerne skal have mulighed for at få den rette uddannelse til at trives i livet.
For at opfylde kravene til færdigheder og uddannelse har Kommissionen indført:
Finde jobmuligheder for unge
Unge kæmper ofte for at finde deres første job. EU hjælper unge med at sikre kvalitetsjob gennem finansiering og initiativer, herunder den styrkede ungdomsgaranti, under støttepakken for ungdomsbeskæftigelse. Siden 2013 har omkring 50 millioner unge i ungdomsgarantiprogrammer sikret job, lærlingeuddannelser, praktikophold og videreuddannelse.
Skabelse af flere og bedre job
Støtte til borgere og virksomheder gennem pandemien
Den globale pandemi har haft store konsekvenser for mennesker, vores samfund og vores økonomi. Gennem økonomiske nødforanstaltninger og initiativer til at hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere under covid-19-krisen traf Kommissionen øjeblikkelige tiltag og mobiliserede EU-midler. Kommissionen oprettede det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og virksomheder og støtte borgerne mod risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab.
Takket være SURE:
Kilde: SURE
Initiativer som SURE var afgørende for at mindske pandemiens negative økonomiske og sociale konsekvenser, effektivt beskytte omkring 1,5 millioner mennesker mod arbejdsløshed i 2020 og styrke EU's modstandsdygtighed over for hidtil usete kriser.
Hvordan mennesker og virksomheder får gavn af EU-finansiering
NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i EU-budgettet og viser, hvordan EU's udgifter gavner hele Den Europæiske Union. Disse fonde fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at støtte iværksætteri, konkurrenceevne og industrialisering.
EU-budgettet bidrager til at skabe arbejdspladser og støtter projekter på flere områder, herunder sundhed, uddannelse, transport og energiinfrastruktur. For eksempel forventes programmerne under EU's samhørighedspolitik at skabe yderligere 1,3 mio. arbejdspladser i EU inden 2027. Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er som en del af samhørighedspolitikken EU's vigtigste redskab til at investere i mennesker, opbygge et mere socialt og inklusivt Europa og fremme den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den hjælper med at udforme politikker vedrørende beskæftigelse, arbejdsmarked, sociale anliggender, uddannelse og færdigheder i hele EU. Den bidrager også til at mindske de sociale og økonomiske forskelle mellem medlemsstater og regioner.
Der er EU-midler til rådighed gennem forskellige finansieringsprogrammer, herunder InvestEU, som fremmer bæredygtige investeringer, innovation og jobskabelse. Små virksomheder og projekter kan få adgang til investeringsmuligheder via InvestEU-portalen. Mange virksomheder i hele EU har allerede modtaget finansiering.
Tilstrækkelig mindsteløn i EU
Kommissionen er fortaler for en rimelig løn til alle arbejdstagere i EU. I oktober 2022 vedtog EU et direktiv, der fastlægger en ramme for at sikre passende mindstelønninger i hele EU og samtidig fremme kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog. At sikre job med en passende løn er afgørende for at sikre passende arbejds- og levevilkår for arbejdstagere og deres familier samt for at opbygge retfærdige og robuste økonomier og støtte inklusiv vækst.
Forbedring af arbejdsvilkårene for onlineplatformsarbejdere
Alle, der arbejder i EU, bør nyde godt af de arbejdstagerrettigheder og sociale ydelser, de har ret til. I december 2021 foreslog Kommissionen et direktiv for at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale platforme. Disse nye foranstaltninger vil bidrage til en korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder for platforme, og give dem mulighed for at nyde godt af de arbejdstagerrettigheder, de har ret til. Desuden vil brugen af algoritmer i forvaltningen af menneskelige ressourcer blive reguleret og gjort mere gennemsigtig for at sikre, at arbejdstagerne informeres om brugen af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer vedrørende deres ansættelse, arbejdsvilkår og indtjening.
Gennem disse nye regler er EU fast besluttet på at prioritere retfærdighed, ansvarlighed og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i dette digitale landskab i konstant udvikling.
Den 31. januar 2024 undertegnede Europa-Kommissionen, det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og de europæiske arbejdsmarkedsparter en erklæring på topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse, hvori de gav tilsagn om at styrke den sociale dialog i EU.
Sammen sigter de mod at håndtere centrale udfordringer i vores økonomier og arbejdsmarkeder med fokus på at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder. Deres forpligtelser omfatter forbedring af arbejdsvilkårene, inddragelse af flere mennesker på arbejdsmarkedet og lettere anerkendelse af kvalifikationer.
Sikring af lige adgang til muligheder
Lige løn og balance mellem arbejdsliv og privatliv
Lige løn for lige arbejde er et af EU's grundlæggende principper, og bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle er et centralt fokus i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025. Gennem EU's regler om løngennemsigtighed styrker EU princippet om lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder.
EU er også fast besluttet på at støtte balancen mellem arbejdsliv og privatliv gennem direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som tilskynder til ligelig fordeling af omsorgs- og arbejdsansvar mellem kvinder og mænd og samtidig giver yderligere rettigheder såsom fleksible arbejdsordninger.
Styrkelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et af de områder, hvor EU har haft den største indvirkning. Gode arbejdsvilkår er nødvendige for en bæredygtig og sund arbejdsstyrke. For første gang har Kommissionen i sin strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 vedtaget en ambitiøs tilgang om en vision for ingen arbejdsrelaterede dødsfald for fuldt ud at eliminere arbejdsrelaterede dødsfald. Den indeholder fem forslag til beskyttelse af arbejdstagerne mod arbejdsrelateret kræft og andre alvorlige sygdomme ved i væsentlig grad at reducere eksponeringen for f.eks. asbest og bly på arbejdspladsen.
Effektiviteten af EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed blev bekræftet på topmødet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i maj 2023 Der blev også udpeget spørgsmål, der giver anledning til stigende bekymring, og som kræver yderligere overvejelser, såsom psykosociale risici og mental sundhed på arbejdspladsen og virkningerne af klimaændringerne.
Bedre adgang til muligheder for personer med handicap
Omkring 87 millioner mennesker i EU har en eller anden form for handicap. Mennesker med handicap står over for store hindringer inden for uddannelse, efteruddannelse, beskæftigelse, social beskyttelse, boligforhold og sundhed. Selv om EU har bidraget væsentligt til at forbedre tilgængeligheden, er der behov for yderligere fremskridt. For at øge lige muligheder i EU vedtog Kommissionen en ny strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. Denne strategi tager hensyn til mangfoldigheden af handicap og bestræber sig på at sætte personer med handicap i stand til at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien.
Som led i strategien blev der i 2022 vedtaget en beskæftigelsespakke for personer med handicap. Da kun halvdelen af de 42,8 millioner mennesker med handicap i den arbejdsdygtige alder i EU er i beskæftigelse, yder sådanne initiativer vejledning til arbejdsgivere og offentlige myndigheder og hjælper samtidig flere personer med handicap med at få adgang til arbejdsmarkedet.
Efter Kommissionens forslag i september 2023 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om indførelse af et standardiseret EU-handicapkort samt forbedring af EU-parkeringskortet for personer med handicap.
Bekæmpelse af fattigdom og skabelse af et mere inklusivt samfund
Tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion
Alle fortjener at leve et værdigt liv i alle livets faser. Fattigdom og social udstødelse er forhindringer for denne rettighed, og vi skal som samfund finde måder at overvinde dem på. Det betyder, at der skal skabes solide sociale sikkerhedsnet, der yder tilstrækkelig indkomststøtte til mennesker, som har hårdt brug for det. Det betyder også, at der skal sikres effektiv adgang til støttetjenester og basale tjenester og at de, der kan arbejde, skal hjælpes med at finde et job. EU vedtog en henstilling i januar 2023 for at støtte medlemsstaterne i at nå disse mål.
Afskaffelse af hjemløshed
Adgang til økonomisk overkommelige boliger er et stigende problem i hele EU. Den 21. juni 2021 lancerede de europæiske ledere på en konference på højt plan i Lissabon den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed og undertegnede Lissabonerklæringen om bekæmpelse af hjemløshed for at indsamle data og lette udvekslingen af bedste praksis for drastisk at reducere hjemløshed.
Hvordan brydes den onde cirkel af børnefattigdom
Ingen børn bør leve i fattigdom i Europa. For at sikre, at børn, der er truet af fattigdom og social udstødelse, har effektiv adgang til centrale tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse, har EU vedtaget EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti.
Den europæiske børnegaranti har til formål at bryde den onde cirkel af fattigdom og social udstødelse på tværs af generationer. Den vil sikre, at medlemsstaterne garanterer gratis og effektiv adgang for børn i nød til:
- førskoleuddannelse og børnepasning
- uddannelse og skolebaserede aktiviteter
- mindst ét sundt måltid hver skoledag
- sundhedspleje
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) støtter sårbare familier i Irland via initiativet "School Stationery Kits".
Indtil videre er over 120 000 kontorartikler blevet uddelt til børn af FEAD's fødevarebistandsmodtagere, asylansøgere (som led i det internationale program for beskyttelse af flygtninge) og børn, der er blevet nødindkvarteret på grund af hjemløshed. I 2020 blev initiativets anvendelsesområde udvidet for at sikre støtte til roma- og rejsendes familier samt til nogle af de socialt dårligst stillede skoler i Dublin.
Næste skridt
Selv om der er gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe et mere socialt Europa i de seneste år er vores arbejde endnu ikke afsluttet.
For at sikre, at vi fortsat går i den rigtige retning, vil Kommissionen revidere handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2025. Revisionen vil gøre det muligt for os at udarbejde de næste skridt, vi skal tage for at nå vores 2030-mål og fuldt ud gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.