Et stærkt socialt Europa

Borgerne og virksomhederne i EU kan kun trives, hvis økonomien arbejder for dem. Et stærkt socialt Europa er grundlaget for velstand og velfærd og en konkurrencedygtig og retfærdig økonomi. Kvalificerede arbejdstagere, der er i stand til at udnytte innovation og tilpasse sig den rene og den digitale omstilling, er afgørende for dette.

I de seneste fire år har Den Europæiske Union stået over for hidtil usete udfordringer, der i høj grad har påvirket vores job, uddannelse, økonomi, velfærdssystemer og sociale liv og forstærket hindringer og uligheder. På trods af flere på hinanden følgende socioøkonomiske chok er EU forblevet modstandsdygtigt med rekordlav arbejdsløshed og øget beskæftigelse takket være en beslutsom indsats fra EU's og dets medlemsstater.

Den Europæiske Union er i gang med at opbygge en økonomi, der er retfærdig, inklusiv, giver muligheder og imødekommer alle EU-borgernes behov.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder bygger på 20 centrale principper og rettigheder, som er afgørende for at sikre mere retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Handlingsplanen, der blev fremlagt i 2021, har været vores rettesnor for at omsætte disse principper til konkrete tiltag til gavn for borgerne. Den fokuserer på:

• skabelse af flere og bedre jobs
• give folk mulighed for at udvikle de færdigheder, de har brug for for at klare sig
• sikring af lige adgang til muligheder
• bekæmpelse af fattigdom og skabelse af et mere inklusivt samfund.

Kommissionen har fastsat tre centrale overordnede mål for 2030:for fortsat at opnå konkrete og varige resultater, der vil være til gavn for hele EU:

^{Kilde: Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder}

Lederne af EU-landene og regeringerne forpligtede sig til disse tre mål på det sociale topmøde i Porto i 2021. Hvert EU-land har fremlagt sit nationale bidrag for at nå dem. 

Den rene og den digitale omstilling er drivkraften bag nye kvalifikationskrav i Europa. Den rene omstilling skaber f.eks. nye arbejdspladser i EU i sektorer som vind- og solenergi, elektriske køretøjer og varmepumper.

Det er vigtigt at have en arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer for langsigtet bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

^{Kilde: Det europæiske år for færdigheder – fakta og tal}

På trods af dette giver mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter fortsat anledning til bekymring. Manglen er særlig udbredt inden for byggeri, sundhedspleje, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik. Kvinder er underrepræsenteret i teknologirelaterede erhverv og studier, idet kun 1 ud af 5 IKT-specialister og 1 ud af 3 kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er kvinder.

For at afhjælpe disse mangler og støtte den rene og den digitale omstilling blev 2023 udpeget til det europæiske år for færdigheder. Dette styrker arbejdsstyrken og samfundet ved at afhjælpe kvalifikationskløften i Den Europæiske Union og sætte skub i EU's dagsorden for færdigheder. Den hjælper også folk med at få de rette kvalifikationer til kvalitetsjob og hjælper virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Et vigtigt resultat af det europæiske år for færdigheder er den handlingsplan til afhjælpning af manglen på arbejdskraft og færdigheder, som Kommissionen fremlagde i marts 2024. Planen indeholder centrale foranstaltninger på fem indsatsområder, som EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør træffe på kort og mellemlang sigt. 

Retten til uddannelse og livslang læring bør være en realitet for alle i hele Europa, fra byer til fjerntliggende områder og landdistrikter. Virksomhederne har brug for arbejdstagere med de nødvendige færdigheder for at kunne tage del i den rene og digitale omstilling, og borgerne skal have mulighed for at få den rette uddannelse til at trives i livet.

For at opfylde kravene til færdigheder og uddannelse har Kommissionen indført:

• EU's dagsorden for færdigheder 2020
• Det europæiske uddannelsesområde
• Handlingsplanen for digital uddannelse

Finde jobmuligheder for unge

Unge kæmper ofte for at finde deres første job. EU hjælper unge med at sikre kvalitetsjob gennem finansiering og initiativer, herunder den styrkede ungdomsgaranti, under støttepakken for ungdomsbeskæftigelse. Siden 2013 har omkring 50 millioner unge i ungdomsgarantiprogrammer sikret job, lærlingeuddannelser, praktikophold og videreuddannelse.

Støtte til borgere og virksomheder gennem pandemien

Den globale pandemi har haft store konsekvenser for mennesker, vores samfund og vores økonomi. Gennem økonomiske nødforanstaltninger og initiativer til at hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere under covid-19-krisen traf Kommissionen øjeblikkelige tiltag og mobiliserede EU-midler. Kommissionen oprettede det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og virksomheder og støtte borgerne mod risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab.

Takket være SURE:

^{Kilde: SURE}

Initiativer som SURE var afgørende for at mindske pandemiens negative økonomiske og sociale konsekvenser, effektivt beskytte omkring 1,5 millioner mennesker mod arbejdsløshed i 2020 og styrke EU's modstandsdygtighed over for hidtil usete kriser.

Hvordan mennesker og virksomheder får gavn af EU-finansiering

NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i EU-budgettet og viser, hvordan EU's udgifter gavner hele Den Europæiske Union. Disse fonde fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at støtte iværksætteri, konkurrenceevne og industrialisering.

Der er EU-midler til rådighed gennem forskellige finansieringsprogrammer, herunder InvestEU, som fremmer bæredygtige investeringer, innovation og jobskabelse. Små virksomheder og projekter kan få adgang til investeringsmuligheder via InvestEU-portalen. Mange virksomheder i hele EU har allerede modtaget finansiering.

Tilstrækkelig mindsteløn i EU

Kommissionen er fortaler for en rimelig løn til alle arbejdstagere i EU. I oktober 2022 vedtog EU et direktiv, der fastlægger en ramme for at sikre passende mindstelønninger i hele EU og samtidig fremme kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog. At sikre job med en passende løn er afgørende for at sikre passende arbejds- og levevilkår for arbejdstagere og deres familier samt for at opbygge retfærdige og robuste økonomier og støtte inklusiv vækst.

Forbedring af arbejdsvilkårene for onlineplatformsarbejdere

Gennem disse nye regler er EU fast besluttet på at prioritere retfærdighed, ansvarlighed og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i dette digitale landskab i konstant udvikling.

Lige løn og balance mellem arbejdsliv og privatliv

Lige løn for lige arbejde er et af EU's grundlæggende principper, og bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle er et centralt fokus i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025. Gennem EU's regler om løngennemsigtighed styrker EU princippet om lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder.

EU er også fast besluttet på at støtte balancen mellem arbejdsliv og privatliv gennem direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som tilskynder til ligelig fordeling af omsorgs- og arbejdsansvar mellem kvinder og mænd og samtidig giver yderligere rettigheder såsom fleksible arbejdsordninger.

^{Kilde: Faktablad om indførelsen af nye rettigheder, der sikrer en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv}

Styrkelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et af de områder, hvor EU har haft den største indvirkning. Gode arbejdsvilkår er nødvendige for en bæredygtig og sund arbejdsstyrke. For første gang har Kommissionen i sin strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 vedtaget en ambitiøs tilgang om en vision for ingen arbejdsrelaterede dødsfald for fuldt ud at eliminere arbejdsrelaterede dødsfald. Den indeholder fem forslag til beskyttelse af arbejdstagerne mod arbejdsrelateret kræft og andre alvorlige sygdomme ved i væsentlig grad at reducere eksponeringen for f.eks. asbest og bly på arbejdspladsen.

Effektiviteten af EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed blev bekræftet på topmødet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i maj 2023 Der blev også udpeget spørgsmål, der giver anledning til stigende bekymring, og som kræver yderligere overvejelser, såsom psykosociale risici og mental sundhed på arbejdspladsen og virkningerne af klimaændringerne.

Bedre adgang til muligheder for personer med handicap

Som led i strategien blev der i 2022 vedtaget en beskæftigelsespakke for personer med handicap. Da kun halvdelen af de 42,8 millioner mennesker med handicap i den arbejdsdygtige alder i EU er i beskæftigelse, yder sådanne initiativer vejledning til arbejdsgivere og offentlige myndigheder og hjælper samtidig flere personer med handicap med at få adgang til arbejdsmarkedet.

Efter Kommissionens forslag i september 2023 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om indførelse af et standardiseret EU-handicapkort samt forbedring af EU-parkeringskortet for personer med handicap. 

Tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion

Alle fortjener at leve et værdigt liv i alle livets faser. Fattigdom og social udstødelse er forhindringer for denne rettighed, og vi skal som samfund finde måder at overvinde dem på. Det betyder, at der skal skabes solide sociale sikkerhedsnet, der yder tilstrækkelig indkomststøtte til mennesker, som har hårdt brug for det. Det betyder også, at der skal sikres effektiv adgang til støttetjenester og basale tjenester og at de, der kan arbejde, skal hjælpes med at finde et job. EU vedtog en henstilling i januar 2023 for at støtte medlemsstaterne i at nå disse mål.

Afskaffelse af hjemløshed

Adgang til økonomisk overkommelige boliger er et stigende problem i hele EU. Den 21. juni 2021 lancerede de europæiske ledere på en konference på højt plan i Lissabon den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed og undertegnede Lissabonerklæringen om bekæmpelse af hjemløshed for at indsamle data og lette udvekslingen af bedste praksis for drastisk at reducere hjemløshed.

Hvordan brydes den onde cirkel af børnefattigdom

Ingen børn bør leve i fattigdom i Europa. For at sikre, at børn, der er truet af fattigdom og social udstødelse, har effektiv adgang til centrale tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse, har EU vedtaget EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti.

Selv om der er gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe et mere socialt Europa i de seneste år er vores arbejde endnu ikke afsluttet.

For at sikre, at vi fortsat går i den rigtige retning, vil Kommissionen revidere handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2025. Revisionen vil gøre det muligt for os at udarbejde de næste skridt, vi skal tage for at nå vores 2030-mål og fuldt ud gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.