
Vi bruger megen tid på nettet. Denne omlægning til den digitale verden har medført trusler og muligheder. Truslerne omfatter cyberangreb og hybride angreb på væsentlige tjenester og demokratiske institutioner og er noget, som Europa udsættes for dagligt. Kommissionen har foreslået nye cybersikkerhedsforanstaltninger for at styrke EU's modstandsdygtighed og kapacitet yderligere i lyset af disse stigende trusler.
Kommissionen har foreslået en revision af forordningen om cybersikkerhed fra 2019, som indeholder reglerne for EU-omspændende cybersikkerhedscertificering af digitale produkter, tjenester og processer. Formålet med revisionen er at:
- øge sikkerheden i EU's forsyningskæder for informations- og kommunikationsteknologi ved at mindske risiciene fra tredjelandsleverandører, der giver anledning til cybersikkerhedsproblemer
- sikre, at digitale produkter og tjenester, der benyttes af EU-borgere, sikkerhedstestes mere effektivt ved at præcisere reglerne og forenkle procedurerne i den europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering.
Udover en revisionen af forordningen om cybersikkerhed omfatter foranstaltningerne yderligere skridt, der skal:
- gøre det lettere for virksomheder at følge cybersikkerhedsreglerne ved at forenkle kompetencereglerne og strømline dataindsamlingen om ransomwareangreb
- styrke EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), så det bedre kan hjælpe EU-landene med at øge kendskabet til, beredskabet på og indsatsen i tilfælde af fælles trusler.
Forslagene drøftes i øjeblikket i Europa-Parlamentet og i Rådet for Den Europæiske Union. Når de er blevet godkendt, kan de anvendes i hele EU.
Yderligere oplysninger
- Publikationsdato
- 20. januar 2026
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation