Gå til hovedindholdet

Kommissionen som arbejdsplads – betingelser og arbejdsmiljø

Fleksibel arbejdstid med henblik på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv 

Som ansat i Kommissionen kan du tilrettelægge din dag på en fleksibel måde. Det betyder, at du kan vælge, hvornår du skal starte og afslutte din arbejdsdag, og du kan også arbejde en del af ugen hjemmefra. Personalet arbejder 40 timer om ugen og har mindst 24 feriedage om året. 

Du kan også arbejde på deltid af familiemæssige eller uddannelsesmæssige årsager.  

Varierede karrieremuligheder

En karriere i Kommissionen giver dig mulighed for at arbejde inden for mange forskellige områder og flytte til andre afdelinger i Kommissionen og andre EU-institutioner.

Vi opfordrer medarbejderne til at påtage sig forskellige roller i det samme team eller skifte team. Det kan være teams i samme afdeling (generaldirektorat) eller i andre afdelinger. Der er også mulighed for midlertidige udsendelser (udstationeringer) inden for Kommissionen, i en anden EU-institution eller i nationale administrationer. Vi har karriererådgivere, som kan hjælpe medarbejderne med at planlægge de næste skridt i deres karriere. 

Praktikanter og unge nyansatte kan også ansøge om at deltage i et internt program for faglig udvikling – Junior Professionals-programmet. Det har til formål at fastholde og udvikle unge talenter gennem et omfattende lærings-, udviklings- og mobilitetsprogram. Det omfatter hvert år et begrænset antal pladser som midlertidigt ansatte.

Der er også muligheder for at arbejde i EU-landene eller rundt om i verden

Nyansatte og deres familier

Kommissionens velkomstkontor hjælper nyansatte og deres familier med at bosætte sig i Bruxelles og Luxembourg. Der tilrettelægges kurser for nye medarbejdere for at gøre dem bekendt med Kommissionens værktøjer og procedurer.

Medarbejdernes børn kan gå på en Europaskole på deres modersmål. Disse skoler tilbyder flersproget og multikulturel undervisning på børnehaveklasse-, primær- og sekundærtrinnet.

Hvis du vil vide mere om, hvad du kan forvente, når du flytter, kan du læse vejledningen "Soon in Brussels". Soon in Geel. Soon in Ispra. Soon in Luxembourg. Soon in Luxembourg. Soon in PettenSoon in Seville.

En grønnere organisation

Kommissionen har udarbejdet en ambitiøs plan for at gøre organisationen klimaneutral senest i 2030. Den indfører grønnere arbejdsmetoder, rejsepolitikker og IT-infrastruktur.

Inklusivitet

Ligestilling har været en af EU's kerneværdier siden dets oprettelse. I årenes løb har Kommissionen styrket sit engagement i at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads for sine ansatte.

Medarbejdernes trivsel

Kommissionen har et omfattende program, der skal sikre medarbejdernes psykiske og fysiske trivsel, bl.a. via en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv i hele organisationen. Den har også sin egen lægetjeneste, som tilbyder årlige lægeundersøgelser, sørger for sikkerhed på arbejdspladsen og organiserer regelmæssige vaccinationskampagner som influenzavaccinationer.

Livslang læring

Kommissionen støtter livslang læring. Den udbyder mange kurser, der gør det muligt for dig at vedligeholde og udvikle den viden og de færdigheder, du har brug for for at kunne udføre dit arbejde effektivt. Uddannelsesmulighederne omfatter interne kurser, studiebesøg i EU-landene, coaching og mentorordninger. Derudover er der også en række lærings- og udviklingsmuligheder for uden for institutionen.

Dokument

30. MARTS 2023
Soon in Brussels
6. MARTS 2024
Soon in Geel
31. MAJ 2023
Soon in Ispra
13. JUNI 2024
Soon in Karlsruhe
19. MARTS 2024
Soon in Luxembourg
31. JANUAR 2024
Soon in Petten
24. APRIL 2024
Soon in Seville