Gå til hovedindholdet

Medarbejderne i centrum – mangfoldighed og inklusion

Vi skal fremme en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads

Europa-Kommissionen har vedtaget flere politikker for at styrke Europas engagement i ligestilling, bl.a.:

Som arbejdsgiver har Kommissionen sat sig som mål at gå foran med et godt eksempel. Den nye HR-strategi skal øge mangfoldigheden blandt personalet for i højere grad at afspejle den europæiske befolknings mangfoldighed. 

I den nuværende Kommissions mandat (2019-2024) er en af de politiske prioriteter at opnå ligestilling mellem kønnene på alle ledelsesniveauer.

I midten af 2023 var andelen af kvinder i ledende stillinger siden 2019 steget:

  • med næsten 9 procentpoint på øverste ledelsesniveau (til 45,2 %)
  • med 6 procentpoint på mellemlederniveau (til 47,5 %)
  • med næsten 7 procentpoint (til 47,1 %) samlet set.

Dette placerer Kommissionen blandt de meget få offentlige administrationer, som på verdensplan har den højeste andel kvinder i ledende stillinger. Men vores mål er ligestilling mellem kønnene på alle niveauer. For at nå dette mål indføres der gradvist tiltag, så vi har generel ligestilling ved udløbet af Kommissionens nuværende mandat.

Desuden er Kommissionen fast besluttet på at føre en nultolerancepolitik over for enhver form for forskelsbehandling af sine medarbejdere som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 

Kontoret for Mangfoldighed og Inklusion i Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer blev oprettet i 2020 for at:

  • koordinere udviklingen af en mangfoldig og inkluderende arbejdskultur
  • samarbejde med andre institutioner og organisationer om dette

I 2021 gennemførte Kommissionen en spørgeundersøgelse blandt de ansatte i Kommissionen, dens forvaltningsorganer og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at finde ud af, om de ser deres arbejdspladser som mangfoldige og inkluderende. De 10.000 svar gav os et billede af medarbejdernes opfattelse, og er indgået i en ny handlingsplan for mangfoldighed og inklusion, som har til formål at forbedre det nuværende arbejdsmiljø og potentialet for Kommissionen som arbejdsgiver.

Den opdaterede handlingsplan for mangfoldighed og inklusion blev vedtaget i slutningen af 2022 efter omfattende interne høringer. Den indeholder de indsatser, der er planlagt for mangfoldighed og inklusion i 2023 og 2024 som led i gennemførelsen af strategien for menneskelige ressourcer.

Faktablad om mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen – Handlingsplan for 2023-2024

5. SEPTEMBER 2023
Action Plan 2023-2024 - Fact Sheet on the Diversity and inclusion in the workplace

Faktablad om mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen – Survey

6. MARTS 2024
Factsheet-diversity-and-inclusion-survey_en