Gå til hovedindholdet

Arbejde rundt omkring i EU

De fleste ansatte i Kommissionen arbejder i Bruxelles og Luxembourg, men der er mulighed for at arbejde andre steder.

Bruxelles og Luxembourg er hovedkvarter for mange EU-institutioner og internationale organisationer, og de tilbyder en god livskvalitet i et internationalt og flersproget miljø. I årenes løb er Bruxelles blevet et vigtigt politisk centrum. Det er et attraktivt sted for unge universitetsuddannede, da det giver mange muligheder for at få venner og finde job.

Luxembourg er et finansielt, juridisk og digitalt knudepunkt og en smuk by. Byen bliver stadig mere attraktiv for kvalificerede fagfolk på grund af det voksende arbejdsmarked og den vedvarende økonomiske vækst.

Arbejde i resten af verden

Mere end 3 000 ansatte arbejder på Kommissionens lokale kontorer i hvert EU-land ("repræsentationerne") og de fælles forskningscentre i Belgien, Italien, Tyskland, Spanien og Nederlandene.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) forvalter mere end 140 diplomatiske repræsentationer, hvilket gør den til en af de største diplomatiske tjenester i verden. Kommissionens personale har mulighed for at ansøge om at arbejde i dem og f.eks. forvalte EU's samarbejdsprogrammer eller udvikle handel.