Gå til hovedindholdet

Strategisk fremsynsrapport 2021

Globale megatendenser, der vil påvirke EU i fremtiden

Den strategiske fremtidsrapport 2021 har fokus på de vigtigste megatendenser, som også vil få indflydelse på EU i de kommende årtier – fra klimaændringerne, den accelererende teknologiske udvikling og digitaliseringen til store geopolitiske og demografiske forandringer.

climate icon

Klimaændringer og miljøproblemer: Den globale opvarmning vil sandsynligvis stige med mere end 1,5℃ i løbet af de næste 20 år og være på vej mod en 2℃-stigning i midten af dette århundrede, og det vil øge presset på vandforsyningen og fødevaresikkerheden i hele verden. I 2050 vil 200 millioner mennesker have behov for humanitær bistand, bl.a. på grund af konsekvenserne for klimaet og miljøet.

Digital icon

Digital hyperkonnektivitet og teknologisk omstilling: Det globale antal internetforbundne enheder kan stige fra 30,4 mia. i 2020 til 200 mia. i 2030. Den øgede konnektivitet mellem genstande, steder og mennesker vil resultere i nye produkter, serviceydelser, forretningsmodeller og livs- og arbejdsmønstre. EU's ambition om en global førerposition i den grønne og den digitale omstilling kan både være til stor fordel for Europa på et fremspirende og lukrativt marked og skabe nye former for arbejde, bl.a. grønne job, i både etablerede og nye sektorer. 

Government icon
Pres på demokratiet og værdierne: I 2020 boede 34 % af verdens befolkning i lande, hvor det gik ned ad bakke med demokratiet, og kun 4 % levede i lande, som var på vej til at blive mere demokratiske. Omfattende misinformation, som spredes hastigt via nye værktøjer og onlineplatforme, vil blive et stigende problem for de demokratiske systemer og føre til en ny form for informationskrig.
Global icon
Udviklingen i den globale orden og demografiske ændringer: Verden bliver stadig mere opdelt i økonomiske kraftcentre, og befolkningstallene ændrer sig markant. Kina forventes at blive verdens største økonomi inden slutningen af dette årti, og Indien vil muligvis overgå EU som økonomisk magt inden for de næste 20 år. Verdens befolkning skønnes at nå op på 8,5 milliarder i 2030 og 9,7 milliarder i 2050, mens EU's befolkning ser ud til at falde med 5 % til lige over 420 millioner i 2050.

Alle disse ændringer vil påvirke EU's frihed til at agere og kræve politisk handling, der virker efter hensigten og hænger sammen.

10 strategiske områder, der skal styrke EU's globale førerposition

10 Strategic areas

Med den strategiske fremsynsrapport 2021 ønsker vi at sætte scenen for gennemtænkte og fremtidssikrede politikker og indsatser, så EU får det bedst mulige udgangspunkt for at nå sine langsigtede politiske mål og spille en strategisk rolle i en multipolær og udfordret verdensorden. Rapporten lægger vægt på betydningen af, at interne og eksterne politikker indbyrdes hænger sammen, og opfordrer til en helhedsorienteret tilgang.

EU vil fortsat udnytte sine tætte internationale forbindelser til at fremme fred, stabilitet og velstand, danne fælles front mod fjendtlige kræfter og fælles problemer og indfri løftet om fremskridt. EU vil styrke det gensidigt fordelagtige forhold til sine naboer og andre partnerlande. Og EU vil føre an i et godt multilateralt samarbejde, hvor EU-borgerne og økonomien beskyttes mod uretfærdighed og urimelig praksis.

De ti områder er blevet udpeget som strategiske via fremsynsprocessen og skal sikre EU's frihed til og muligheder for at handle i de kommende årtier:

  1. Sikring af bæredygtige og robuste sundheds- og fødevaresystemer
  2. Sikring af dekarboniseret og økonomisk overkommelig energi
  3. Styrkelse af kapaciteten inden for dataforvaltning, kunstig intelligens og frontteknologi
  4. Sikring og diversificering af forsyningen med råvarer af kritisk betydning
  5. Sikring af first mover-status globalt i forbindelse med fastsættelse af standarder
  6. Opbygning af modstandsdygtige og fremtidssikrede økonomiske og finansielle systemer
  7. Udvikling og fastholdelse af færdigheder og af talenter, der matcher EU's ambitioner
  8. Styrkelse af sikkerheds- og forsvarskapaciteten og adgangen til rummet
  9. Samarbejde med globale partnere om at fremme fred, sikkerhed og velstand for alle
  10. Styrkelse af institutionel modstandsdygtighed.

Documents

  • 8. SEPTEMBER 2021
Strategic Foresight Report - 2021

  • 8. SEPTEMBER 2021
Strategic Foresight Report – 2021 - reader friendly version