I forbindelse med opdateringen af industristrategien foretog Europa-Kommissionen en række dybdegående undersøgelser af områder, der kan være af strategisk interesse for EU. Undersøgelserne omhandler mulige former for strategisk afhængighed, virkningen af disse og politiske tiltag, som i nogle tilfælde allerede er iværksat. Vurderingerne udgør ikke en udtømmende analyse af alle former for strategisk afhængighed i EU, men skal snarere ses som en indledende vurdering inden for en række vigtige områder.
Metaller og mineraler er en del af vores hverdag. Med den europæiske industris omstilling til klimaneutralitet kan afhængigheden af fossile brændstoffer blive erstattet af en afhængighed af råstoffer, der ikke hører under energisektoren. Adgangen til ressourcer er afgørende for industrierne i hele EU og for EU's ambition om at gennemføre den grønne pagt og sikre den digitale omstilling af EU's økonomi.
Da EU-landene ikke selv producerer råstoffer i tilstrækkelige mængder til at opfylde vores egen efterspørgsel, må EU's industrier skaffe råstoffer på lige fod med andre i den globale konkurrence.
Kommissionen har udpeget 30 råstoffer af kritisk betydning i en liste fra 2020 over kritisk vigtige råstoffer. Der er tale om råstoffer, som er meget vigtige for økonomien, og hvor forsyningsrisikoen er høj.
Sjældne jordarter anvendes i magneter, der bruges til at drive elbiler og vindmøller
Gallium og indium indgår i LED-teknologi til lamper
Siliciummetal anvendes i halvledere
Forskellige platinmetaller anvendes i brintbrændselsceller og elektrolysatorer
Flere strategiske sektorer og teknologier er afhængige af adgang til kritiske råstoffer
Nogle få lande står for hovedparten af den globale forsyning af visse råstoffer
- 98 % af EU's forsyning af sjældne jordarter kommer fra Kina
- 98 % af EU's forsyning af borater kommer fra Tyrkiet
- 71 % af EU's forsyning af platin kommer fra Sydafrika
- Enkeltvirksomheder forsyner EU med hafnium og strontium
Over 70 % af den globale produktion af kobolt, sjældne jordarter og wolfram er underlagt eksportrestriktioner.
Efterspørgslen efter vigtige råstoffer inden for vedvarende energi og e-mobilitet vil stige flere gange fra 2030 til 2050
I sin handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning fra 2020 beskriver EU en række tiltag, der skal understøtte udviklingen af en modstandsdygtig forsyningskæde for råstoffer. For at opnå ressourcesikkerhed skal der gøres en indsats for at diversificere forsyningen fra både primære og sekundære kilder, mindske afhængighed og forbedre ressourceeffektivitet og cirkularitet, herunder bæredygtigt produktdesign. Kommissionens vigtigste foranstaltninger omfatter:
Den europæiske råstofalliance
Den europæiske råstofalliance blev etableret i 2020 med det formål at opbygge en modstandsdygtig forsyningskæde for råstoffer med særligt fokus på sjældne jordarter til magneter og motorer. På den baggrund har alliancen allerede identificeret investeringsprojekter i medlemslandene og industrien for at støtte en øget produktion i EU af magneter fremstillet af sjældne jordarter.
Andre foranstaltninger til støtte for råstofprojekter
- To vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende batteriværdikæden
- Investeringsmuligheder under genopretnings- og resiliensfaciliteten
- 300 mio. euro til råstofforskning og -innovation under Horisont Europa
- Strategiske internationale partnerskaber for at sikre en diversificeret og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer
- Støtte til forretningsmodellen "product as a service" for at fremme genanvendelse og genbrug af råstoffer
- Sporing af råstoffer ved hjælp af teknologi, harmoniserede datakrav
- Forbedring af godkendelsesprocessen for at sikre forudsigelighed og opretholde høje miljøstandarder
- Udarbejdelse af principper for bæredygtige råstoffer i EU
Lægemidler er af afgørende betydning for samfundet. De indgår i diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme, og de er vigtige for at imødegå trusler mod folkesundheden, herunder covid-19-pandemien og eventuelle fremtidige pandemier. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre borgernes adgang til sikre og effektive lægemidler af høj kvalitet til en overkommelig pris. Vores analyse viser imidlertid, at EU's sundhedsøkosystem synes at være afhængigt af udenlandske forsyningskæder med hensyn til en række ingredienser og produkter.
Forsyningskæderne for lægemidler er komplekse og dermed også sårbare over for mulige forstyrrelser, der kan opstå i forsyningskæderne både i og uden for EU. Det kan dreje sig om både handelstvister, cyberangreb og manglende koordinering af lagre, eksportrestriktioner, logistikmæssige forstyrrelser, lukning af eller uheld på produktionsanlæg samt manglende overholdelse af god fremstillingsmæssig praksis.
Lægemiddelforsyningskæden har udviklet sig til en af verdens mest integrerede forsyningskæder. Navnlig er der en stor regional koncentration i produktionen af generiske aktive lægemiddelingredienser. Samtidig ser man en stigende tendens til, at generiske aktive lægemiddelingredienser fremstilles i Indien og Kina.
Andel af global produktion af generiske aktive lægemiddelingredienser angivet i værdi (2015)
- 66 % i Asien og Stillehavsområdet (Indien og Kina)
- 24 % i EU
- 3 % i Nordamerika
- 7 % i resten af verden
Den europæiske import af aktive lægemiddelingredienser er koncentreret på meget få forsyningskilder.
EU har en stor produktionskapacitet. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt klart, i hvor høj grad EU er afhængig af kapacitet i tredjelande i produktionsprocesserne og af råvarer til fremstilling af aktive lægemiddelingredienser. Det er afgørende at udpege de produkter, der er kritiske af hensyn til folkesundheden, og som EU ikke har tilstrækkelig kapacitet til at fremstille. Til det formål har Kommissionen iværksat følgende initiativ:
En struktureret dialog om sikkerhed i lægemiddelforsyninger
Som det fremgår af lægemiddelstrategien for Europa har Europa-Kommissionen indledt en struktureret dialog med en række offentlige og private aktører i lægemiddelforsyningskæden af følgende årsager:
- For det første for at opbygge en bedre viden om sårbarheder og mulige afhængigheder
- For det andet for at træffe forholdsregler for at styrke modstandsdygtigheden i lægemiddelforsyningskæderne og garantere forsyningssikkerheden for lægemidler til patienter i EU
Batterier er en af nøglerne til EU's grønne og digitale omstilling. De er afgørende for at nå den europæiske grønne pagts ambition om, at EU skal være klimaneutral senest i 2050. De indgår også i virksomhedernes indsats for at blive førende på verdensplan inden for rene produkter og teknologier. Batterier er særligt vigtige for produktionen af elektriske køretøjer. De anvendes i stigende grad til energilagring og til andre formål i industrien såsom maskinanlæg, batteridrevet værktøj og gaffeltrucks.
Der findes forskellige batteriteknologier, men li-ion-teknologien, som er den, der bruges til de mange forskellige typer lithiumbatterier, er den vigtigste, fordi den giver en bedre ydeevne end andre kendte og klassiske batteriteknologier.
Den globale produktionskapacitet for li-ion-battericeller i 2018
Forudsætninger for at øge produktionskapaciteten
|
Lithiumbatterier kan nu lagre 300 % mere energi end i 1991 | Faldende omkostninger (1.100 USD/kWh i 2010 -> 156 USD/kWh 2019) |
---|---|---|
Den globale efterspørgsel forventes at stige til 4.000 gigawatttimer i 2040 fra 90 GWh i 2016 | Den europæiske efterspørgsel forventes at stige til 400 gigawatttimer i 2028 |
De primære udfordringer
EU producerer kun 1 % af alle råstoffer til batterier. For at dække behovet i sektorerne mobilitet og energilagring har EU brug for:
- 7-18 gange mere litium i 2030
- 2-5 gange mere kobolt i 2030
- 16-57 gange mere litium i 2050
- 3-15 gange mere kobolt i 2050
- 84 % af de forarbejdede råstoffer og komponenter kommer fra Asien
- 8-9 % af de forarbejdede råstoffer og komponenter kommer fra EU
- En række investeringer i batterimaterialer er planlagt i EU, men der er behov for yderligere investeringer
På baggrund af lithiumbatteriernes betydning har Kommissionen vedtaget en strategisk handlingsplan for udvikling af en europæisk værdikæde. Resultatet er, at omfattende offentlige og private investeringer de seneste år er blevet foretaget gennem følgende initiativer:
Den europæiske batterialliance
Den europæiske batterialliance, der blev etableret i 2017, støtter udviklingen af en innovativ, konkurrencedygtig og bæredygtig batteriværdikæde i Europa. Den skal især afhjælpe manglen på kapacitet til fremstilling af batterier i EU. De forventede resultater er, at:
- der opføres mindst 15 gigafabrikker i EU frem til 2025
- der leveres battericeller til 6 mio. elbiler (360 gigawatttimer) frem til 2025
Europa kan blive den næststørste producent af li-on-battericeller inden 2024. Vores andel af den globale produktionskapacitet kan blive øget til 14,7 % i 2024 og 16,6 % i 2029 sammenlignet med 5,9 % i 2019.
Samlede investeringer
Eldrevet transport |
60 mia. euro blev investeret i Europas værdikæde for eldrevet transport alene i 2019, og hovedparten var private investeringer |
= 3,5 gange så meget som i Kina |
Forskning |
Ca. 270 mio. euro blev udbetalt fra EU's forskningsprogrammer i perioden 2019-2020 |
925 mio. euro foreslås anvendt til det nye europæiske partnerskab for en industriel batteriværdikæde under Horisont Europa |
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse |
De første tilskud til projekter – 3,2 mia. euro i statsstøtte – forventes at føre til yderligere investeringer for 5 mia. euro i den private sektor |
De næste tilskud til projekter – 2,9 mia. euro i statsstøtte – forventes at føre til yderligere investeringer for 9 mia. euro i den private sektor |
Andre igangværende initiativer
- Ny lovramme for batterier forventes at træde i kraft i 2022
- Større modstandsdygtighed i EU's værdikæder for kritiske råstoffer
- Sikring af effektiv gennemførelse af Horisont Europas finansiering af batteriforskning
- Udvikling af en kvalificeret europæisk arbejdsstyrke til fremstilling af batterier
Vedvarende eller kulstoffattig brintproduktion bliver afgørende for at løse de kritiske udfordringer i forbindelse med dekarbonisering og opbygning af konkurrenceevnen i EU's industri. EU er førende inden for flere rene brintteknologier, og halvdelen af alle producenter af elektrolyseanlæg er europæiske. EU er imidlertid afhængig af at importere råstoffer til nøglekomponenter samt af forsyningen af vedvarende energi.
Brint kan anvendes mange steder på tværs af økosystemer, for eksempel i kemi- og raffinaderiindustrien og inden for mobilitet, energilagring og opvarmning. Brint har et højt energiindhold pr. masseenhed, og dermed er det egnet til for eksempel tung transport. Men der forbruges energi ved udvindingen – enten fra naturgas eller via elektrolyse af vand.
Målrettet forøgelse af elektrolysekapaciteten til produktion af vedvarende brint
Vejen til et europæisk brintøkosystem trin for trin
- I dag – 2024
Vi støtter opførelsen af elektrolyseanlæg til fremstilling af mindst 6 gigawatt vedvarende brint i EU og produktion af op til 1 mio. ton vedvarende brint.
- 2025 – 2030
Brint skal blive en væsentlig del af vores integrerede energisystem ved hjælp af elektrolyseanlæg til fremstilling af vedvarende brint på mindst 40 GW og produktionen af op til 10 mio. ton vedvarende brint i EU.
- 2030
Fra 2030 vil vedvarende brint blive indført i stor skala i alle sektorer, som er svære at dekarbonisere.
For at dekarbonisere de primære sektorer (f.eks. stålværker, kemikaliefremstilling og tung transport) er der behov for en omfattende og pålidelig forsyning af ren brint. Manglen på en kulstoffattig brintforsyning fra vedvarende kilder på kort sigt og manglen på infrastruktur kan forsinke investeringsbeslutningerne længere fremme i værdikæden.
- Etablering af en produktionskapacitet til fremstilling af sol- og vindenergi på 80-120 GW er nødvendig for at have den nødvendige elforsyning i 2030
EU er afhængig af import af råstoffer til en række nøglekomponenter (f.eks. elektrolysatorer og brændselsceller), der er nødvendige i den brintbaserede økonomi.
- Der er behov for ca. 30 forskellige råstoffer til fremstilling af brændselsceller, elektrolysatorer og brintlagringsteknologier. 13 af dem er klassificeret som kritiske råstoffer.
- Den europæiske brintalliance: Kommissionen har oprettet den europæiske alliance for ren brint, som blev lanceret med industristrategien fra marts 2020. Arbejdet med at etablere en investerings- og projektpipeline til gennemførelse af EU's brintstrategi er i gang i øjeblikket.
- EU-finansiering Flere programmer kan bidrage til udviklingen af en brintværdikæde, for eksempel det fremtidige partnerskab om ren brint under Horisont Europa, innovationsfonden, Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Fonden for Retfærdig Omstilling.
- Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Der gennemføres i øjeblikket drøftelser med flere EU-lande om udformningen af et eller flere potentielle projekter af fælleseuropæisk interesse.
- Samarbejde med tredjelande. Det globale samarbejde om forskning og udvikling, standarder og definitioner af ren brint bliver afgørende for at få etableret et globalt regelbaseret marked for brint.
- Afhængigheder. Der gennemføres aktuelt foranstaltninger på råstofområdet under handlingsplanen for råstoffer og den europæiske råstofalliance for at begrænse afhængigheder i forbindelse med brændselsceller og elektrolysatorer.
I dag anvendes halvledere i de intelligente enheder og tjenester, vi bruger til daglig. De er udgangspunktet for, at vores vigtigste industrier kan skabe innovation og klare sig i den globale konkurrence, så Europa kan udvikle og producere markedets kraftigste processorer. Begrænset produktionskapacitet, høje startomkostninger og ulige konkurrencevilkår truer imidlertid EU's evne til at udnytte mulighederne i den digitale omstilling fuldt ud.
Den seneste tids mangel i bilindustrien er et godt eksempel på EU's udfordringer. Halvlederchips er en grundkomponent i alle digitale produkter og tjenester. De er indbygget i biler, fly, medicinsk udstyr, mobiltelefoner, netværk og supercomputere.
De primære udfordringer
Det kan i dag koste op til 1 mia. euro at designe og udvikle de mest avancerede mikrochips. At drive en markedsførende produktion kræver investeringer på op til 20 mia. euro. I 2020 var der kun 2 producenter, der fremstillede de mest avancerede mikrochips, nemlig TSMC (Taiwan) og Samsung (Sydkorea).
EU er stærkt afhængig af USA med hensyn til generelle designværktøjer og af Asien med hensyn til fremstilling af avancerede chips.
Geopolitiske spændinger og manglen på lige konkurrencevilkår hindrer den frie konkurrence på området. Der er i stigende grad givet massiv støtte til udvikling og fremstilling af chips.
EU's andel af de globale indtægter er på ca. 10 % generelt og ca. 6 % inden for computer- og kommunikationsudstyr.
- Styrke teknologierne. EU skal iværksætte en række fælles europæiske tiltag og initiativer med fokus på at genopbygge kapaciteten inden for processorer og halvlederteknologi. Det er afgørende for at sikre høj kapacitet og energieffektivitet inden for databehandling, kommunikation, infrastruktur og de mange muligheder for anvendelse af kunstig intelligens.
- En fælles europæisk indsats. I december 2020 udarbejdede et stort antal EU-lande en fælles erklæring om at samarbejde om at styrke økosystemet og øge industriens tilstedeværelse i hele forsyningskæden.
- Alliancen for processorer og halvlederteknologier. Kommissionen forbereder lanceringen af denne alliance ud fra et ønske om at samle en lang række interessenter. Alliancen skal bidrage til at nå EU's centrale politiske mål på området for mikroelektronik.
- Genopretnings- og resiliensfaciliteten. Halvledere er et af de områder, der er udpeget til investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. 20 % af planerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal vedrøre digital omstilling.
- Lovgivningsmæssige rammer. Opkøb af virksomheder, der har modtaget finansiel støtte fra EU og medlemslandene, har påvirket sektoren. EU's forordning om screening af direkte udenlandske investeringer giver mulighed for at vurdere risiciene ved udenlandske investeringer for sikkerheden og den offentlige orden. Der er for nylig fremsat forslag til en forordning vedrørende udenlandske subsidier, der virker konkurrenceforvridende på det indre marked. Den indeholder forslag til et nyt redskab til vurdering af de konkurrenceforvridninger, som udenlandske regeringers subsidier har på det indre marked.
- Forsyningskædens modstandsdygtighed. Den rette sammenhæng mellem industri-, forsknings- og handelspolitik kan bidrage til processen med at diversificere til alternative forsyningskilder og styrke de eksisterende forsyningskæder gennem partnerskaber og samarbejde med globale partnere.
Data er i stigende grad et strategisk aktiv i alle organisationer. Cloud computing danner grundlag for teknologier såsom kunstig intelligens, tingenes internet og 5G/6G. Det er strategiske teknologier og et vigtigt udgangspunkt for en grøn og digital fremtid for EU's industri og den offentlige sektor. Europa har i de næste ti år en enestående markedsmulighed for at styrke databehandlingsteknologierne ved at udnytte de nye teknologier, navnlig edge computing.
Cloudteknologierne muliggør fleksibel og billigere datalagring og -behandling, når der er brug for det. I forbindelse med disse teknologier bruges der centrale datacentre, distribuerede faciliteter eller tilsluttede enheder tæt på brugeren (edge computing). Mange tjenester, som virksomhederne, de offentlige myndigheder og borgerne bruger hver dag, er baseret på cloud computing.
Muligheder for øget uafhængighed for EU
80 % af alle de data, der genereres, forventes at blive behandlet via edge computing i 2025, og der er i øjeblikket ingen dominerende markedsaktører.
Stærk vækst inden for softwaretjenester giver de europæiske udbydere gode muligheder for at udnytte deres position.
5G-net og multicloudcomputing (risikobegrænsende værktøj) er endnu en mulighed.
Trods en vis vækst i de seneste år er brugen af cloudtjenester i EU endnu ikke udbredt. Ifølge Eurostats data var det kun 36 % af EU's virksomheder, der anvendte cloudtjenester i 2020, primært til enkle tjenester såsom e-mail og fillagring. Det er dog en stigning i forhold til 2018.
Den største EU-baserede cloududbyder tegner sig for mindre end 1 % af de samlede indtægter, der genereres på det europæiske marked. Til sammenligning kommer de 4 største globale aktører (Amazon Web Services, Microsoft Azure, Google Cloud og Alibaba Cloud) til at tegne sig for over 80 % af de globale indtægter i 2021. Den markedsposition, som de såkaldte "hyperscalers" indtager, samt deres størrelse gør det mindre attraktivt for andre konkurrenter at gå ind på markedet og forhindrer Europa i at indtage en førerposition.
Situationen forværres af det anslåede investeringsgab på 11 mia. euro årligt mellem USA's og Kinas og EU's investeringer i cloudteknologi.
Cloudbrugerne har i praksis en meget begrænset eller slet ingen mulighed for at skifte mellem cloududbydere. De udtrykker desuden bekymring over at benytte udenlandske cloudtjenester af hensyn til beskyttelse af personoplysninger, cybersikkerhed og spørgsmål om gældende ret.
- Den nye alliance for industrielle data, Edge og Cloud. Kommissionen forbereder lanceringen af den nye alliance for at samle en bred vifte af interessenter og styrke Europas position på det globale marked for cloud computing og edge computing. Der er særligt fokus på tendensen til øget distribution og decentralisering i databehandlingskapaciteten og behovet for at bane vej for et fælles og leverandøruafhængigt cloudøkosystem.
- EU's investeringer i europæisk cloudsammenslutning. Vores ambition er at medinvestere i europæiske dataområder og en europæisk cloudsammenslutning i perioden 2021-2027. EU's investeringer sker via programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten 2 og Horisont Europa.
- Private og nationale medinvesteringer. I oktober 2020 underskrev alle EU-landene en fælles erklæring om at samarbejde om at opgradere den eksisterende kapacitet, udvikle den næste generation af cloudtjenester og stimulere udbredelsen af cloudtjenester i hele EU. Genopretnings- og resiliensfaciliteten (som er en del af NextGenerationEU) bliver en vigtig kanal for EU-landenes investeringer.
- Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse. Flere EU-lande igangsatte en proces for i fællesskab at udvikle et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse med fokus på næste generation af cloud- og edge-infrastruktur og -tjenester.