Gå til hovedindholdet

Digitale udbud

Vi støtter den digitale omstilling af offentlige udbud gennem initiativer, som skal digitalisere de vigtigste trin i de offentlige udbuds livscyklus.

Overblik over digitale udbud

Europa-Kommissionen støtter den digitale omstilling af offentlige udbud gennem flere initiativer. Disse initiativer skal digitalisere de vigtigste trin i de offentlige udbuds livscyklus, såsom elektronisk afgivelse af tilbud, e-adgang og e-fakturering. Initiativerne fremmer også udviklingen og udbredelsen af e-udbudsværktøjer i EU-landene såsom opgraderede standardbekendtgørelser, som er egnede til den digitale tidsalder, det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) og eCertis-redskabet, som forenkler de økonomiske aktørers deltagelse i offentlige udbud.

Digitale udbud er en del af andre mere overordnede initiativer fra Kommissionen såsom strategien for det digitale indre marked og handlingsplanen for e-forvaltning. Digitale udbud er en vigtig drivkraft for at mindske de administrative byrder og sikre overholdelsen af "engangsprincippet" i de offentlige forvaltninger (leverandører skal kun afgive oplysninger én gang).

Multistakeholder-ekspertgruppen om e-udbud

Kommissionen har også nedsat Multistakeholder-ekspertgruppen om e-udbud (EXEP). Denne gruppe samler interessenter, hvis arbejde i deres egne lande og inden for ekspertgruppen er afgørende for udbredelsen af e-udbudsværktøjer og for en velordnet digital omstilling. Ekspertgruppen har udarbejdet adskillige faktablade om forskellige områder inden for offentlige udbud såsom certificering, forvaltning og kontraktregistre.

Faktablade udarbejdet af Multistakeholder-ekspertgruppen om e-udbud

17. MAJ 2019
Multistakeholder-ekspertgruppe (EXEP)
17. MAJ 2019
Certificering af e-udbudsplatforme
17. MAJ 2019
Rapport om kontraktregistre
17. MAJ 2019
Rapport om elektroniske kataloger
17. MAJ 2019
Rapport om forvaltnings- og kapacitetsopbygning
17. MAJ 2019
Rapport om lovgivningsaspekter og fortolkning
17. MAJ 2019
Rapport om løsninger og interoperabilitet