Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
da
Europa-Kommissionen

Find information, du kan stole på

Information, du kan stole på

Kunsten at kunne skelne

I dag konfronteres vi med mere information online end nogensinde før. Nyhedsartikler, sundhedsrådgivning, videnskabelige påstande og politiske debatter – ikke alt er troværdigt. Falske påstande, manipuleret indhold og manglende kontekst kan gøre det sværere at vide, hvad du kan stole på.

EU arbejder på at gøre informationsrummet mere pålideligt og give dig redskaberne til at navigere sikkert i det.

Sådan finder du information, du kan stole på

Pålidelige oplysninger begynder med pålidelige kilder. Her er nogle gode steder at starte:

🗒️Officielle kilder

Offentlige myndigheders og EU-institutionernes websteder er autoritative kilder til information om lovgivning, politikker eller offentlige tjenester. De offentliggør også statistikker og officielle data.

💻Etablerede nyhedsmedier

Medier med et mangeårigt omdømme, klare redaktionelle standarder og navngivne journalister er generelt mere pålidelige end websteder uden en kendt historik. De fleste af dem har også forpligtet sig til at overholde anerkendte presseetiske standarder.

⚕️Offentlig sundhedsmyndigheder og videnskabelige institutioner

For så vidt angår emner inden for sundhed og videnskab er de nationale sundhedsmyndigheder og EU-agenturer pålidelige og evidensbaserede kilder – i langt højere grad end opslag på sociale medier eller blogs med ubekræftede afsendere.

✅Faktatjek af organisationer

Uafhængige faktatjekkere specialiserer sig i at kontrollere påstande og afsløre falsk indhold. De er et nyttigt første skridt, når du er i tvivl.

Eksempel: Du står i en nødsituation og skal bruge pålidelige oplysninger

Under en naturbrand giver de offentlige myndigheder realtidsoplysninger om brandens spredning, luftkvaliteten og evakueringsvejene med henblik på din sikkerhed. Etablerede nyhedsmedier bringer løbende bekræftede oplysninger om brandslukning, lukkede veje og nødforanstaltninger. Sundhedsmyndighederne oplyser, hvordan du beskytter dig selv mod røg fra naturbrande, mens faktatjekkere kan hjælpe dig med at blive opmærksom på falske påstande, der kan bringe dig i fare.

Sådan virker onlinemanipulation

At vide, hvor man skal kigge, er kun en del af billedet – det er også vigtigt at kunne genkende information, der er designet til at vildlede dig. Her er nogle af de typiske metoder, du bør være opmærksom på:

  • Der tales til dine følelser
    Manipulerende indhold er udformet til at fremkalde en stærk følelsesmæssig reaktion. Jo stærkere følelsen er, desto mere sandsynligt er det, at du deler indholdet med andre.
  • Brug af andres troværdighed
    Afsenderne bag manipulerende indhold efterligner i nogle tilfælde legitime nyhedsmedier, officielle meddelelser eller betroede personer for at fremstå troværdige.
  • Forvanskning af billeder og video
    Billeder, lyd og video kan redigeres, tages ud af kontekst eller skabes ved hjælp af kunstig intelligens.
  • Manglende kontekst
    Ikke alt manipulerende indhold er fuldstændig falsk. I nogle tilfælde anvendes fakta, men konteksten er udeladt, så det er vanskeligt at forstå konsekvenserne af de pågældende fakta.
  • Støj, der overvælder og skaber mistillid
    I visse tilfælde er manipulerende indhold udformet med henblik på at overvælde dig med så mange modstridende versioner af en begivenhed, at du mister tilliden til <em>alle</em> kilder.
Hvad er deepfakes?

Deepfakes er billeder, videoer eller lydoptagelser, der er blevet redigeret eller genereret ved hjælp af kunstig intelligens eller lyd- og videoredigeringssoftware for at give det indtryk, at en person har sagt eller gjort noget, der faktisk ikke er blevet sagt eller gjort.

Hold øje med tegnene

Før du tror på eller deler noget, du støder på online, kan du foretage et hurtigt tjek.

  • Tegn på, at oplysningerne er pålidelige
    • Kommer fra en kendt, velrenommeret kilde
    • Rapporteres af flere troværdige kilder
    • Afdæmpet og nøgtern tone
    • Velkendt webadresse, der er stavet korrekt
  • Tegn på, at du bør være på vagt
    • Kommer fra en kilde, der er ukendt eller har en afsender med ubekræftet identitet
    • Kilden er ukendt, og emnet omtales ikke af andre kilder
    • Udformet med henblik på at fremkalde stærke følelser
    • Et usædvanligt domænenavn eller et navn, der efterligner et kendt websted med små ændringer

Er der noget, der ikke føles rigtigt?

Det er vigtigt at kunne genkende manipulerende indhold. Det, du gør derefter, er dog lige så vigtigt.

Del ikke: Manipulerende indhold er ofte skabt ud fra den antagelse, at velmenende personer vil videregive det.

Indberet indholdet: I EU skal alle sociale medier give dig mulighed for at markere indhold som vildledende eller falsk. De har pligt til at reagere på indberettet indhold, så din indberetning har reel betydning.

Sådan opbygger EU et sundere informationsrum

🌐 Onlineplatforme skal i højere grad udvise ansvarlighed

EU har indført regler for at gøre store onlineplatforme mere gennemsigtige og ansvarlige. I henhold til de regler skal platformene vurdere og imødegå systemiske risici, herunder udbredelsen af desinformation og andet skadeligt indhold – ellers kan de idømmes store bøder.

⚙️ Øget gennemsigtighed ved politisk reklame og AI-genereret indhold

EU-reglerne giver borgerne mulighed for at se, hvem der står bag politiske annoncer, og om indhold er blevet kunstigt genereret eller manipuleret, herunder deepfakes.

📝 Beskyttelse af frie og uafhængige medier

Fri og uafhængig journalistik er afgørende for et sundt informationsrum. I EU er der lovgivning, der beskytter den redaktionelle uafhængighed og skærmer journalister, aktivister og forskere mod urimelige retssager, der har til formål at bringe dem til tavshed.

🏢 Digital dannelse og mediekendskab hos borgerne

EU støtter mediekendskabsinitiativer og hjælper mennesker i alle aldre med at udvikle færdigheder, så de kan finde pålidelige oplysninger og navigere sikkert online.

Referencer og ressourcer

Denne side blev sidst opdateret den 16 juli 2026