Gå til hovedindholdet

EU's indsatsområder

EU kan kun handle på disse områder, hvis medlemslandene har givet beføjelse til det via EU-traktaterne. Traktaterne præciserer, hvem der kan vedtage love på hvilke områder: EU, medlemslandene eller begge.

Tre principper

Der er tre principper for, hvordan og inden for hvilke områder EU må handle:

  • kompetencetildeling – EU har kun de beføjelser, som er fastsat i traktaterne, der er ratificeret af alle medlemslandene
  • proportionalitetsprincippet – EU's tiltag må ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne
  • nærhedsprincippet – på områder, hvor både EU og de nationale regeringer har beføjelser til at handle, må EU kun gribe ind, hvis det vil være mere effektivt

Kun EU kan lovgive på visse områder

På visse områder er det alene EU, der kan vedtage lovgivning. Medlemslandenes rolle er begrænset til at anvende lovgivningen, medmindre EU giver dem bemyndigelse til selv at vedtage visse love. På disse områder har EU, hvad der i traktaterne kaldes enekompetence:

EU eller nationale regeringer kan lovgive

På visse områder kan både EU og medlemslandene vedtage lovgivning. Men medlemslandene kan kun handle, hvis EU ikke allerede har foreslået lovgivning eller har besluttet ikke at gøre det. På disse områder har EU, hvad der i traktaterne kaldes delt kompetence:

Medlemslandene lovgiver, EU hjælper

På visse områder kan EU kun støtte, koordinere eller supplere medlemslandedes tiltag. Her har EU ingen beføjelser til at vedtage love og må ikke blande sig i medlemslandenes ret til at gøre det. På disse områder har EU, hvad der i traktaterne kaldes understøttende kompetence:

EU spiller en særlig rolle

På visse områder har EU "særlig kompetence" til at spille en bestemt rolle eller gå videre, end hvad der normalt tillades ifølge traktaterne:

  • samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne
  • udarbejdelse og gennemførelse af Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
  • "fleksibilitetsklausulen", som giver EU mulighed for under nøje fastsatte betingelser at handle uden for sine normale ansvarsområder.