Verdens største frihandelsområdeEU og Indien repræsenterer tilsammen omkring en fjerdedel af jordens befolkning med to milliarder mennesker og ca. 25 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Handelsaftalen mellem EU og Indien er den største handelsaftale, som både EU og Indien nogensinde har indgået, og den vil give EU en betydelig konkurrencefordel i vigtige dele af industrien og landbrugsfødevaresektoren. Den vil styrke handelen, investeringerne og de politiske bånd mellem verdens to største demokratier. Den vilfjerne handelsbarrierer og forenkle procedurerskabe nye eksportmulighederStyrke EU's økonomiske sikkerhed ved at diversificere forsyningskilder Nøgletal EU og Indien handler allerede med varer og tjenesteydelser til en værdi af over 180 mia. EUR om året, hvilket understøtter næsten 800 000 arbejdspladser i EU. Aftalen forventes at have en stærk positiv indvirkning på EU's økonomi. 107,6 %forventet stigning i EU's årlige eksport til Indien inden 20324 mia. EUR om åreti besparelser på toldafgifter for europæiske eksportører90 %af tolden bliver afskaffet eller mindsket Muligheder for EU-eksportører Aftalen vil give EU's virksomheder privilegeret adgang til verdens mest befolkningsrige land (tæt på 1,5 milliarder mennesker) og den fjerdestørste økonomi.Aftalen vil fremme konkurrenceevnen og skabe nye muligheder på tværs af flere sektorer for de 6 000 europæiske virksomheder, der driver forretning i Indien.De vigtigste fordele for EU-eksportører er et mere åbent, stabilt og forudsigeligt erhvervsklimahurtigere og enklere toldprocedurerpræferenceadgang til Indiens marked for tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser og søtransportstærk beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret, varemærker, designs og forretningshemmelighederbistand til små virksomheder i EU, som kan få gavn af nye eksportmuligheder fordele for EU's landbrugere Aftalen vil også beskytte Europas følsomme sektorer. EU har til hensigt atbeholde den nuværende told på følsomme produkter såsom oksekød, sukker, ris, kyllingekød, mælkepulver, honning, bananer, blød hvede, hvidløg og ethanoltillade en begrænset import af produkter såsom fåre- og gedekød, sukkermajs, vindruer, agurker, tørrede løg, stivelse samt rom lavet af melasse.En bilateral sikkerhedsmekanisme vil gøre det muligt at træffe foranstaltninger, hvis importen giver anledning til vanskeligheder. Strenge regler for sundhed og fødevaresikkerhed Europæerne nyder godt af sikre og sunde fødevarer takket være de højeste sundheds- og fødevarestandarder i verden, og denne nye aftale vil beskytte dem. For at sikre, at disse standarder opretholdes vil Kommissionen øge antallet af auditter og styrke grænsekontrollen for importerede fødevarer, animalske produkter og planteprodukter. vil inspektioner og auditter af importerede produkter, især vedrørende pesticider og dyrevelfærd, blive styrket Fremme af bæredygtig handel Aftalen handler om mere end handel Den omfatter forpligtelser vedrørende bæredygtighed, arbejdsrettigheder og klimaændringer. Aftalen forpligter både EU og Indien til at gennemføre Parisaftalenbeskytter arbejdstagerrettighedernestøtter kvinders økonomiske indflydelse og statusetablerer en platform for samarbejde om handelsrelaterede miljø- og klimaspørgsmålsikrer en effektiv gennemførelse, hvor civilsamfundsorganisationer spiller en aktiv rolle Ofte stillede spørgsmål Hvorfor har EU forhandlet en frihandelsaftale med Indien?Selv om Indien er verdens fjerdestørste økonomi med verdens største befolkning, er EU's eksport til Indien relativ lav sammenlignet med vores eksport til andre lande. Dette skyldes til dels de meget høje toldsatser, som Indien har pålagt importerede varer. Aftalen vil reducere toldsatserne og de administrative byrder, som vil gøre det nemmere, billigere og hurtigere at handle. Den vil også gavne forbrugerne.Hvilken indflydelse kommer aftalen til at have på EU's eksport?Det forventes, at aftalen vil fordoble EU's eksport til Indien, som allerede understøtter 800 000 europæiske arbejdspladser. Handelsaftalen vil skabe nye forretningsmuligheder, som vil fremme oprettelsen af nye arbejdspladser.Hvordan vil aftalen støtte den grønne omstilling?EU og Indien forpligter sig til at samarbejde om klimaindsatsen og bæredygtig brug af naturressourcer. De vil arbejde henimod implementeringen af internationale aftaler såsom Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.Hvad bliver de næste skridt?1. Det forhandlede tekstudkast offentliggøres2. Der foretages en juridisk gennemgang af tekstudkastet og det oversættes til alle officielle EU-sprog3. Et forslag til aftalen sendes til Rådet for den Europæiske Union for undertegnelse og indgåelse4. Rådet vedtager aftalen5. EU og Indien underskriver aftalen6. Europa-Parlamentet godkender aftalen7. Rådet beslutter, at aftalen afsluttes Aftalen træder i kræft, når Indien også har ratificeret den. Flere spørgsmål og svar Baggrund EU og Indien indledte forhandlingerne om en frihandelsaftale i 2007. Drøftelserne blev suspenderet i 2013 og genoptaget i 2022. Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat i januar 2026. Sideløbende med frihandelsaftalen forhandler EU og Indien også aftaler vedrørende geografiske betegnelser og investeringsbeskyttelse. Relaterede links EU's handelsforbindelser med IndienEU-India agreementsEU-India agreements: DocumentsHandelEU-Indien: Mod en ny strategisk dagsorden
Verdens største frihandelsområdeEU og Indien repræsenterer tilsammen omkring en fjerdedel af jordens befolkning med to milliarder mennesker og ca. 25 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Handelsaftalen mellem EU og Indien er den største handelsaftale, som både EU og Indien nogensinde har indgået, og den vil give EU en betydelig konkurrencefordel i vigtige dele af industrien og landbrugsfødevaresektoren. Den vil styrke handelen, investeringerne og de politiske bånd mellem verdens to største demokratier. Den vilfjerne handelsbarrierer og forenkle procedurerskabe nye eksportmulighederStyrke EU's økonomiske sikkerhed ved at diversificere forsyningskilder
