Disse informationer findes også på: arabisk | العربية | swahili | kiswahili
Den russiske invasion af Ukraine truer fødevaresikkerheden for millioner af mennesker rundt om i verden, og især i lavindkomstlande, der er afhængige af import af fødevarer og gødning.
EU tager skridt til at sikre, at den globale fødevaresikkerhed genoprettes gennem internationalt samarbejde. EU mobiliserer også humanitær bistand og støtte til de hårdest ramte landbrugere.
14. november 2022: Der vil blive udbetalt en ny humanitær bistandspakke på 210 mio. euro til 15 lande som led i Kommissionens øgede støtte til dem, der er hårdest ramt af de ødelæggende globale konsekvenser af den stigende fødevareusikkerhed. Dette bringer EU's samlede støtte til global fødevaresikkerhed op på 8 mia. euro i perioden 2020-2024.
Den russiske invasion af Ukraine har konsekvenser for hele verden. Det drejer sig om liv og levebrød for millioner af mennesker i hele verden, som frygter, at de ikke vil have råd til at opvarme deres boliger eller brødføde deres børn.
Ruslands aggression er drivkraften bag den globale fødevarekrise
Ruslands invasion af Ukraine har haft en umiddelbar indvirkning på fødevaresikkerheden for millioner af mennesker i hele verden. Omkostningerne i hele fødevareforsyningskæden er steget. Stigningen i omkostningerne til energi og gødning har destabiliseret landbrugsmarkederne, og handelsstrømmene til og fra Ukraine og Rusland forstyrres.
Ukraine alene står for mere end halvdelen af FN's fødevareprograms hvedeforsyning. Granat- og bombeangrebene gør det umuligt for ukrainske landbrugere at få sået.
Helt bevidst sigter Rusland på og ødelægger landbrugsmaskiner, fødevarelagre samt forarbejdnings- og transportkapacitet i Ukraine.
Rusland begrænser sin fødevareeksport og blokerer hundredvis af skibe fyldt med hvede i Sortehavet.
EU's sanktioner over for Rusland og Belarus er ikke rettet mod landbrugssektoren. Indkøb, import og transport af landbrugsprodukter og fødevarer er undtaget fra forbuddet mod fartøjer, der fører russisk flag.
EU's indsats
Som en mangeårig og pålidelig partner for lande rundt om i verden arbejder EU på at sikre global fødevaresikkerhed og opbygge robuste fødevaresystemer.
Fødevaretilgængeligheden er i øjeblikket ikke i fare i EU, fordi kontinentet i vid udstrækning er selvforsynende med mange landbrugsprodukter. Vores landbrugssektor er imidlertid nettoimportør af specifikke produkter, f.eks. foderprotein. Denne sårbarhed skaber sammen med høje inputomkostninger såsom gødning og fossil energi produktionsmæssige udfordringer for landbrugerne og risikerer at presse fødevarepriserne op.
Kommissionen har foreslået en række foranstaltninger med kort og mellemlangt sigte for at forbedre den globale fødevaresikkerhed og støtte landbrugere og forbrugere i EU i lyset af stigende fødevarepriser og inputomkostninger.
Vi
hjælper med til at få korn ud af Ukraine
giver støtte til sårbare befolkningsgrupper
intensiverer vores fødevareproduktion
fjerner restriktioner for fødevarehandel og fremmer multilateralisme
Styrkelse af den globale fødevaresikkerhed
Reduceret afgrødeproduktion og eksport fra Rusland og Ukraine indebærer betydelige risici for både fødevaretilgængeligheden og prisoverkommeligheden i EU's naboskabsområde i Nordafrika og Mellemøsten, men også i Asien og Afrika syd for Sahara. Dette gælder især hvede, som er en basisfødevare.
De globale konsekvenser af reduceret afgrødeproduktion
Kommissionen er fast besluttet på at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU som nettoeksportør af fødevarer og den største landbrugsfødevareproducent bidrager til den globale fødevaresikkerhed. EU er en førende leverandør af humanitær bistand og udviklingsbistand vedrørende fødevarer og fødevaresystemer.
Både de humanitære behov og omkostningerne til at dække dem vil sandsynligvis stige og lægge yderligere pres på den humanitære bistand. Siden 2015 har EU brugt mindst 350 mio. euro om året på humanitær fødevarebistand. I perioden 2020-2024 investerer EU 18 mia. euro i fødevaresikkerhed på verdensplan. I perioden 2021-27 vil EU støtte fødevaresystemerne i ca. 70 partnerlande.
- Den 6. april gav EU og EU-landene tilsagn om mere end 1 mia. euro til at øge fødevaresikkerheden i Sahel-regionen.
- Den 26. april 2022 gav EU og EU-landene tilsagn om 633 mio. euro til akut støtte og til styrkelse af fødevaresystemerne og modstandsdygtigheden på Afrikas Horn.
- Den 24. september 2022 bevilgede EU 600 mio. euro til de mest sårbare lande i Afrika, Caribien og Stillehavet, der er ramt af fødevarekrisen.
- Den 14. november 2022 bebudede Kommissionen en ny humanitær bistandspakke på 210 mio. euro til de 15 lande, der er hårdest ramt af de ødelæggende konsekvenser af den stigende fødevareusikkerhed.
Til de sydlige nabolande har EU vedtaget en støttepakke på 225 mio. euro for at mindske virkningerne af potentielle nye fødevarekriser som følge af den store afhængighed af en fødevareimport, der er blevet forstyrret af krigen.
Desuden vil EU fortsat være stærk fortaler for at undgå eksportrestriktioner og eksportforbud for fødevarer og for et velfungerende indre marked.
Denne dybe krise bekræfter, at vi er nødt til på globalt plan at fremskynde omstillingen af vores fødevaresystem, så det bliver bæredygtigt og robust og dermed bedre rustet til at modstå kommende kriser. Som opfølgning på FN's topmøde i 2021 om fødevaresystemer arbejder Kommissionen inden for i otte globale koalitioner, der alle sigter mod omstilling af fødevaresystemer, modstandsdygtighed og bæredygtig produktivitetsvækst.
EU arbejder intensivt på at få korn, der er blokeret i Ukraine, ud til de globale markeder for at kunne give ukrainerne hårdt tiltrængte indtægter og skaffe FN's Fødevareprogram de forsyninger, det har hårdt brug for.
EU har åbnet solidaritetsbaner og støttet dem økonomisk, så Ukraines korn kan nå ud til verdens mest sårbare lande.
EU optrapper også sin egen produktion for at lette presset på de globale fødevaremarkeder og arbejder sammen med FN's Fødevareprogram, så de disponible lagre og yderligere produkter kan nå ud til sårbare lande til overkommelige priser.
Kommissionen hjælper også Ukraine med at udvikle og gennemføre en kort- og mellemsigtet fødevaresikkerhedsstrategi for at sikre, at rå- og hjælpestoffer så vidt muligt når frem til bedrifterne, og at transport- og oplagringsfaciliteterne opretholdes, så Ukraine kan brødføde sine borgere og i sidste ende genvinde kontrollen med sine eksportmarkeder.
Der vil blive fordelt 500 mio. euro i nationale tildelinger til direkte at støtte de landbrugere, der er hårdest ramt af højere inputomkostninger og lukning af eksportmarkeder. EU-landene kan supplere denne støtte med op til 200 % med nationale midler.
For at løse de likviditetsproblemer, som landbrugerne i øjeblikket oplever, vil EU-landene få lov til på forhånd at betale øgede direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har allerede
- indført en ekstraordinær og midlertidig undtagelse for at tillade produktion af afgrøder på arealer, der er udtaget i EU, mens landbrugerne fortsat modtager i fuldt omfang modtager grønne betalinger
- fremsat forslag om midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte i krisetider, som også skal omfatte landbrugere, gødningsproducenter og personer, der arbejder i fiskerisektoren.
Kommissionen vil også indføre markedsstøtteforanstaltninger til støtte for svinekødsmarkedet på grund af de særlige vanskeligheder i denne sektor.
Forebyggelsestiltag vedrørende import af en lille gruppe produkter fra Ukraine
EU nåede i maj 2022 til enighed om at suspendere importtold, kvoter og handelsbeskyttelsesforanstaltninger på ukrainsk eksport til EU – kaldet autonome handelsforanstaltninger – for at bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, som ukrainske producenter og eksportører oplever som følge af Ruslands uberettigede militære aggression.
Der er opstået logistiske flaskehalse i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet i forbindelse med import af hvede-, majs-, raps- og solsikkefrø fra Ukraine, og derfor blev der den 2. maj 2023 indført midlertidige ekstraordinære og forebyggende foranstaltninger vedrørende denne import. Der opleves ikke længere markedsforvridninger i de fem lande, der grænser op til Ukraine, og derfor blev foranstaltningerne ikke forlænget efter den 15. september 2023. Ikke desto mindre har Ukraine fra den 16. september 2023 indvilliget i at indføre effektive foranstaltninger til at kontrollere eksporten af fire grupper af varer for at forhindre markedsforvridninger i de EU-lande, der grænser op til Ukraine Landet har også accepteret inden for 30 dage at indføre juridiske tiltag, der skal forhindre prisstigninger på korn.
Kommissionen vil fortsat overvåge situationen, så den kan reagere, hvis der sker noget uforudset. Den vil desuden undlade at indføre restriktioner, så længe Ukraines foranstaltninger fungerer effektivt.
Et større udbud af basale fødevarer vil bidrage til at lette prispresset.
EU-landene kan også nedsætte momssatserne og tilskynde de erhvervsdrivende til at holde detailpriserne nede.
EU-landene kan også trække på EU-midler, f.eks. Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som støtter EU-landenes indsats for at levere fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede.
Vores fødevaresystemers modstandsdygtighed og bæredygtighed
Nu, mere end nogensinde er det nødvendigt at øge modstandsdygtigheden ved at mindske europæisk landbrugs afhængighed af energi, energiintensiv import og import af foder. Modstandsdygtighed kræver diversificerede importkilder og afsætningsmuligheder, som kan opnås gennem en solid multilateral og bilateral handelspolitik.