Statistik over migration til Europa

Mennesker, der bor i EU

Baseret på de seneste statistikker* er der

^{*Mere detaljerede data findes i Eurostats database om migration og asyl.}

^{**Omfatter ikke personer, der er født i et andet EU-land}

Udenlandskfødte indbyggere pr. land

^{Kilde: Eurostat (2022), OECD (2021)
Note: Oplysningerne for EU gælder personer født uden for EU (dvs. at de, der er født i et andet medlemsland, ikke er omfattet). Hvis personer, der er flyttet inden for EU, var omfattet, ville andelen være 12,4 %.}

Opholdstilladelser efter begrundelse ved udgangen af 2022

^{Kilde: Eurostat "Andet" omfatter tilladelser udstedt på grundlag af ophold alene, tilladelser udstedt til ofre for menneskehandel og til uledsagede mindreårige samt tilladelser udstedt af alle andre grunde til udstedelse af opholdstilladelse end dem, der er omfattet af de øvrige kategorier}

I 2022 var 9,93 millioner ikke-EU-borgere i beskæftigelse på EU's arbejdsmarked, ud af 193,5 millioner personer mellem 20 og 64 år, hvilket svarer til 5,1 % af det samlede antal. Det samlede antal beskæftigede i aldersgruppen 20-64 år er 197,458 millioner, hvoraf 9,927 millioner er ikke-EU-borgere.

Kilde: Eurostat

I 2022 var den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for personer i den erhvervsaktive alder højere for EU-borgere (77,1 %) end for ikke-EU-borgere (61,9 %).

Sektorer med overrepræsentation af ikke-EU-borgere

I 2022 var ikke-EU-borgere overrepræsenteret i visse erhvervssektorer, bl.a.:

Overrepræsentation efter erhverv

I 2021 var ikke-EU-borgere overrepræsenteret i følgende erhverv:

Sektorer med underrepræsentation af ikke-EU-borgere

I 2021 var ikke-EU-borgere underrepræsenteret i en række andre økonomiske sektorer, bl.a.:

Underrepræsentation efter erhverv

Omvendt var ikke-EU-borgere underrepræsenteret i følgende erhverv:

^{Kilde: Eurostat}

Flygtninge fra Ukraine

Efter at Ruslands militære aggression mod Ukraine startede i februar 2022, har EU modtaget det største antal krigsflygtninge siden Anden Verdenskrig. På siden Migration management: Welcoming refugees from Ukraine kan du se opdateret information om indsatsen for at tage imod mennesker,der flygter fra krigen i Ukraine.

Den generelle flygtningesituation

På grundlag af data fra UNHCR var der i hele verden:

• 36,4 millioner flygtninge medio 2023 og
• 62,5 millioner internt fordrevne personer (på grund af konflikter) ved udgangen af 2022.

Andelen af flygtninge i EU var på 1,5 % af den samlede befolkning.

Antal flygtninge i forhold til den samlede befolkning

Flere lande rundt om i verden har taget imod et stort antal flygtninge i forhold til deres indbyggertal:

^{Kilde: UNHCR
Note: Grafen viser de ti lande, der har modtaget det største antal flygtninge, plus EU.}

De seneste årlige tal viser, at

^{Note: data for 2021}

Selv om der ofte tales om irregulær migration, er det en kendsgerning, at irregulære indrejser kun udgør en lille del af migrationen til EU.

I 2022 blev der udstedt næsten 3,4 millioner førstegangsopholdstilladelser i EU (mod 2,9 millioner i 2021), og det betyder, at antallet oversteg det fra før covid-19-pandemien (3,0 millioner i 2019). Antallet af førstegangsopholdstilladelser udstedt af Tyskland (+ 190 %), Malta (+ 164 %) og Irland (+ 146 %) blev mere end fordoblet i forhold til 2021. I 2022 var der en særlig stor stigning i antallet af asylrelaterede tilladelser (+ 60 %), men antallet af uddannelsestilladelser (+ 29 %), familierelaterede tilladelser (+ 28 %) og tilladelser af andre årsager (+ 47 %) steg også i forhold til 2021. På den anden side faldt antallet af arbejdstilladelser sammenlignet med 2021 (-6 %). I 2022 blev der udstedt førstegangsopholdstilladelser i EU af følgende grunde:

^{Kilde: Eurostat "Andet" omfatter tilladelser udstedt på grundlag af ophold alene, tilladelser udstedt til ofre for menneskehandel og til uledsagede mindreårige samt tilladelser udstedt af alle andre grunde til udstedelse af opholdstilladelse end dem, der er omfattet af de øvrige kategorier}

I 2022 blev der i EU-landene udstedt flest førstegangsopholdstilladelser til personer med disse ti nationaliteter

^{Kilde: Eurostat}

Førstegangsasylansøgninger i 2022 efter oprindelseskontinent

^{Kilde: Eurostat}

Personer med disse 15 nationaliteter indgav flest førstegangsasylansøgninger i 2022

^{Kilde: Eurostat}

I 2022 kom asylansøgerne fra næsten 140 forskellige lande

Der blev i EU indgivet 958.800 ansøgninger i 2022, herunder 877.800 førstegangsansøgninger, hvilket er en stigning på 52 % i forhold til 2021 og på 37 %% i forhold til 2019, før pandemien.

En væsentlig andel af ansøgerne kom fra visumfrie lande (22 % af førstegangsansøgerne i 2022, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til 2021, som skyldes, at der kom flere latinamerikanske ansøgere), og rejste lovligt ind i EU, primært fra:

• Venezuela (5,7 % af alle førstegangsansøgere)
• Colombia (4,8 % af alle førstegangsansøgere)
• Georgien (3,0 % af alle førstegangsansøgere)
• Ukraine (2,8 % af alle førstegangsansøgere)
• Albanien (1,4 % af alle førstegangsansøgere)

Førstegangsasylansøgninger pr. 100.000 indbyggere i 2022:

^{Kilde: Eurostat}

I 2022 ansøgte 237.600 personer under 18 år om asyl, og ca. 1 ud af 6 af dem (39.500) var uledsagede mindreårige. De fleste uledsagede mindreårige kom fra Afghanistan, Syrien og Somalia.

I de første syv måneder af 2023 blev der indgivet 601.600 asylansøgninger (heraf 556.200 førstegangsansøgninger) i EU. Dette er 25 % mere end i samme periode i 2022 og også 52 % højere end før covid-19-pandemien (dvs. samme periode i 2019).

Anerkendelse af flygtninge

I 2022 traf EU-landene 632.400 afgørelser om asyl i første instans. 49 % af disse afgørelser var positive:

• 143.000 personer fik flygtningestatus
• 101.700 personer fik subsidiær beskyttelsesstatus
• 65.900 personer fik humanitær status.

Der blev truffet yderligere 217.500 endelige afgørelser efter en appel, herunder:

• 27.000 afgørelser om tildeling af flygtningestatus
• 17.500 afgørelser om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus
• 28.600 afgørelser om tildeling af humanitær status.

Samlet set gav EU-landene beskyttelse til næsten 383.700 asylansøgere i 2022.

I første halvdel af 2023 steg anerkendelsesprocenten – ud af 342.400 afgørelser om asyl i første instans var 53 % positive, herunder:

• 69.500 afgørelser om tildeling af flygtningestatus
• 63.300 afgørelser om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus
• 48.900 afgørelser om tildeling af humanitær status.

Asylsystemets effektivitet

• En pukkel af varierende størrelse
  Ved udgangen af juli 2023 var 955.200 asylansøgninger i gang med at blive behandlet, hvilket var 25 % flere end året før (764.100). Puklen har været voksende siden midten af 2021.
• Forskellige behandlingstider i EU-landene
  Andelen af ikke-færdigbehandlede sager og ansøgninger varierer kraftigt fra medlemsland til medlemsland, og det afspejler forskellene i behandlingstiden. Ifølge data fra Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) havde 48 % af de ikke-færdigbehandlede sager i første instans været under behandling i mindre end seks måneder i slutningen af juli 2023.

Antallet af ikke-færdigbehandlede ansøgninger sammenlignet med det samlede antal ansøgninger, der blev indgivet i en given måned

^{Kilde: Eurostat}

• Forskellige anerkendelsesprocenter i EU-landene
  EU's asylsystem undergraves til stadighed på grund af betydelige forskelle i anerkendelsesprocenterne i EU-landene. F.eks. varierede anerkendelsesprocenten i første instans for afghanske statsborgere (fraregnet anderkendelser af humanitær status) i 2022 fra 27 % i Tyskland til 100 % i Portugal og Letland (blandt de medlemslande, der udstedte mindst 100 førsteinstansafgørelser vedrørende afghanske statsborgere).
• Dublinreglerne i praksis
  I 2022 indberettede EU-landene i alt 174.500 udgående anmodninger i henhold til Dublinreglerne, hvilket betyder, at de bad andre medlemslande og andre lande, der deltager i Dublin-systemet, om at overtage ansvaret for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Ud af 158.200 afgørelser om sådanne anmodninger, blev 97.700 (62 %) accepteret, og 13.300 udgående overførsler blev gennemført, hvilket svarer til 14 % af de godkendte ansøgninger.

Genbosætning

I 2022 blev ca. 17.300 personer, der havde brug for international beskyttelse, genbosat i et EU-land fra et tredjeland, hvilket er 6 % færre end i 2021, men 97 % flere end i 2020.

Langt de fleste personer var syrere, og de tegnede sig for 63 % af de genbosatte.

Siden 2015 har over 117.000 personer fået beskyttelse i EU takket være den fælles EU-ordning for genbosætning. Siden 2021 er mere end 46.000 personer, hovedsagelig afghanere, der er i fare, desuden ankommet til EU via indrejse af humanitære årsager. Medlemslandene modtager støtte fra EU's budget til disse genbosætninger og til indrejse af humanitære årsager.

Samlede tal

Andelen af personer, der i 2023 passerede EU's grænser på irregulær vis, efter nationalitet

^{Kilde: Frontex}

Januar-september 2023:

Dette omfatter:

Geografisk fordeling

2022

• Stigning i antallet af passager fra det centrale Middelhavsområde (+56 %, 105.600), det østlige Middelhavsområde (+113 %, 43.900) og Vestbalkanruten (+134 %, 144.100) i forhold til 2021
• Fald i antallet af passager langs den vestlige Middelhavsrute (herunder Atlanterhavsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer) (-25 %, 30.600) og den centrale Middelhavsrute (-22 %, 6.300)
• Der var en 18 % stigning i antallet af dødsfald på havet: Der blev indberettet 2.411 døde eller savnede i 2022 på de tre Middelhavsruter sammenlignet med 2.047 i 2021.

Januar-august 2023

• I perioden fra januar til august var der i 2023 en stigning i antallet af indrejser via ruterne i det centrale Middelhavsområde (+97 %, 114.900 personer) og det vestlige Middelhavsområde (inklusive Atlanterhavsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer) (+7 %, 20.200 personer) sammenlignet med samme periode i 2022.
• Fra januar til august 2023 var der et fald i antallet af indrejser via den østlige Middelhavsrute (-9 %, 25.400 personer) og de østlige grænser (-9 %, 3.800 personer) sammenlignet med samme periode i 2022.
• Der var en 31 % stigning i antallet af dødsfald på havet: Der blev indberettet 2.418 døde eller savnede i januar-september 2023 på de tre Middelhavsruter sammenlignet med 1.841 i samme periode i 2022.

Samlede tal

Især statsborgere fra følgende lande fik besked på at forlade EU:

• Algeriet (7,9 %)
• Marokko (7,1 %)
• Pakistan (5,9 %)
• Afghanistan (5,8 %)
• Albanien (5,5 %)

Tilbagesendelsessystemets effektivitet

I 2022 blev 73.600 ikke-EU-borgere sendt tilbage til et tredjeland. Det svarer til 17 % af alle afgørelser om tilbagesendelse, hvilket er et fald fra 18 % i 2021.

Navnlig personer fra følgende oprindelseslande blev sendt tilbage til lande uden for EU i 2022:

• Albanien (12,9)
• Georgien (10,2)
• Tyrkiet (5,4 %)
• Serbien (4,2 %)
• Moldova (3,5 %)

Blandt nationaliteter med mindst 5.000 afgørelser om tilbagesendelse var tilbagesendelsesraten særligt lav for personer fra følgende lande:

• Afghanistan (1,1 %)
• Syrien (1,7 %)
• Elfenbenskysten (2,7 %)
• Guinea (4,3 %)
• Bangladesh (5,7 %)

I 2022 var der 54 % frivillige og 46 % tvungne tilbagesendelser. 75 % af tilbagesendelserne var støttede tilbagesendelser, hvilket vil sige, at de tilbagesendte personer modtog logistisk, økonomisk og/eller anden materiel bistand.

I første halvdel af 2023 blev 217.100 ikke-EU-borgere beordret til at forlade et EU-land, og i alt 38.900 blev sendt tilbage til et land uden for EU efter ordre om at forlade landet. Sammenlignet med samme periode i 2021 var det en stigning i antallet af tilbagesendelsesordrer og tilbagesendelser med henholdsvis 16 % og 21 %.

I 2022 behandlede næsten 1.700 af medlemslandenes konsulater 7,6 millioner visumansøgninger til kortvarigt ophold indgivet af ikke-EU-borgere. Dette tal var en stigning forhold til 2021, hvor det lå på 2,9 millioner, men udgjorde et fald på 55 % sammenlignet med 2019.

Der blev samlet set udstedt 5,9 millioner visa til kortvarigt ophold, og der blev givet afslag på 1,3 millioner, hvilket svarer til en afslagsprocent på 17,9  % i hele EU (hvilket er en stigning fra 13,4 % i 2021).

Der blev indgivet flest ansøgninger i:

• Tyrkiet (778.400)
• Rusland (687.200)
• Indien (671.900)
• Marokko (423.200)
• Algeriet (392.100)

Der blev behandlet flest visumansøgninger i:

• Frankrig (1.918.500)
• Spanien (1.197.500)
• Tyskland (1.043.300)
• Italien (727.500)
• Grækenland (459.100)

58 % af alle visa blev udstedt til flere indrejser. Visa til kortvarige ophold giver ret til rejser i de 26 Schengenlande i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Atlasset over migration fra Kommissionens videncenter om migration og demografi er en interaktiv ressource med harmoniserede, opdaterede og validerede data om status for migration og demografi i de 27 EU-lande og 171 tredjelande og territorier.

Opdateret statistik over

• international migration
• asyl
• styret indvandring
• migrantbørn
• integration af indvandrere

Du finder relateret information på Eurostats website.

Eurostat indsamler data fra EU-landenes og EFTA-landenes nationale statistikmyndigheder på grundlag af forordninger om statistik, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget. Dataene og de tilknyttede metadata er kvalitetssikrede i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker og opdateres regelmæssigt i takt med dataindsamlingen. De statistiske resultater offentliggøres i artikler i Statistics Explained og andre publikationer.

_{Ansvarsfraskrivelse: Ovenstående data er baseret på de seneste tilgængelige oplysninger, der ajourføres kvartalsvis. Seneste ajourføring: Oktober 2023}