Et akut behov for reform
Den ikkebæredygtige udnyttelse af EU's naturressourcer, særlig forringelsen og forureningen af jordbundene, er en væsentlig årsag til klima- og biodiversitetskrisen. Dette har allerede kostet tusindvis af liv og milliarder af euro.
Tørke, naturbrande, vandknaphed og oversvømmelsesrisici er i hastig vækst og berører allerede på tragisk vis tre fjerdedele af de europæiske lande.
Tab af høstudbytte som følge af forringet miljø, forurening, tørke, hedebølger, oversvømmelser og nye skadegørere medfører omkostninger for landbrugere og fiskere. Men det er også dyrt for borgerne, da det øger fødevarepriserne.
Europa-Kommissionen foreslår foranstaltninger, hvis langsigtede økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige fordele vil sikre en bæredygtig udnyttelse af EU's naturressourcer.
Jordbund er en vigtig, levende naturressource, som er afgørende for miljøet, økonomien og samfundet. Det er en ikkevedvarende naturressource, hvor hundredtusindvis af arter interagerer og arbejder sammen. Jordbunden leverer et væld af økosystemtjenester, som vi er afhængige af for at forebygge katastrofer, afbøde klimaændringer og garantere fødevaresikkerhed.
Med loven om overvågning af jordbunden vil Kommissionen sætte EU i stand til at opnå en sund jordbund senest i 2050 ved at indsamle data om jordbundssundhed og gøre dem tilgængelige for landbrugere og andre forvaltere af jordbunden. Med forslaget:
- gives der en klar fælles definition af jordbundssundhed
- indføres der en solid og sammenhængende overvågningsramme
- vil bæredygtig jordbundsforvaltning gøres til normen
- påkræves det, at medlemsstaterne kortlægger og undersøger potentielt forurenede arealer og håndterer uacceptable risici for menneskers sundhed og miljøet
Bedre data om jordbunden kan:
- støtte innovation, teknologiske og organisatoriske løsninger inden for landbrugspraksis
- forbedre vores forståelse af tendenser vedrørende tørke, vandbinding og erosion for at styrke katastrofeforebyggelse og -håndtering
- skabe nye forretningsmuligheder, innovation og jobmuligheder for landbrugere og arealforvaltere
Nye teknologier kan hjælpe med at fremme modstandsdygtigheden for både landbrug og skovområder og beskytte høsten mod virkningerne af klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøforringelse. Nye genomteknikker er innovative værktøjer, som hjælper med at øge vores fødevaresystems bæredygtighed og modstandsdygtighed.
De giver os mulighed for at udvikle forbedrede plantesorter, som er klimarobuste, modstandsdygtige over for skadegørere, kræver mindre gødning og pesticider, og kan sikre højere udbytter. Dette bidrager til at halvere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider og mindske EU's afhængighed af landbrugsimport.
Hvad er nye genomteknikker?
Det er teknikker, der kan bidrage til at avle nye plantesorter hurtigere og med større præcision end klassiske forædlingsteknikker såsom frøudvælgelse eller krydsning. Nye genomteknikker kan producere en bred vifte af planteprodukter. Disse planter har måske kun små ændringer, der også kan forekomme i naturen eller gennem klassisk avl, eller de kan have mere komplekse ændringer.
Med de nye regler ønsker Kommissionen at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø, bidrage til bæredygtighed inden for en lang række plantearter og skabe muligheder for forskning og innovation.
Med forslaget:
- fastlægges der to kategorier af planter fremstillet ved hjælp af nye genomteknikker: planter, der ligner planter med naturligt forekommende variationer, og planter med mere komplekse ændringer
- gives der incitamenter til at styre udviklingen af planter til støtte for bæredygtighedsmål
- sikres der gennemsigtighed vedrørende alle planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker på EU-markedet (f.eks. gennem mærkningen af frø)
- muliggøres solid overvågning af de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af produkter, der er frembragt ved hjælp af nye genomteknikker
forbedret planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale
Den europæiske frøsektor er den største eksportør på verdensmarkedet for frø.
Planteformeringsmateriale anvendes til reproduktion af andre planter (frø, stiklinger, rødder og rodknolde osv.). Forstligt formeringsmateriale er derimod frø, planter og dele af træarter, som bruges til at skabe nye skove og til plantning af træer. Det er vigtigt, at lovgivningen følger med udviklingen på det videnskabelige område.
Med den foreslåede forordning ønsker Kommissionen at øge diversiteten og kvaliteten af frø, stiklinger og andet planteformeringsmateriale. Dette vil sikre stabile udbytter og frø, der er tilpasset presset fra klimaændringer, bevare den genetiske mangfoldighed af dyrkede afgrøder og bidrage til at garantere fødevaresikkerheden.
For så vidt angår forstligt formeringsmateriale, vil de nye regler hjælpe med at sikre, at det rette træ bliver plantet det rette sted, så skovene bliver bedre tilpasset til klimaændringerne.
Yderligere oplysninger om planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale
Mindskelse af madspild og tekstilaffald
Reduktion af mad- og tekstilaffald kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og yderligere reducere drivhusgasemissionerne fra disse sektorer.
Håndtering af madspild
EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at halvere det globale madspild pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau inden 2030. For at fremskynde EU's fremskridt foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne senest i 2030 reducerer madspild:
- med 10 % inden for forarbejdning og fremstilling
- med 30 % pr. capita i detailhandelen, restauranter, cateringvirksomheder og husstande.
Håndtering af madspild sparer fødevarer til konsum, hjælper virksomheder og forbrugere med at spare penge og mindsker de miljømæssige virkninger af fødevareproduktion og -forbrug.
Bæredygtige og cirkulære tekstiler
Det europæiske tekstilforbrug har den fjerdestørste indvirkning på miljøet og klimaændringer — efter fødevarer, boliger og mobilitet. Dette forbrug er også et af de tre største belastninger af vand- og arealanvendelsen og de fem største med hensyn til anvendelse af råstoffer og drivhusgasemissioner i EU.
For at håndtere tekstilaffald foreslår Kommissionen i dag regler, der skal gøre producenterne ansvarlige for tekstilprodukters fulde livscyklus og støtte en bæredygtig håndtering af tekstilaffald i hele EU:
- ved at indføre obligatoriske og harmoniserede ordninger for udvidet producentansvar for tekstiler i alle EU-medlemsstater, hvor producenterne dækker omkostningerne ved håndtering af tekstilaffald
- ved at gøre det lettere for medlemsstaterne at gennemføre kravet om særskilt indsamling af tekstiler fra 2025
- ved at fremme forskning i og udvikling af innovative teknologier for tekstilsektorens cirkularitet for at løse problemet med ulovlig eksport af tekstilaffald til lande, der er dårligt rustet til at håndtere affaldet
ved at øge tilgængeligheden af brugte tekstiler kan man skabe lokale arbejdspladser og spare penge for forbrugerne i og uden for EU, samtidig med at tekstilproduktionens indvirkning på naturressourcerne mindskes.