EU's egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (BNI), også betegnet som de nationale bidrag, blev indført som en "ekstra" grundpille i systemet vedrørende egne indtægter for at sikre, at de samlede indtægter på EU-budgettet i tilstrækkeligt omfang kunne dække alle aftalte udgifter under det årlige budget. Dermed er EU-budgettet som udgangspunkt allerede afstemt, når det vedtages.
Det ses som en balancerende faktor bag EU-budgettet. Det skyldes, at beløbet varierer år for år alt efter de samlede indtægter, der er nødvendige for at dække udgifterne, når der er taget højde for de beløb, der kommer fra told, momsbaserede bidrag og andre kilder (bøder til virksomheder, der ikke overholder EU-reglerne, skatteindbetaling fra EU-personalet, bankrenter samt bidrag fra tredjelande).
Med tiden er de BNI-baserede bidrag blevet den primære komponent i systemet bag EU's egne indtægter og udgør over 70 % af EU's indtægter.
Hvordan fungerer det i praksis?
Den procentsats, der anvendes i kombination med de enkelte EU-landes BNI (indkrævningssats), varierer fra år til år og fastsættes efter EU's øvrige samlede budgetindtægter. De enkelte medlemslandes BNI i markedspriser fastsættes i overensstemmelse med det det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010), som er internationalt kompatible regnskabsregler, der bruges til at beskrive en "samlet økonomi" (dvs. en region, et land eller en landegruppe). Europa-Kommissionen kontrollerer de kilder og metoder, som EU-landene anvender til beregning af BNI.
Afhængigt af de samlede årlige indtægter, der er nødvendige for at finansiere udgifterne, anvendes derefter en ensartet indkrævningssats i forhold til de enkelte landes BNI. De samlede beløb, der kan indkræves fra EU-landene som EU's egne indtægter, er begrænset i forhold til EU's BNI – summen af alle medlemslandenes BNI. For perioden 2021-2027 må det samlede beløb, der tildeles til EU som egne indtægter til dækning af de årlige bevillinger til betalinger, ikke overstige 1,40 % af EU's BNI. Læs mere under indtægtslofter.
Supplering af de BNI-baserede bidrag
Selvom de BNI-baserede bidrag sikrer stabilitet og dækning af udgifterne på EU-budgettet, øger denne betydelige egenindtægt opfattelsen af de nationale bidrag som en ren omkostningsfaktor. Det forholder sig imidlertid sådan, at de EU-lande, der yder et større bidrag til EU-budgettet, end de direkte får tilbage i støtte, faktisk betaler mindre i gennemsnit end de øvrige EU-lande beregnet som en procentdel af deres velstand (bruttonationalindkomst – BNI), og samtidig nyder de størst fordel af det indre marked og EU's integration.
Alle har fordele ved at være en del af det indre marked, hvor landene løser udfordringerne med indvandring og bekæmper terrorisme og klimaforandringer i fællesskab. EU skaber – med EU-budgettet som drivkraft – en merværdi for alle, som ligger ud over de simple matematiske beregninger.
Derudover giver den seneste økonomiske udvikling nye udfordringer for de nationale skatte- og statistikmyndigheder med hensyn til at måle BNI præcist som primær målestok for landenes velstand. Navnlig indebærer dematerialiseringen af mange tjenesteydelser, den hastige udvikling inden for e-handel, immaterielle aktivers stigende betydning og de store og hurtige udsving i udenlandske kapitalinvesteringer nye udfordringer på området.
Derfor – og for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem EU-landene og en tilbagevenden til de BNI-baserede egne indtægter som en budgetbalancerende funktion, samtidig med at man letter byrden for EU-landene – arbejder Europa-Kommissionen på at indføre nye egne indtægter på EU-budgettet. De skal supplere de BNI-baserede bidrag og samtidig tjene til at løse ovenstående problemer.