EU-budgettet
EU-budgettet samler indtægterne på EU-niveau. Ud over at yde finansiering inden for EU's prioritetsområder sikrer EU-budgettet også finansiering til store infrastruktur- og forskningsprojekter. Det bidrager til finansiering af indsatsen ved udfordringer, der rækker ud over EU's grænser, for eksempel coronaviruspandemien, klimaforandringerne og terrortrusler.
EU-budgettet supplerer EU-landenes nationale budgetter: Det forhindrer dobbeltinvesteringer og bringes i spil, når det er mere effektivt at bruge pengene på EU-niveau end på lokalt, regionalt eller nationalt niveau.
EU-budgettet har også en indbygget solidaritetsvirkning. Via EU-budgettet kan EU støtte den økonomiske udvikling i de mindre velstillede EU-lande og give en hjælpende hånd til EU-lande, der rammes af naturkatastrofer.
Solidariteten indebærer også, at vi støtter vores nabolande og andre tredjelande og bidrager til at forbedre levestandarden for deres borgere. Via EU-budgettet kan EU bevare og styrke sin rolle som en global aktør og sammen med EU-landene fastholde sin position som verdens førende donor af udviklings- og humanitær bistand.
Håndtering af coronaviruskrisen
Europa-Kommissionen har truffet en lang række foranstaltninger til håndtering af den krise, som coronavirus-pandemien har forårsaget. Den har blandt andet
- ydet lån på op til 100 mia. euro til kortsigtede beskæftigelsesordninger under SURE-programmet
- oprettet investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+), der skal give EU-landene mulighed for at udnytte finansiering under samhørighedspolitikken til at støtte de sektorer, der er påvirket af de største risici som følge af pandemien
- indgået kontrakter med seks lægemiddelvirksomheder for at sikre befolkningerne adgang til covid-19-vacciner
- mobiliseret 2,7 mia. euro under nødhjælpsinstrumentet for at hjælpe EU-landene med at begrænse pandemiens umiddelbare finansielle omkostninger
- stillet op til 806,9 mia. euro i løbende priser til rådighed gennem genopretningsfonden NextGenerationEU for at sikre en grøn, digital og bæredygtig genopretning
EU's indsats mod coronaviruspandemien
Alle kan få gavn af EU's budget
EU-budgettet handler ikke om at give og tage – og har heller aldrig gjort det. Det har altid handlet om at samle ressourcerne, gøre fælles front mod fælles udfordringer og skabe merværdi for landene i EU. Formålet med det har altid været at sikre europæerne en bedre levestandard.
Fortællingen om, hvor meget de enkelte EU-lande får tildelt fra budgettet i forhold til, hvor meget de bidrager med, er derfor kun en del af billedet. Den tager ikke højde for de fordele, som medlemslandene har via det indre marked. Den opgør heller ikke de forretningsmuligheder, som samhørighedspolitikken, der er EU's primære investeringspolitik, skaber for virksomheder i hele EU. EU bidrager i betydeligt omfang til medlemslandenes økonomier, og det indgår slet ikke i regnestykket.
Ifølge nye data fra 2019 høster medlemslandene fordele af det indre marked, der svarer til mindst det seksdobbelte af deres bidrag. Det betyder en seksdobling i investeringsafkast. Forholdet mellem udbytte og bidrag varierer fra land til land i EU, hvor nogle medlemslande opnår endnu større fordele. Det skyldes, at det indre marked giver adgang til 450 millioner kunder og skaber muligheder, som ingen EU-lande kan tilbyde alene.
Herunder kan du se flere eksempler på, hvordan EU-budgettet har sikret fordele hidtil, og hvordan det også kommer til at skabe fordele i perioden 2021-2027.
Styrkelse af forskning og innovation
Forskning og innovation er afgørende for at stimulere den fremtidige vækst. Forskningsprogrammet Horisont Europa skal også fremover tilbyde værdifuld støtte til de dygtigste forskere og innovatører for at sikre et grønt, sundt og modstandsdygtigt Europa.
De europæiske missioner har for eksempel som mål frem til 2030 at redde 3 millioner mennesker fra at dø af kræftsygdomme og at etablere 100 klimaneutrale byer og sunde oceaner, have og indre farvande, sund jordbund og sunde fødevarer samt regioner, der er modstandsdygtige over for klimaforandringerne.
Investeringsplanen for Europa
Siden 2015 har Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
- ydet støtte til over 8,5 mio. jobs
- hjulpet med at sikre vedvarende energi til 10 millioner husstande
- hjulpet med at skaffe højhastighedsinternet til 15 millioner husstande.
I perioden 2021-2027 skal efterfølgeren til Investeringsplanen for Europa, nemlig InvestEU, fortsat støtte investeringer i Europa.
Regionaludvikling
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) skal
- tilbyde finansiering til forbedring af sundhedstjenesterne i EU
- støtte investeringer i små virksomheder
- bidrage til at nedbringe uligheder mellem regionerne i Europa
- støtte bæredygtig udvikling
- sikre bedre adgang til nye markeder for varer, tjenester og investeringer
- skabe muligheder for offentlige indkøb inden for infrastruktur, informationsteknologi, forskning og udvikling.
EU regional and urban development
Landbrug og miljø
I perioden 2021-2027
- sikrer den fælles landbrugspolitik (FLP) adgang til sikre, nærende og forskelligartede fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser og støtter omstillingen til et fuldt bæredygtigt landbrug og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne
- tilbyder LIFE-programmet finansiering af projekter til forbedring af luftkvaliteten og bevaring af de plante- og dyrearter, der i øjeblikket er truede.
- støtter den nye fond for retfærdig omstilling omstillingen til klimaneutralitet ved at mindske effekten af omstillingen i de mest udsatte regioner
Bekæmpelse af terrorisme
Under EU-budgettet bliver Fonden for Intern Sikkerhed styrket for at forbedre EU's evne til at modstå sikkerhedstrusler ved at
- udveksle oplysninger
- gennemføre fælles risikovurderinger og undersøgelser
- anvende fælles teknologier og arbejde sammen om at håndtere fælles trusler
Derudover skal Den Europæiske Forsvarsfond også fortsat støtte forsvarssamarbejde mellem industrier af alle størrelser.
Løsning af migrationsudfordringerne
Nogle EU-lande er mere udsatte for særligt migrationspres end andre. I 2021-2027 øges støtten til styrkelse af EU's ydre grænser for at bevare asylsystemet i EU. Landene modtager også øget EU-støtte som hjælp til bedre at styre migrationen til EU, for eksempel via Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex).