Hvad er det europæiske semester?
Det europæiske semester er en årlig koordinering af EU's økonomiske og sociale politikker. I løbet af semestret tilpasser EU-landene deres budgetmæssige og økonomiske politikker til de mål og regler, der er aftalt på EU-plan.
Det europæiske semester skal gennem en stærkere økonomisk og social koordinering sikre bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse, makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finanser i hele EU.
Tidsplanen for semestret følger en tilbagevendende cyklus, der begynder i efteråret med Europa-Kommissionens fremlæggelse af de økonomiske og sociale prioriteter. Den slutter i oktober i det efterfølgende år, hvor EU-landene forelægger deres udkast til budgetplaner. Derefter starter cyklussen igen.
Rammen for det europæiske semester
Det europæiske semester blev lanceret i 2010, fordi der var behov for en stærkere socioøkonomisk styring i EU og en bedre koordinering mellem de nationale økonomiske politikker og finanspolitikkerne. Finanskrisen i 2008 gjorde det klart, at der var behov for en sådan proces. Derfor iværksatte medlemslandene en bred reform af EU's politik, som omfattede:
- nye værktøjer til at hjælpe medlemslande, der er i finansielle vanskeligheder, herunder den europæiske stabilitetsmekanisme
- skærpet finanspolitisk overvågning af de nationale budgetter gennem den reformerede stabilitets- og vækstpagt
- nye instrumenter til at forebygge og korrigere risikobetonede makroøkonomiske udviklinger under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer
- stærkere koordinering af beskæftigelses-, social- og vækstpolitikker og
- indførelsen af det europæiske semester, en årlig planlægningscyklus, der synkroniserer tidsplanerne for forskellige koordineringsprocedurer
Med det europæiske semester bliver de nationale økonomiske, sociale og budgetmæssige politikker analyseret og vurderet samlet. Tidligere blev disse politikker håndteret separat. Semestret følger en etårig cyklus. I den første fase drøfter EU's medlemslande deres økonomiske og budgetmæssige planer og når til enighed om centrale prioriteter. I den anden del af cyklussen, kaldet det "nationale semester", forventes medlemslandene at tilpasse de nationale politikker, navnlig de nationale budgetter for det efterfølgende år. Europa-Kommissionen har en vigtig rolle i det europæiske semester. Den vurderer de budgetforslag, som medlemslandene forelægger, og giver dem vejledning.
Det første europæiske semester begyndte i januar 2011, da Kommissionen offentliggjorde den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport. De seneste udgaver er begyndt i november, og det "nationale semester" varer fra juni til oktober.
Det europæiske semester giver i modsætning til tidligere koordineringsrammer mulighed for:
- en mere regelmæssig overvågning
- en mere koordineret indsats mod fælles udfordringer
- en hurtigere reaktion i tilfælde af problemer
- en større åbenhed mellem medlemslandene
- en større inddragelse af Europa-Parlamentet og nationale lovgivere, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på alle niveauer.
Tidsplan for det europæiske semester
Semestret følger en klar tidsplan. Ud over de formelle skridt, der er beskrevet nedenfor, er Europa-Kommissionen i løbende dialog med medlemslandene og interessenterne hele året.
- NovemberDet europæiske semesters efterårspakke
Det europæiske semester begynder i november, hvor Europa-Kommissionen fremlægger det europæiske semesters efterårspakke. Den fastsætter de generelle sociale og økonomiske prioriteter og giver medlemslandene politiske retningslinjer for den kommende periode.
Efterårspakken omfatter:
- Den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, herunder Kommissionens vurdering af de generelle økonomiske, beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske prioriteter for EU for de næste 12-18 måneder
- Udtalelserne om euromedlemsstaternes udkast til budgetplaner med Kommissionens vurdering af, om landenes budgetforslag for det kommende år er i overensstemmelse med EU's økonomiske og finanspolitiske regler. Hertil kommer en overordnet meddelelse
- Et forslag til Rådets henstilling vedrørende den økonomiske politik i euroområdet, der indeholder skræddersyet rådgivning til eurolandene om de forhold, der har betydning for, hvordan euroområdet som helhed fungerer
- En rapport om varslingsmekanismen, der har til formål at opdage, forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer, der hindrer, at medlemslandenes økonomier, Den Økonomiske og Monetære Union eller EU som helhed fungerer efter hensigten
- Rapporter om overvågning efter programgennemførelsen, der skal vurdere tilbagebetalingsevnen i de medlemslande, der har modtaget finansiel bistand
- Et forslag til en fælles beskæftigelsesrapport, der analyserer den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i EU, sammen med de nationale regeringers politiske modsvar.
- Januar-martsRådet vedtager konklusioner og retningslinjer
Efterårspakken sendes til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
Mellem januar og februar drøfter og vedtager Rådet konklusioner om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og rapporten om varslingsmekanismen. Det godkender også, eventuelt med ændringer, udkastet til Rådets henstilling vedrørende euroområdet. Henstillingen forelægges derefter for Det Europæiske Råd.
I marts vedtager Rådet den fælles beskæftigelsesrapport med konklusioner. Det Europæiske Råd godkender udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. På dette grundlag udstikker EU's ledere fælles retningslinjer for de mellemfristede finanspolitiske strukturplaner, der skal ligge klar i april. Kommissionen kommer desuden med finanspolitiske retningslinjer, der kan danne grundlag for disse nationale planer.
Europa-Parlamentet drøfter også den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og kan offentliggøre sin egen initiativbetænkning.
- AprilMedlemslandene fremlægger deres politiske planer til vurdering
Inden udgangen af april fremlægger medlemslandene deres mellemfristede finanspolitiske strukturplaner eller de tilhørende årlige statusrapporter med henblik på Kommissionens vurdering. Heri skitseres en flerårig nettoudgiftskurs, der skal nedbringe den nationale gæld eller holde den på et forsvarligt niveau. Strukturplanerne indeholder også en detaljeret beskrivelse af de reformer og offentlige investeringer, som landene agter at foretage for at øge bæredygtigheden og væksten og tackle de vigtigste udfordringer, der er kortlagt inden for rammerne af det europæiske semester.
De mellemfristede finanspolitiske strukturplaner har siden 2024 erstattet de tidligere nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer som led i evalueringen af den økonomiske styring. Planerne dækker en periode på mindst fire år afhængigt af den nationale valgperiodes varighed.
Når medlemslandene udarbejder de politiske planer eller statusrapporterne forventes de at tage hensyn til de retningslinjer, der er udstedt i de landespecifikke henstillinger (se juni-juli), Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og yderligere finanspolitiske retningslinjer fra Kommissionen (se januar-marts).
- MajDet europæiske semesters forårspakke
Kommissionen fremlægger det europæiske semesters forårspakke, som udstikker økonomiske og finanspolitiske retningslinjer for medlemslandene baseret på vurderingen af den mellemfristede plan for den finanspolitiske struktur eller den tilhørende statusrapport.
Forårspakken omfatter:
- En meddelelse, der opsummerer de vigtigste dele af pakken
- Landerapporter for alle medlemslande, der gør status over deres respektive økonomiske og sociale forhold
- Landespecifikke henstillinger til alle medlemslande med vejledning i, hvordan de kan reagere hensigtsmæssigt på nye og eksisterende udfordringer og opfylde centrale politiske mål
- Rapporter om overvågning efter programgennemførelsen, der skal vurdere tilbagebetalingsevnen i de medlemslande, der har modtaget finansiel bistand.
- Et forslag om retningslinjer for beskæftigelsen, der angiver fælles prioriteter for de nationale beskæftigelsespolitikker.
- Juni-juliRådet drøfter og vedtager de landespecifikke henstillinger
I juni drøfter Rådet de foreslåede landespecifikke henstillinger og når til enighed om en endelig udgave. Under disse drøftelser kan medlemslandene fremsætte bemærkninger til deres respektive mellemfristede finanspolitiske strukturplaner. Efter at have modtaget Det Europæiske Råds godkendelse vedtager Rådet officielt henstillingerne i juli.
- August-oktober:Gennemførelse af de landespecifikke henstillinger i praksis
Medlemslandene opfordres til at gennemføre de landespecifikke henstillinger og indarbejde dem i deres reformer, offentlige investeringer og nationale budgetplaner for det følgende år. Eurolandene indgiver deres budgetforslag til Kommissionen inden midten af oktober forud for den næste efterårspakke. Kommissionen vurderer planerne i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, den aftalte nettoudgiftskurs og de landespecifikke henstillinger.
Ved årets udgang færdiggør medlemslandene deres nationale budgetter under hensyntagen til Kommissionens udtalelser om deres udkast til budgetplaner under den nye efterårspakke.
Herefter afsluttes det europæiske semester, og en ny cyklus begynder.
Gennemførelse af henstillingerne fra det europæiske semester
