Indledning
Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger og respektere din ret til privatlivets fred. Kommissionen indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001).
I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine personoplysninger, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter alle de personoplysninger, du giver os, hvordan vi bruger oplysningerne, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Databeskyttelseserklæringen indeholder også kontaktoplysninger for den dataansvarlige, som du kan gøre dine rettigheder gældende over for, for databeskyttelsesrådgiveren og for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Nedenfor kan du læse om den behandling af data i forbindelse med brugerfeedbackformularer, der foretages af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation og "Kontoret for webkommunikation — Europa".
