Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 12. november 2025
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Stærkere foranstaltninger for at beskytte vores demokrati og civilsamfund

Young girl posts vote in transparent voting box

 

I verden af i dag med internationale konflikter og stadig flere teknologiske forstyrrelser er vore demokratier truet. Autoritære regimer forsøger at undergrave vores tillid til de demokratiske institutioner, frie og retfærdige valg og de værdier, Den Europæiske Union bygger på. For at imødegå denne trussel har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag til "et europæisk demokratiskjold", som indeholder konkrete foranstaltninger, der skal styrke, beskytte og fremme stærke og modstandsdygtige demokratier og samtidig støtte og beskytte civilsamfundsorganisationer, der spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme det demokratiske liv.

Demokratiskjoldet omfatter foranstaltninger, der vil fokusere på tre nøgleområder: 

Beskyttelse af informationsrummet 

  • ved at udarbejde en hændelses- og kriseprotokol inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester for derved at lette koordineringen og sikre hurtige reaktioner   
  • ved at oprette et uafhængigt europæisk netværk af faktatjekkere  
  • ved at støtte Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier 

Styrkelse af vores institutioner, frie og retfærdige valg og frie og uafhængige medier  

  • ved at styrke arbejdet inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk
  • ved at ajourføre værktøjskassen for valg i henhold til forordningen om digitale tjenester
  • ved at fremlægge en henstilling om journalisters sikkerhed og en vejledning om politiske aktørers sikkerhed
  • ved at øge den økonomiske støtte til uafhængig og lokal journalistik
  • ved at modernisere reklamereglerne for at fremme mediers bæredygtighed i EU
  • ved at intensivere indsatsen for at støtte EU's eksisterende ramme for bekæmpelse af urimelige retssager mod offentligt engagement (SLAPP). 

Fremme af samfundets modstandsdygtighed og borgernes engagement 

  • ved at fremme mediekendskabet og de digitale færdigheder i alle aldersgrupper
  • ved at udstikke retningslinjer for at styrke undervisningen i medborgerkundskab i skolerne
  • ved at fremme borgernes engagement, navnlig blandt unge og på lokalt plan, i det demokratiske liv gennem nye deltagelsesværktøjer
  • ved at oprette et nyt knudepunkt for civil teknologi
  • ved at fremlægge en EU-demokrativejledning. 

Kommissionen vil også oprette et nyt europæisk center for demokratisk modstandsdygtighed for at modstå nye fælles trusler såsom desinformation og udenlandsk indblanding i valg. 

Samtidig vil Kommissionen intensivere sit engagement med civilsamfundet og yderligere støtte og beskytte civilsamfundsorganisationer i forbindelse med deres arbejde ved hjælp af en trestrenget strategi: 

  • fremme af engagement: senest i 2026 oprette en ny civilsamfundsplatform for at lette dialogen om beskyttelse og fremme af EU's værdier yderligere.
  • støtte og beskyttelse: oprette et online videncenter om det civilsamfundsmæssige råderum for at lette adgangen til eksisterende projekter og værktøjer, herunder tilgængelige beskyttelsesforanstaltninger. 
  • bæredygtig og gennemsigtig finansiering: øge den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationer betydeligt inden for rammerne af EU's nye langsigtede budget, idet der alene til AgoraEU-programmet er afsat 9 mia. EUR.  

Yderligere oplysninger 

Beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier 

Demokrati og valgret  

Et velfungerede civilsamfundsmæssigt råderum til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder 

Særlig Eurobarometerundersøgelse 568 "Protecting and promoting democracy" 

Pressemeddelelse: Det europæiske demokratiskjold og EU-strategien for civilsamfundet baner vejen for stærkere og mere modstandsdygtige demokratier

Detaljer

Publikationsdato
12. november 2025
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation