Den 19. august markeres verdensdagen for humanitært arbejde, som er en anledning til at hylde de humanitære hjælpearbejderes uundværlige og utrættelige livreddende indsats i hele verden. Når der opstår kriser og konflikter, er humanitære hjælpearbejdere blandt de første på stedet og yder nødhjælp til de berørte parter. De seneste verdenskriser såsom Ruslands angrebskrig i Ukraine og konflikten i Mellemøsten har desværre vist, at det alt for ofte er humanitære hjælpearbejdere, der betaler den højeste pris for deres indsats. 2023 var det mest dødbringende år for hjælpearbejdere, og 2024 vil sandsynligvis følge samme tragiske tendens. Mange hjælpearbejdere er udsendt som led i EU's tilsagn om at yde humanitær bistand til mennesker, der er ramt af menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer rundt om i verden. EU har opfyldt denne humanitære nødhjælpsforpligtelse i over 30 år i over 110 lande og har hvert år nået millioner af mennesker rundt om i verden. EU — EU-landene og EU-institutionerne samlet set — er nemlig blandt de førende donorer af humanitær bistand i verden med et humanitært budget for 2024 på mere end 1,8 mia. EUR. EU's humanitære bistand omfatter interventionsområder såsom fødevarer og ernæring, husly, sundhedspleje, vand og sanitet samt uddannelse i nødsituationer. Bistanden kanaliseres upartisk til berørte befolkningsgrupper uanset race, etnisk gruppe, religion, køn, alder, nationalitet eller politisk tilhørsforhold, og der er fokus på de mest sårbare. Et netværk af humanitære EU-eksperter i over 40 lande verden over gør det muligt nøje at overvåge krisesituationer og nødhjælpsoperationer. EU's seneste større humanitære bistandsinitiativer omfatter: Lancering af EU's humanitære luftbro til kanalisering af bistand til de områder, der er vanskeligst at nå ud til. Disse luftbroflyvninger har vist sig at være en livline til at kanalisere bistand til Etiopien under Tigraykrisen, til Den Demokratiske Republik Congo og senest til at yde bistand til befolkningen i Gaza Udvikling af globale lagre af bistand — den europæiske humanitære beredskabskapacitet — i Latinamerika, Mellemøsten, Asien og Europa for at kunne sende bistand hurtigere til kriseområder, f.eks. i kølvandet på jordskælvet i Tyrkiet og Syrien i 2023. Ved den største operation nogensinde under civilbeskyttelsesmekanismen har EU desuden ydet 149 000 ton humanitær bistand til Ukraine og koordineret evakueringen af over 3 500 ukrainske patienter til hospitaler i hele Europa. For at hjælpe med at beskytte lokale humanitære hjælpearbejdere rundt om i verden har EU oprettet initiativet "Protect Aid Workers", der hjælper dem, der er blevet ofre for angreb eller andre sikkerhedshændelser, mens de er i tjeneste, med retshjælp og hurtige økonomiske tilskud. Som led i dette initiativ er der siden februar 2024 fordelt tilskud til 25 humanitære hjælpearbejdere med behov for støtte til en samlet værdi af mere den 240 000 EUR. Gennem initiativet sigter EU mod at skabe et sikkerhedsnet for lokale hjælpearbejdere, som ofte har begrænsede ressourcer og ikke kan stole på beskyttelse af store internationale organisationer. Få mere at videEU's humanitære bistandUdtalelse af højtstående repræsentant/næstformand Josep Borrell og kommissær Janez Lenarčič om verdensdagen for humanitært arbejde 2024Protect Aid Workers EU's humanitære luftbro Detaljer Publikationsdato19. august 2024ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation