Nye regler til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne i hele EU træder i kraft den 30. maj 2026. Målet er at støtte EU-landene i moderniseringen af deres bygningsmasse for at spare energi, reducere regningerne og opnå en nulemissions- og fuldt dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.
Hvorfor gør EU dette?
Bygninger er den største enkeltstående energiforbruger i EU og tegner sig for 40 % af EU's energiforbrug og 36 % af de energirelaterede drivhusgasemissioner. En stor del af bygningerne i EU er gamle, og 75 % har en ringe energimæssig ydeevne, hvilket gør renovering til en nøgleprioritet.
En forbedring af bygningernes energimæssige ydeevne kan forbedre borgernes levevilkår, bidrage til at mindske energiforbruget og -omkostningerne, styrke energisikkerheden og reducere drivhusgasemissionerne.
Hvad gør EU?
Det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fastsætter ajourførte regler for gradvis modernisering af boliger, kontorer og offentlige bygninger i de kommende årtier.
EU-landene skal udarbejde nationale planer for bygningsrenovering, der er tilpasset deres nationale forhold og bygningsmasse. Den nye ramme tilskynder EU-landene til at øge antallet af bygningsrenoveringer, især af de bygninger, der har den ringeste ydeevne, med fokus på
- Renovering: hvert EU-land beslutter, hvilke renoveringsforanstaltninger der er bedst egnede til gradvist at opfylde mindstekravene til den energimæssige ydeevne
- Dekarbonisering: nulemissionsbygninger vil blive standarden for nye bygninger, idet solenergi gradvist skal integreres, og kedler til fossile brændstoffer gradvist skal udfases
- Modernisering og digitalisering: bl.a. krav om intelligente ladestandere til elektriske køretøjer og pladser til cykler i nye og renoverede bygninger, boligautomatiserings- og -kontrolsystemer i erhvervsbygninger og kvaliteten af indeklimaet i nye og eksisterende bygninger
- Finansieringsbistand og teknisk bistand: mere målrettet finansiering til bekæmpelse af energifattigdom og støtte til sårbare husholdninger og personer, der bor i socialt boligbyggeri, for at sikre, at omstillingen er socialt retfærdig
For de fleste borgere vil ændringerne ske gradvist. Der vil være
- større støtte til boligrenoveringsprojekter
- nye incitamenter til isolering og effektive varmesystemer
- flere solenergianlæg
- strengere standarder for nybyggeri
- større fokus på energimæssig ydeevne ved køb eller leje af ejendom.
Yderligere oplysninger
- Publikationsdato
- 29. maj 2026
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation