Den 10. september 2025 holdt Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin første tale om Unionens tilstand i mandatperioden 2024-2029. Her satte hun en ambitiøs dagsorden for de kommende måneder. Hun skitserede en vision, der spænder fra styrkelse af Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed til uddybning af vores partnerskaber og styrkelse af vores demokratiske grundlag.
"Tiden er inde til, at Europa gør sig uafhængig. Jeg mener, at det er Unionens opgave. At kunne tage ansvar for vores eget forsvar og vores egen sikkerhed. At tage kontrol over de teknologier og de energikilder, der skal drive vores økonomier. At beslutte, hvilken form for samfund og demokrati vi ønsker. At være åben over for verden og vælge at indgå partnerskaber med både gamle og nye allierede. I sidste ende handler det om at have friheden og magten til at kunne vælge vores egen skæbne. Og det ved vi, at vi kan. For sammen har vi vist, hvad der kan lade sig gøre, når vi har en fælles ambition, et godt sammenhold og en fælles forståelse af situationens alvor."
Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen