Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 6. november 2023
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrer Ukraine til at tiltræde EU og bebuder yderligere 25 mio. euro til civile i Gaza

President von der Leyen speaking at the EU Ambassadors' Conference

 

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i en tale til EU-ambassadørerne opfordret Europa til at engagere sig endnu mere på den internationale scene i lyset af de aktuelle udfordringer.

Først og fremmest har Ukraine behov for en retfærdig og varig fred med udgangspunkt i præsident Zelenskyjs fredsplan. Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede, at Ukraine bør blive medlem af EU for at styrke og beskytte landet i fremtiden.

Da talen faldt på krisen i Mellemøsten bekræftede hun på ny, at EU har fuld solidaritet med det israelske folk. Hun sagde, at gidslerne straks bør løslades, og at vi også skal gøre "alt for at beskytte civile". Den humanitære bistand til Gaza vil blive suppleret med 25 mio. euro, og EU arbejder på at få mere hjælp ind i Gaza via eksisterende og nye ruter. Formanden opstillede en række principper for at drøfte fred:

  • Gaza kan ikke være et sikkert tilflugtssted for terrorister og kan derfor ikke være kontrolleret af Hamas.
  • Israelske sikkerhedsstyrker bør ikke forblive i eller blokere Gaza.
  • Palæstinenserne bør ikke tvinges til at forlade Gaza.

Med hensyn til Kina vil EU fortsat drøfte og arbejde sammen med Kina om fælles udfordringer som klimaændringer og sikre, at Kinas støtte til Rusland forbliver så begrænset som muligt. "Vores rivalisering kan være konstruktiv, ikke fjendtlig", sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, og hun understregede, at Kina også er nødt til at respektere den regelbaserede verdensorden.

En gang om året mødes de EU-diplomater, der repræsenterer EU i hele verden, i Bruxelles for at drøfte EU's udenrigspolitik og dens nuværende og fremtidige udvikling. Der er 145 EU-delegationer og -kontorer rundtom i verden, og der er repræsentationer for Kommissionen i alle 27 EU-lande.

Se også

Et stærkere Europa i verden

EU's solidaritet med Ukraine

Krisen i Mellemøsten

Forbindelserne mellem EU og Kina

Læs og se kommissionsformand Ursula von der Leyens tale

EU-ambassadørkonferencen

Liste over EU's diplomatiske missioner i hele verden

Detaljer

Publikationsdato
6. november 2023
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation