I de senere år er naturkatastrofer blevet hyppigere og mere alvorlige, hvilket påvirker alle europæiske regioner og forårsager betydelige tab og skader på infrastruktur og miljø. EU spiller en afgørende rolle i at koordinere katastrofeindsatsen i og uden for Europa med at tackle epidemier, oversvømmelser, storme, skovbrande, jordskælv og menneskeskabte katastrofer. Katastrofer kender ingen grænser og kan ramme et eller flere lande samtidigt uden varsel. En velkoordineret fælles indsats sikrer, at der er et centralt kontaktpunkt i nødsituationer, og øger effektiviteten. I 2001 blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen oprettet for at styrke samarbejdet mellem EU-landene og 10 andre lande om civilbeskyttelse, og det har forbedret katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen.Når der opstår en nødsituation, kan ethvert land anmode om bistand gennem Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC). Centret arbejder 24/7 med at overvåge globale hændelser og sikre hurtig nødhjælp gennem sine direkte forbindelser til de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder. Specialiserede hold og specialudstyr, bl.a. eftersøgnings- og redningshold, lægeteams og brandslukningsfly, kan hurtigt mobiliseres til missioner i og uden for Europa. På den måde samles den første indsats' ekspertise og ressourcer, og man undgår dobbeltarbejde og sikrer hurtig levering af bistand.Til at planlægge indsatsen kan ERCC benytte Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten (EMS), som leverer rettidige og præcise geospatiale oplysninger til planlægning af katastrofehjælpsoperationer. EMS kan bruges til forskellige typer katastrofer til at understøtte både forebyggelses- og beredskabsindsatsen, indsatsen på stedet og genopretningsindsatsen.EU-civilbeskyttelsesmekanismen rescEU, der finansieres fuldt ud af EU og har EU-landene som vært, forbedrer katastrofebeskyttelsen yderligere og gør det muligt at styre nye risici. Denne europæiske kapacitetsreserve omfatter brandslukningsfly, helikoptere, fly til medicinsk evakuering, lagre af medicinsk udstyr og felthospitaler, der er klar til sundhedskriser. Som forberedelse til naturbrandssæsonen i 2024 har EU som supplement til rescEU-reserven oprettet en flåde på 32 brandslukningsfly- og helikoptere og 556 brandmænd fra hele EU.I tilfælde af sundhedskriser koordinerer Det Europæiske Lægekorps EU's indsats i sundhedsmæssige nødsituationer som en del af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Siden 2020 har EU styrket sit medicinske beredskab gennem rescEU. Dette omfatter reserver af medicinske artikler og et evakueringsberedskab, der har udvidet Det Europæiske Lægekorps' kapacitet til at yde hurtig lægehjælp i og uden for EU.Hvis der er behov for øjeblikkelig hjælp i nødsituationer er det europæiske alarmnummer 112 gratis at benytte i hele EU. Hvis du ringer 112, får du fat i beredskabstjenesten, hvor specialuddannet personale stiller dig om til den relevante tjeneste – ambulancetjenesten, brandvæsenet eller politiet.Europas fælles katastrofeberedskab med EU's civilbeskyttelsesmekanisme og rescEU viser styrken i det europæiske samarbejde om at beskytte liv og minimere konsekvenserne af katastrofer.Få mere at videNaturbrandeEU's civilbeskyttelsesmekanismerescEUDet Europæiske LægekorpsKatastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC)Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten112: EU's alarmnummerEU beskytter: Sådan gik EU sammen om at bekæmpe skovbrandeEU's hurtige bistand: Sådan reagerer Europa på globale katastrofer Detaljer Publikationsdato29. juli 2024ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation