Kommissionen har offentliggjort sin femte årlige retsstatsrapport om overvågning af den vigtigste udvikling og gør status over retsstatssituationen i alle EU-lande. Den viser, at EU er langt bedre rustet til at opdage, forebygge og tackle nye udfordringer end for 5 år siden. Dette betyder mere modstandsdygtige europæiske demokratier, gensidig tillid i EU, et velfungerende indre marked og et erhvervsmiljø, der fremmer konkurrenceevne og bæredygtig vækst.Hvert år indeholder rapporten nye anbefalinger til EU-landene. 68 % af henstillingerne fra 2023 er blevet fulgt helt eller delvist, hvilket viser, at rapporten er blevet en reel drivkraft for positive reformer. I nogle EU-lande er der dog stadig systemiske problemer, og situationen er blevet yderligere forværret. Dette års udgave af rapporten indeholder også kapitler om Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien for at støtte disse landes reformbestræbelser og sikre det fortsatte arbejde med overholdelse af retsstatsprincippet, så de kan gøre yderligere fremskridt hen imod EU-medlemskab. De vigtigste resultater og henstillinger i rapporten fra 2024:Reformer af retsvæsenet: Der er iværksat vigtige reformer for at styrke retsvæsenets uafhængighed. Der er dog fortsat systemiske problemer med retsvæsenets uafhængighed, og der er konstateret specifikke tilfælde af forringelse. Der er behov for garantier i procedurerne for udnævnelse af dommere, for anklagemyndighedens uafhængighed og for tildeling af tilstrækkelige ressourcer.Bekæmpelse af korruption: Korruption er fortsat et alvorligt problem, men EU-landene er generelt blevet bedre til at bekæmpe den, fordi de har øget ressourcerne til de retshåndhævende myndigheders, anklagemyndighedens og retsvæsenets kapacitetsopbygning. Der er behov for en yderligere indsats for at styrke forebyggelsen og sikre en effektiv efterforskning af og retsforfølgning i korruptionssager.Mediefrihed og mediepluralisme: Der blev taget konkrete skridt til at forbedre journalisters sikkerhed og arbejdsmiljø, og flere nationale medietilsynsmyndigheders opgaver og kompetencer er blevet udvidet. Der er fortsat bekymring over public service-mediernes manglende uafhængighed og finansielle stabilitet, gennemsigtigheden, hvad angår medieejerforhold, retten til aktindsigt i offentlige dokumenter og den uigennemsigtige og uretfærdige fordeling af statslig reklame. Henstillingerne fokuserer på disse områder for at sikre et frit og pluralistisk medielandskab.Institutionelle kontrolmekanismer: Der er genrelt gjort en indsats for at forbedre lovgivningsprocessen. Der er dog stadig udfordringer, bl.a. med overdreven brug af fremskyndede procedurer, med kvaliteten af lovgivningsprocessen og med en række restriktioner, som civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere oplever. Henstillingerne har til formål at styrke lovgivningsprocesserne og understøtte de uafhængige myndigheders funktion.Retsstatsprincippet er en integreret del af selve EU's identitet og en forudsætning for respekten for andre værdier. Ifølge den seneste særlige Eurobarometer-undersøgelse er mere end 7 ud af 10 EU-borgere enige i, at EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til at opretholde retsstatsprincippet i deres land. Næsten 9 ud af 10 EU-borgere mener, at det er vigtigt, at alle EU-lande respekterer EU's kerneværdier.Læs mereRapport om retsstatssituationen 2024 – PressemeddelelseRapport om retsstatssituationen 2024Rapport om retsstatssituationen 2024 – HenstillingerRapport om retsstatssituationen 2024 – LandekapitlerRetsstatsprincippetDen årlige gennemgang af retsstatssituationen – FaktabladSærlig Eurobarometerundersøgelse om retsstatsprincippet Detaljer Publikationsdato24. juli 2024ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation
