Refit gør EU-lovgivningen enklere, billigere og fremtidssikret

Om REFIT

REFIT-programmet indgår i Kommissionens mål om bedre regulering. Med programmet sikrer Kommissionen, at EU-lovgivningen gavner borgerne og virksomhederne efter hensigten, at lovgivningen forenkles, og at bureaukratiet reduceres, hvor det er muligt. Formålet med REFIT er at gøre EU's lovgivning enklere, mere målrettet og lettere at overholde.

Det er især borgerne og de små og mellemstore virksomheder – som udgør 99 % af alle virksomheder i EU – der har gavn af REFIT. Det skyldes, at de ofte bliver særligt påvirket af, at der er så mange regler at overholde, og af, at en del af reglerne er indviklede.

Kommissionen overvåger løbende REFIT gennem REFIT-resultattavlen, som afspejler REFIT-initiativerne gennem hele deres livscyklus. Den årlige undersøgelse af byrden giver en årlig oversigt over EU's indsats for forenkling og reduktion af administrative byrder, bl.a. de vigtigste elementer af de største REFIT-initiativer, Fit for Future-platformens aktiviteter og – siden 2021 – også anvendelsen af "én ind, én ud"-princippet.

Bedre regulering: hvorfor og hvordan?

REFIT-resultattavlen

EU's indsats for at forenkle lovgivningen i 2022: Den årlige undersøgelse af byrden

Sådan fungerer REFIT

Alle Kommissionens forslag om at ændre eksisterende EU-lovgivning skal – ud over at nå de underliggende politiske mål – have fokus på at forenkle reglerne og reducere unødvendige lovgivningsrelaterede omkostninger.

Det nye "én ind, én ud"-princip supplerer REFIT-programmet, idét det medfører, at man overvejer konsekvenserne af overholdelsesomkostningerne for borgerne og virksomhederne. Tilpasningsomkostningerne vil blive kvantificeret og kompenseret i videst muligt omfang, mens de administrative omkostninger vil blive udlignet.

I praksis betyder det:

At man ved hjælp af konsekvensanalyser ser på de muligheder, der findes for at nå de politiske mål på den mest effektive måde og også vurderer REFIT-potentialet af den valgte løsning.
At man i alle evalueringer og kvalitetskontroller undersøger muligheden for at forenkle den eksisterende EU-lovgivning og fjerne unødvendige lovgivningsrelaterede omkostninger.
At Udvalget for Forskriftskontrol lægger særlig vægt på anvendelsen af "én ind, én ud"-princippet og bedømmer kvaliteten af omkostningsoverslagene og proportionaliteten ved den foretrukne løsning, bl.a. hvis byrdereduktionen vurderes tilstrækkeligt.
At potentialet for at forenkle og mindske byrder bliver kvantificeret, hvor det er muligt.
At Kommissionen beskriver REFIT-dimensionen i begrundelsen til sine forslag.
At Kommissionens arbejdsprogram omfatter revisioner af lovgivning med omkostningsbesparelser for borgere, virksomheder og myndigheder.

Forenkling af reglerne og mindskelse af regelbyrden i EU-lovgivningen er et fælles mål, der kun kan nås gennem et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de øvrige EU-institutioner, medlemslandene og de berørte parter.

Som led i indsatsen for at mindske byrderne for virksomheder og forvaltninger har Kommissionen i sin langsigtede konkurrencestrategi (offentliggjort i marts 2023) forpligtet sig til at rationalisere indberetningsforpligtelserne og reducere dem med 25 % uden at underminere de relaterede politiske mål.

Den 12. september 2023 blev hjælpepakken for SMV'er indført som supplement til denne strategi. Den angav de første forslag, der skulle vedtages sammen med arbejdsprogrammet for 2024. Hjælpepakken for SMV'er fastsatte endvidere milepæle, som skulle nås inden udgangen af 2023, og som skulle danne grundlag for processen i 2024 og fremover.

Sådan kan du bidrage

REFIT-programmet er som en integreret del af bedre regulering baseret på input fra borgere og interessenter.

Fit for Future-platformen

Fit for Future-platformen blev oprettet for at indsamle dokumentation fra nationale, regionale og lokale myndigheder, borgere og interessenter som input til Kommissionen om, hvordan EU's lovgivning kan effektiviseres.

Ud over bidrag fra sine medlemmer ser Fit for Future-platformen også på input fra borgere og interessenter, der er indsendt via portalen "Deltag i debatten: Forenkling!".

Her kan du komme med forslag til, hvordan man kan forenkle, mindske de administrative byrder og modernisere den eksisterende EU-lovgivning.

Du kan også dele dine synspunkter både om eksisterende love og om nye EU-politikker, efterhånden som de tager form, via portalen Deltag i debatten.

De vigtigste resultater

REFIT-resultattavlen har siden 2015 vist REFIT-programmets fremskridt. Indtil videre omfatter resultattavlen:
over 270 vedtagne lovgivningsinitiativer med forenkling og byrdereducerende tiltag
210 afsluttede evalueringer og kvalitetskontroller.

I 2022 var der 24 evalueringer i gang, og 18 var afsluttet. Desuden blev der vedtaget 39 initiativer, som omfattede forenkling og byrdereducerende tiltag.

Faktablad: Initiativer til forenkling, reduktion af byrder og modernisering af EU-lovgivningen i 2022

Baggrund

2023: Kommissionen offentliggør den årlige undersøgelse af byrden for 2022, som bl.a. beskriver det første år med fuld implementering af "én ind, én ud"-princippet og bebuder en yderligere indsats fra Kommissionens side for at rationalisere og forenkle indberetningskravene for virksomheder og forvaltninger.

2022: Kommissionen offentliggør den årlige undersøgelse af byrden for 2021, som for første gang rapporterer om pilotprojektet "én ind, én ud", der blev gennemført i 2021.

2020: Kommissionen opretter Fit for Future-platformen, som er en ekspertgruppe på højt plan, der tæller repræsentanter for medlemslandene, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og interessenter fra erhvervslivet og civilsamfundet. Platformen samarbejder også med netværket af SMV-repræsentanter og RegHub.

2017: Kommissionen offentliggør den første årlige undersøgelse af byrden.

2017: Kommissionen forbedrer REFIT ved at sikre, at der altid kigges på forenkling af regler og reduktion af byrder, når lovgivningen evalueres og revideres. Alle revisioner af EU-lovgivningen er omfattet af REFIT og har til formål at forenkle reglerne og reducere byrden.

2015: Kommissionen opretter REFIT-platformen. Dets mandat udløb den 31. oktober 2019.

2015: Kommissionen offentliggør en undersøgelse (ABRplus), der beskriver, hvordan 12 tiltag fra handlingsprogrammet er blevet gennemført i EU-landene, og i hvilket omfang de lovede fordele er opnået.

2012: Ved afslutningen af handlingsprogrammet har Kommissionen nået sit mål om en 25 % reduktion af den administrative byrde for erhvervslivet, som følger af EU-lovgivningen (anslået årlig besparelse på 30,8 mia. euro).

2007: Kommissionen lancerer et handlingsprogram, der skal reducere den administrative byrde som følge af EU-lovgivningen. En gruppe på højt niveau får til opgave at rådgive Kommissionen om gennemførelsen af programmet. Blandt anbefalingerne fra gruppen kan nævnes fremme af elektronisk fakturering og mikrovirksomheders fritagelse for at følge EU's regnskabsregler.

2005: Kommissionens løbende forenklingsprogram omfatter 164 tiltag for perioden 2005-2009 og bliver en del af det årlige arbejdsprogram.

2002: Programmet for bedre regulering er første skridt i retning af at forenkle og forbedre EU-lovgivningen. Med bedre regulering indføres obligatoriske konsekvensanalyser og høringer af interessenterne om alle nye initiativer, der er foreslået af Kommissionen.