20 år sammen

I løbet af de seneste 20 år er EU's økonomi på trods af den globale økonomiske tilbagegang vokset med 27 %. De lande, der kom med i EU i 2004, har oplevet en betydelig økonomisk vækst. Polens og Maltas økonomier er f.eks. mere end fordoblet. Slovakiets økonomi er vokset med 80 %. Økonomierne i alle de nye medlemsstater nærmer sig støt og roligt EU-27-gennemsnittet.

Men også i de lande, der allerede var medlemmer ved udvidelsen i 2004, er væksten og velstanden steget. Den spanske eksport til de 10 nye lande er fordoblet i løbet af de seneste 20 år. Den italienske handel med varer med disse lande er øget med 77 % siden da. Også handelsforbindelserne mellem Litauen og Sverige er styrket væsentligt. På mindre end to årtier er varebevægelserne inden for EU vokset med over 40 %.

Og borgerne har kunnet se denne vækst med deres egne øjne. Fra 2004 til 2023 blev reallønnen i de 10 lande fordoblet. Og samtidig blev fattigdommen halveret. Ud af de 26 millioner nye arbejdspladser, der er opstået i hele EU i løbet af de seneste 20 år, er 6 millioner blevet skabt i de 10 nye EU-medlemslande.

Fakta og tal

• Økonomierne i de 10 lande, der tiltrådte EU i 2004, har været kendetegnet ved vedvarende økonomisk vækst: I Estland er bruttonationalindkomsten (BNI) i gennemsnit vokset med mere end 8 % om året, mens den i Polen, Slovakiet, Malta og Letland i gennemsnit er vokset med over 7 %.
• Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i de 10 medlemslande steg fra 59 % af gennemsnittet i EU-27 i 2004 til 81 % i 2022.
• Andelen af mennesker, der er berørt af fattigdom og social udstødelse, er faldet betydeligt i disse lande – fra 37 % i 2005 til 17 % i 2020. Andelen af børn i risiko for fattigdom faldt i samme periode fra 41 % til 17 %.
• Andelen af personer i alderen 25-34 år med en videregående uddannelse er siden tiltrædelsen steget med næsten 20 procentpoint i de nye medlemslande.
• Syv af disse 10 lande har indført euroen. Slovenien indførte som den første euroen i 2007, og Litauen fulgte trop i 2015. Dette har gjort det muligt for flere virksomheder og borgere at nyde godt af alle fordelene ved det indre marked uden valutakursrisiko.

Fra den polske elektroniksektor til tysk bilproduktion er industrien vokset på grund af de stordriftsfordele, som et udvidet indre marked giver. Den europæiske industri har fået bedre adgang til vigtige produktionsmaterialer som kritiske råstoffer. Virksomhederne kan nu nemt indkøbe kobber i Cypern, kobolt i Tjekkiet, sjældne jordarter i Litauen og nikkel i Slovakiet.

Med det større antal EU-medlemmer er også afsætningsmarkedet for landbrugsfødevarer vokset, og derfor har borgerne nu et større udvalg af kvalitetsprodukter at vælge imellem. De 10 nye medlemslande har øget EU's landbrugsmæssige diversitet med forskellige landbrugstraditioner, afgrøder, husdyr og produkter af høj kvalitet. Værdien af landbrugsproduktionen i disse lande er i løbet af de seneste to årtier tredoblet og udgør nu mere end 68 mia. euro.

Fakta og tal

• Adgangen til et større indre marked har haft en positiv indvirkning på den europæiske industri. Mellem 2004 og 2022 fordoblede Slovakiet sin produktion af basismetaller, mens Tjekkiet mere end fordoblede sin produktion af papirartikler.
• Med den fælles landbrugspolitik har EU bidraget til at modernisere landbrugs- og fødevareindustrien i de 10 medlemslande.
• Europæerne har nu adgang til flere fødevarer og landbrugsprodukter af høj kvalitet fra hele EU. Mere end 280 produkter fra de 10 lande – lige fra vine fra Gozo til fermenteret kål fra Slovakiet – er blevet føjet til EU's liste over produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse.

I løbet af de seneste 20 år har EU investeret betydeligt i infrastruktur for at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i Europa – fra motorveje til rørledninger, offentlig transport, konnektivitet, datacentre og grænseoverskridende infrastruktur.

Europas transportnet er blevet udvidet og forbedret og forbinder nu alle dele af kontinentet. Blandt andet har f.eks. Slovenien nu et udvidet elektrificeret jernbanenet, og EU's investeringer har også bidraget til en udvidelse af metrolinjerne i Ungarn. Og mange flere projekter er på vej – f.eks. vil Rail Baltica forbinde de baltiske stater med resten af Europa og styrke forbindelserne mellem Finland og de øvrige EU-lande.

Vores integrerede energimarked – med sammenkoblede elnet mellem Malta og Italien og gasforbindelser mellem Danmark og Polen – har gjort os bedre rustet til at modstå kriser, som f.eks. da Rusland reducerede gasleverancerne. EU-landene har arbejdet sammen om at gøre vores energiforsyning mere sikker og bæredygtig, fremme omstillingen til ren energi og mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer.

Takket være betydelige EU-investeringer er dækningen med højhastighedsbredbåndsnet og internetadgangen forbedret væsentligt i hele EU. Digitale frontløbere som Estland bidrager til udviklingen af banebrydende løsninger inden for e-forvaltningstjenester. Overalt i Europa har millioner af mennesker fået adgang til 5G-nettet. Desuden har alle EU-borgere nydt godt af afskaffelsen af roaminggebyrer for mobiltelefoni, så opkald og sms'er beskeder under rejser i de 27 medlemslande ikke giver anledning til ekstra omkostninger. EU's investeringer bidrager desuden til at forbedre konnektiviteten og netmodstandsdygtigheden, f.eks. gennem det nye fiberoptiske kabel, der forbinder Sverige og Finland med de baltiske lande.

Og nu går vi et skridt videre. Inden for rammerne af NextGenerationEU, der har en værdi på 800 mia. euro, finansieres hundredvis af projekter, lige fra havvindmølleparker til eldrevne tog og fra avancerede digitale tjenester til lægecentre i verdensklasse. Alt dette skaber arbejdspladser af høj kvalitet i alle 27 EU-lande.

Eftersom det strategiske miljø omkring os hele tiden ændrer sig, og Europa er nødt til at styrke sit forsvar, deltager alle EU-landene i indsatsen – lige fra forsvarsforskning i Estland til udvikling af luftfarttøjer i Sverige og produktion af ammunition i Polen.

Fakta og tal

• Med støtte fra fondene under EU's samhørighedspolitik og Connecting Europe-faciliteten er Europas transportnet blevet ombygget og udbygget. Motorvejsnettets længde er i de seneste to årtier tredoblet i Polen, Ungarn og Slovakiet. Siden 2004 er Litauens jernbanenet vokset med 200 km.
• I løbet af de seneste 20 år har EU formået at forbedre energieffektiviteten i sin økonomi. Som helhed har EU reduceret energiintensiteten i samfundet med næsten 33 %. De 10 nye medlemslande har opnået endnu bedre resultater og har reduceret deres energiintensitet med over 40 %.

I de seneste 20 år har EU opnået talrige forskningsgennembrud og stor kreativ innovation, f.eks. inden for sygdomsforebyggelse og kræftbehandling. Det er i høj grad sket i de 10 nye EU-lande, eller også har det været resultatet af et samarbejde mellem forskere fra gamle og nye medlemslande med finansiering fra EU.

Ungarske og franske videnskabsfolk har modtaget nobelprisen i fysik for deres arbejde. Fra Letland til Spanien har akademikere arbejdet tættere sammen, f.eks. om at øge vores viden om genomer.

Fakta og tal

• Tjekkiet, Ungarn, Italien, Tyskland og andre lande samarbejder om at opbygge verdens største og mest avancerede infrastruktur for højeffektlaser.

Fra oversvømmelser til skovbrande og fra jordskælv til medicinske nødsituationer har de 27 medlemslande ydet afgørende bistand til hinanden i tilfælde af katastrofer.

Inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen har alle EU-lande i løbet af de seneste 20 år ydet støtte i og uden for Europa. Der er utallige eksempler på dette. Fem medlemslande kom Ungarn til undsætning i kølvandet på de pludselige kraftige oversvømmelser i 2010. I sommeren 2022 kom østrigske brandmænd Slovenien til hjælp, da landet blev ramt af ødelæggende naturbrande. Sidste år deltog specialister fra Slovakiet i bekæmpelsen af de hidtil værste naturbrande i Grækenland.

Siden den første dag af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har EU-landene arbejdet sammen om at yde støtte til det ukrainske folk. Logistikknudepunkterne i Polen, Slovakiet og Rumænien har bidraget til at kanalisere bistand fra hele EU. EU har givet mere end 4,1 millioner ukrainske flygtninge midlertidig beskyttelse, og næsten 1,7 millioner af dem bliver nu huset af de lande, der tiltrådte i 2004.

Fakta og tal

• EU's medlemslande har arbejdet sammen om at mobilisere nødhjælp til andre lande og hinanden og har imødekommet mere end 700 anmodninger om bistand, der siden 2004 er fremsat gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
• Medicinsk udstyr fra rescEU-beredskabslagrene i Ungarn, Polen, Litauen og Slovenien samt indsatsklare brandslukningsfly i Cypern og helikoptere i Tjekkiet har gjort det muligt for EU hurtigt at yde støtte til alle 27 medlemslande.
• Polen er hjemsted for EU's center for medicinsk evakuering af ukrainske patienter, der har behov for akut behandling. Indtil videre er mere end 3.200 personer blevet overført til hospitaler over hele Europa for at modtage specialiseret lægehjælp. 
• Cypern står i spidsen for den maritime korridor, som benyttes til at kanalisere humanitær bistand til det palæstinensiske folk