Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Lavere leveomkostninger er et fælles ansvar

Ved en fælles indsats kan vi nedbringe leveomkostningerne

Hvordan bringer vi leveomkostningerne ned?

Vores bestræbelser på at reducere leveomkostningerne bygger på tre centrale initiativer:

Bolig

Det er helt basalt at have en bolig i dagens samfund, men for alt for mange europæere giver boligen mange bekymringer. Den kan medføre gæld eller usikkerhed.

  • En stigning på 60 %
    i huspriserne siden 2013
  • Et fald på 22 %
    i antallet af byggetilladelser siden 2020
  • En stigning på over 20 %
    i huslejen siden 2013.

Vi har fremlagt den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, som skal sikre prisoverkommelige og bæredygtige boliger af bedre kvalitet.

Der ses i planen på reglerne om statsstøtte til boliger for at klarlægge, hvordan vi kan gøre det lettere at bygge nye huse og renovere. Målet er at øge boligudbuddet gennem nybyggeri og renovering og hjælpe byggesektoren til at blive mere innovativ. Reglerne skal forenkles for at mindske renoveringsbyrden, gøre det hurtigere at indhente byggetilladelse og få adgang til investering. Hvis der skaffes flere både private og offentlige investeringer, vil boligudbuddet kunne øges.

Kommissionen vil også se på korttidsudlejning, så mennesker, der bor i store byer, stadig kan få et ordentligt sted at bo.

Transport

  • En stigning på 30 %
    i transportudgifter siden 2015.

Vi gør det lettere og billigere for folk at komme rundt ved at forbedre den offentlige transport, støtte fælles mobilitetsmuligheder og tilskynde til at cykle og gå. For mange familier er transport en stor udgift. I gennemsnit bruger husholdningerne i EU ca. en ud af otte euro af deres budget på det.

For at hjælpe giver Den Sociale Klimafond 86,7 mia. euro i støtte til husholdninger, små virksomheder og lokalsamfund, der kæmper med høje transport- og energiomkostninger.

Alle bør kunne komme på arbejde, i skole og til lægen på en pålidelig og prisoverkommelig måde. Derfor investerer vi i bedre transporttjenester, navnlig i landdistrikter og mindre forbundne områder, og hjælper de lokale myndigheder med at bekæmpe transportfattigdom. 

Vi investerer i bedre og mere bæredygtig transport gennem programmer som

Samtidig samarbejder vi med industrien om et nyt initiativ om små biler til overkommelige priser, så Europa udvikler sine egne rene, effektive og lette elbiler, som folk har råd til. Dette vil også bidrage til at bevare en stærk europæisk bilindustri, som beskæftiger 13 millioner mennesker og er deres indtægtskilde.

Energi

Rusland har fremprovokeret en energikrise i Europa i de seneste år. Selv om det lykkedes at stabilere energipriserne og sikre forsyningerne, er energipriserne stadig højere end i andre dele af verden. Og energiregningen er en kilde til bekymring for mange europæere. Vi har allerede taget en række skridt til at mindske energipriserne.

Forventede besparelser for forbrugerne og industrien

  • 45 mia. EUR
    i 2025
  • op til 130 mia. EUR
    årligt senest i 2030

EU har f.eks. udarbejdet en handlingsplan for energi til overkommelige priser, som skal reducere elregningerne, mindske eksponeringen for prischok og beskytte forbrugerne.

I marts 2026 fremlagde Kommissionen foranstaltninger, som skal nedbringe energipriserne ved at øge den europæiske produktion af ren energi og styrke infrastrukturen. Det betyder, at det skal gå hurtigere at få udbredt brugen af vedvarende energi, og at der skal investeres i og foretages en modernisering af infrastruktur og samkøringslinjer.

Den nye energipakke for borgerne har til formål at nedbringe energiregningerne og hjælpe de mest sårbare forbrugere. Det sker ved at sætte folk i stand til at producere deres egen rene energi og bekæmpe energifattigdom. Pakken skal bidrage til

  • skift til billigere energileverandører. Forbrugerne kan spare op til 150 euro om året
  • nedbringelse af skatter og afgifter på elregninger. Dette kan spare husholdningerne for 200 euro om året
  • tilvejebringelse af mere gennemsigtige oplysninger om energiregninger og -kontrakter. Forbrugerne kan således træffe informerede beslutninger.

Bedre job og indtægtsmuligheder

Kommissionen vil forbedre livskvaliteten og styrke Europas konkurrenceevne ved at sætte ind på tre områder:

  • For det første vil vi med konkurrenceevnekompasset hjælpe virksomheder med at vokse og skabe flere job af bedre kvalitet.
  • For det andet vil vi med planen for kvalitetsjob og den kommende retsakt om kvalitetsjob sikre, at jobbene svarer til en moderne økonomi.
  • For det tredje vil vi fremlægge EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom, som vil handle om bekæmpelse af hjemløshed og de grundlæggende årsager til fattigdom.

Vi er også fast besluttede på at sikre adgang til kvalitetsfødevarer til rimelige priser. Europas landbrugere og fiskere spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerheden, biodiversiteten og miljøbeskyttelsen. Vi støtter dem, så de fortsat kan producere fødevarer til overkommelige priser for alle.

På lidt længere sigt

Ved at arbejde sammen på tværs af det europæiske, nationale og regionale niveau vil vi øge investeringerne, forenkle reglerne og levere konkrete løsninger med hensyn til job, bolig, energi, transport og fødevarer. Målet er at sikre, at Europa forbliver et sted, hvor folk trygt kan leve, arbejde, føle sig i sikkerhed og have en god livskvalitet.

Denne side blev sidst opdateret den 26 marts 2026