Gå til hovedindholdet

Forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet

Formål og anvendelsesområde

Kommissionen kan kun foreslå foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet, hvis den konstaterer, at overtrædelser af retsstatsprincippet direkte påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU's budget eller EU's økonomiske interesser på en tilstrækkelig direkte måde.

Forordningen supplerer andre værktøjer og procedurer til beskyttelse af EU-budgettet, f.eks. kontrol og revision eller finansielle korrektioner samt undersøgelser foretaget af OLAF, EU's kontor for bekæmpelse af svig. Kommissionen må kun gøre brug af forordningen, hvis det ikke giver større effekt at anvende de øvrige redskaber til beskyttelse af EU-budgettet.

Den generelle ordning med konditionalitet adskiller sig fra den europæiske retsstatsmekanisme (som er baseret på den årlige retsstatsrapport), hvis formål er at fremme retsstatsprincippet.

Sådan fungerer forordningen

I henhold til forordningen om konditionalitet vil Kommissionen foreslå Rådet passende foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til målet, hvis overtrædelser af retsstatsprincippet i et medlemsland truer EU's økonomiske interesser. Rådet vil derefter træffe endelig afgørelse om forslaget til foranstaltninger.

Under alle omstændigheder har de endelige modtagere af EU-midler fortsat ret til at modtage deres betalinger. De pågældende medlemslande skal derfor fortsætte med at foretage disse betalinger. Hvis man er endelig modtager af EU-midler, skal man med andre ord fortsat modtage økonomisk støtte fra medlemslandet, uafhængigt af de foranstaltninger, der pålægges i henhold til forordningen om konditionalitet.

Retningslinjer

For at præcisere en række elementer vedrørende måden, forordningen om konditionalitet fungerer på, har Kommissionen udarbejdet retningslinjer. De forklarer i detaljer, hvordan Kommissionen vil anvende forordningen om konditionalitet, herunder hvordan man beskytter rettighederne for de endelige modtagere af EU-midler. Retningslinjerne er blevet udarbejdet via en omfattende proces med bl.a. høringer af Europa-Parlamentet og EU-landene. Retningslinjerne tager desuden højde for Den Europæiske Unions Domstols domme i sagerne C-156/21 og C-157/21, som blev offentliggjort den 16. februar 2022.

Du kan læse retningslinjerne her:

2. MARTS 2022
Retningslinjer om anvendelsen af forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget
dansk
(1.07 MB - PDF)
Download

Tidslinje og informationskilder

Disse regler har været gældende siden den 1. januar 2021. Siden da har Kommissionen overvåget situationen i EU-landene og indsamlet oplysninger.

Kommissionens årlige rapport om retsstatsprincippet, afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol, beretninger fra Den Europæiske Revisionsret samt konklusioner fra en række internationale organisationer indgår alle i Kommissionens analyse. Klager er også en nyttig informationskilde for Kommissionen, når den skal vurdere, om forordningen om konditionalitet skal benyttes.

Indsend en klage

Hvis du ønsker at klage over en sag i henhold til forordningen om konditionalitet, bedes du udfylde nedenstående formular og sende den til: BUDG-CONDITIONALITY-REGIME-COMPLAINTSatec [dot] europa [dot] eu (BUDG-CONDITIONALITY-REGIME-COMPLAINTS[at]ec[dot]europa[dot]eu).

22. SEPTEMBER 2021
Klage — tilsidesættelse af retsstatsprincippet, der påvirker Unionens budget eller finansielle interesser
dansk
(577.52 KB - PDF)
Download

 

Kommissionen vil behandle din anmodning i fuld fortrolighed og under overholdelse af alle gældende regler.

Seneste nyt

BERETTELSE af meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092  (1. marts 2024)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (15. januar 2024)

Kommissionens revurdering af situationen i Ungarn, et år efter Rådets vedtagelse af foranstaltninger (13. december 2023)

Fælles erklæring fra kommissær Johannes Hahn og kommissær Mariya Gabriel om anvendelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse af 15. december 2022 for så vidt angår ungarske truster af offentlig interesse (26. januar 2023)

Kommissionen mener ikke, Ungarn har gjort tilstrækkelige fremskridt med reformer og kræver væsentlige betingelser opfyldt før udbetaling af midler (30. november 2022)

EU-budgettet: Kommissionen foreslår Rådet foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet (18. september 2022)

Bemærkninger fra kommissær Johannes Hahn ved kommissærkollegiets mundtlige redegørelse om beskyttelsen af EU's budget i Ungarn (18. september 2022)

EU-budgettet: Kommissionen offentliggør retningslinjer for ordningen med konditionalitet (2. marts 2022)

Spørgsmål og svar: Kommissionens retningslinjer for ordningen med konditionalitet (2. marts 2022)