Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 24. januar 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Nye værktøjer til at styrke EU's økonomisk sikkerhed

View of the container port

 

Kommissionen har fremsat flere forslag for at styrke EU's økonomiske sikkerhed. Ligesom mange andre dele af verden står Europa lige nu over for voksende geopolitiske spændinger og gennemgribende teknologiske forandringer. Dette indebærer en række udfordringer. Vi vil også gerne sikre, at EU fortsat er en af de mest åbne og attraktive destinationer for virksomheder og investeringer. Derfor har Kommissionen fremlagt en række nye foranstaltninger inden for handel og forskning.

De tiltag, der vedrører handel, omfatter:

  • bedre screening af udenlandske investeringer i EU for at forhindre investeringer, der kan udgøre en risiko for EU's sikkerhed. F.eks. kontrol af, at alle medlemsstater har indført en screeningmekanisme med mere harmoniserede nationale regler, og udvidelse af omfanget af, hvilke investeringer der bør screenes
  • en mere koordineret tilgang til EU's eksport af varer med dobbelt anvendelse – dvs. varer, der kan anvendes til både civile og militære formål (såsom avanceret elektronik) – for at sikre, at de ikke falder i de forkerte hænder
  • forståelse af de potentielle risici, der er forbundet med visse EU-investeringer i udlandet. F.eks. hvordan avancerede teknologier kan anvendes til at styrke den militære kapacitet hos aktører, som kan bruge disse teknologier mod EU.

Hvad angår forskning, undersøger Kommissionen, hvordan man kan støtte forskning og udvikling inden for teknologier, der kan anvendes til forskellige formål, og hvordan forskningssikkerheden kan forbedres i hele EU.

Pakken følger op på den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi fra juni 2023, som lagde grundlaget for, at EU kunne udvikle en omfattende tilgang til beskyttelse af Unionens økonomisk sikkerhed.

Yderligere oplysninger

EU's investeringspolitik

Eksport fra EU af produkter med dobbelt anvendelse

Strategisk autonomi og europæisk økonomisk sikkerhed og forskningssikkerhed

En økonomi, der tjener alle

Pressemeddelelse: Kommissionen foreslår nye initiativer til styrkelse af den økonomiske sikkerhed

Pressemeddelelse om den europæiske strategi for økonomisk sikkerhed

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation