EU har udsendt en opdateret liste over luftfartsselskaber, der anses for at være usikre og har forbud mod at flyve i EU. Med den seneste opdatering tilføjes Air Tanzania til listen på grund af sikkerhedsmæssige problemer, som EU's Luftfartssikkerhedsagentur har påpeget, mens de suspensioner, som Pakistan International Airlines tidligere er blevet pålagt, bliver ophævet. I øjeblikket har 129 luftfartsselskaber flyveforbud i EU's luftrum: 100 flyselskaber, der er certificeret i 15 lande, har forbud på grund af deres nationale luftfartsmyndigheders utilstrækkelige sikkerhedstilsyn 22 flyselskaber, der er certificeret i Rusland, samt 7 fra andre lande har forbud på grund af alvorlige sikkerhedsmangler EU's forpligtelse til at sørge for sikker flytrafik At flyve er en af de sikreste måder at rejse på takket være EU's flysikkerhedspolitik. Den sikrer det højest mulige sikkerhedsniveau for passagererne og fremmer omkostningseffektiviteten med regler, der letter den frie bevægelighed for produkter, tjenesteydelser og personer. EU's luftfartssikkerhedssystem overvåges af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og de nationale luftfartsmyndigheder. Reglerne gælder i alle EU-lande og dækker alle centrale luftfartsområder, herunder luftdygtighed, flyvebesætninger, flyvepladser, flyveoperationer og luftfartstjenester. Gennemførelsen af det indre luftfartsmarked har i betydelig grad øget flytrafikken og antallet af luftfartsselskaber, der opererer i Europa. For at følge med denne udvikling har EU prioriteret arbejdet med effektive luftfartssikkerhedsstandarder højt. Med sortlisten forbyder EU usikre luftfartsselskaber fra tredjelande at flyve i europæisk luftrum eller lægger begrænsninger på deres flyvninger, fordi de ikke opfylder de internationale sikkerhedsstandarder, og samtidig fungerer listen som information over for passagererne om disse flyselskaber. EU's metode til sikkerhedsstyring inden for luftfart er baseret på indberetning af sikkerhedsrelaterede hændelser inden for civil luftfart. Det betyder, at hændelserne spores og analyseres, og at der følges op på dem. De fælles regler for undersøgelse af ulykker tager desuden udgangspunkt i at forhindre gentagelse af farlige hændelser. Luftfartssikkerhed er et globalt anliggende, hvilket gør det internationale samarbejde uundværligt. EU arbejder tæt sammen med Organisationen for International Civil Luftfart, yder teknisk bistand til og samarbejder med tredjelande og forhandler bilaterale luftfartssikkerhedsaftaler med en række centrale internationale partnere for at bidrage til at garantere sikre luftrum i hele verden. Se også EU's sortliste over luftfartsselskaber med flyveforbud Pressemeddelelse: Kommissionen ajourfører EU's sortliste og tilføjer Air Tanzania til luftfartsselskaber med flyveforbud i Den Europæiske Union Spørgsmål og svar: Kommissionen vedtager EU's nye sortliste over luftfartsselskaber med flyveforbud Transportformer: Fly Flyvesikkerhed Regler for flyvesikkerhed EU beskytter: Sådan hjælper EU os med at flyve sikkertDen Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) Detaljer Publikationsdato13. december 2024ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation