Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 30. oktober 2025
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid

Er du født i 2007? Få et gratis rejsekort med #DiscoverEU

girl with backpack on the train

 

Fylder du 18 i år, bor du i et EU- eller Erasmus+-land, og vil du rejse og opleve Europa? Nu har du chancen! 

EU vil tildele udvalgte unge et rejsekort til at udforske EU og lande, der er tilknyttet Erasmus+. I år fejrer vi 40 år med Schengenaftalen – grundlaget for de grænsefrie rejser. I den anledning uddeler EU 40 000 DiscoverEU-rejsekort. Du kan nu indsende din ansøgningansøg inden den 13. november 2025 (middag, dansk tid). Du kan rejse med dine venner, hvis de opfylder udvælgelseskriterierne, og hvis I indsender ansøgningen sammen.

Hvis du bliver udvalgt, modtager du et rejsekort til de mest miljøvenlige transportmidler, f.eks. tog (eller andre transportmidler i særlige tilfælde). Du kan rejse i blot 1 dag og op til 30 dage i den rejseperiode, der starter den 1. marts 2026. Du får også et DiscoverEU-rabatkort, der giver dig en lang række rabatter på indkvartering, kultur, sport, lokal transport og andre tjenesteydelser.

Du vil få støtte og hjælp, hvis du har et handicap eller et sundhedsproblem, der kan gøre det svært for dig at rejse.

Det er en af Kommissionens vigtigste prioriteter at støtte unge. DiscoverEU er en del af Erasmus+-programmet. Det giver 18-årige mulighed for at rejse og udforske mangfoldigheden i Europa, lære om Europas kulturarv og historie og møde mennesker fra hele kontinentet. 

Læs mere

DiscoverEU – ansøg nu!

Europæisk social retfærdighed

Europæisk ungdom - fortælling: Drøm stort. Gør noget nu.

Detaljer

Publikationsdato
30. oktober 2025
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation