Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Svar

Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage, som det er at give det. Hvis samtykket trækkes tilbage, må jeres virksomhed/organisation ikke længere behandle oplysningerne. Når samtykket er trukket tilbage, skal jeres virksomhed/organisation sikre, at oplysningerne slettes, medmindre der er et andet retsgrundlag (f.eks. krav om opbevaring eller i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kontrakten).

Hvis oplysningerne blev behandlet til flere forskellige formål, må jeres virksomhed/organisation ikke bruge personoplysningerne til den del af behandlingen, som samtykket er trukket tilbage for, eller til nogen af formålene, afhængigt af typen af tilbagetrækning af samtykket.

Eksempel

I udgiver et nyhedsbrev på nettet. En kunde giver samtykke til at abonnere på nyhedsbrevet på nettet, så I kan behandle alle oplysninger om vedkommendes interesser for at bygge en profil over, hvilke artikler der læses. Et år senere informerer kunden jer om, at vedkommende ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet på nettet. I skal slette alle personoplysninger om denne person, som er indsamlet i forbindelse med abonnementet på nyhedsbrevet, herunder den eller de profiler, I har for personen.