Digitale løsninger under pandemien

I kølvandet på coronaviruskrisen blev Europa-Kommissionens digitale strategi endnu vigtigere, fordi der blev anvendt digitale værktøjer til at overvåge og hjælpe med at inddæmme spredningen af virusset, støtte forskning og udvikling af diagnostiske strategier, behandlinger og vacciner og generelt at sikre, at europæerne fortsat kunne være sammen og sikre online. 

Samtidig med, at der blev indført restriktioner, og de sociale og økonomiske aktiviteter blev mere digitale, var borgerne og virksomhederne afhængige af internettet og konnektivitet. Takket være bredbåndsnet og digital infrastruktur kunne vi fortsætte med at lære, arbejde og omgås hinanden. Tillidstjenester for virksomheder, e-forvaltning og e-sundhed sikrede, at offentlige tjenester fortsat fungerede og var tilgængelige, mens pålidelige sikkerhedssystemer beskyttede vores identitet online. 

Der blev stillet nationale kontaktopsporings- og varslingsapps til rådighed for alle, som ønskede at installere og bruge dem. De advarede brugerne, hvis de havde været i nærheden af en person, som havde indberettet, at vedkommende var testet positiv for coronavirus – også hvis det var sket i et andet land. I tilfælde af en advarsel gav appen brugerne relevant information fra sundhedsmyndighederne, f.eks. om at blive testet eller gå i selvisolation og om hvem de skulle kontakte. I kampen mod coronavirusset indførte de fleste medlemslande en national kontaktopsporings- og varslingsapp. 

Der blev stillet ca. 10 millioner euro til rådighed under nødhjælpsinstrumentet til at forbinde disse nationale kontaktopsporings- og varslingsapps, så kæden af coronavirus-infektioner kunne brydes, og der kunne reddes liv, selv når folk krydsede grænser. 

Interoperabilitets-gateway-tjenesten er en europæisk løsning, der gav mulighed for sikker udveksling af oplysninger mellem nationale apps baseret på en decentraliseret arkitektur og et højt databeskyttelsesniveau. Efter en vellykket pilotfase blev systemet lanceret den 19. oktober. 

I alt blev 19 nationale apps, som til sammen blev downloadet 74 mio. gange, koblet sammen via denne tjeneste.  

Mobile kontaktsporingsapps i EU-landene 

Den analytiske effekt af kunstig intelligens og højtydende databehandling gav store fordele, når det gjaldt konstatering af mønstre i spredningen af coronavirus. Ved hjælp af disse kunne de offentlige sundhedsinstitutioner overvåge spredningen af coronavirus og hurtigt udarbejde effektive bekæmpelsesstrategier. 

Inden for sundhedsindustrien spiller kunstig intelligens også en rolle i at styre de robotter og andre værktøjer, der kommer i kontakt med patienter, da menneskelig interaktion bør begrænses til et minimum. 

Indsatsen over for coronaviruspandemien: data, kunstig intelligens og supercomputere 

Tre europæiske supercomputercentre med stor kapacitet blev brugt til at forske i og udvikle vacciner, behandlinger og diagnoser for coronavirus. 

Ved at sammenligne digitale modeller af coronavirusproteinet og sammenholde dem med en database med tusindvis af eksisterende lægemidler skulle de afdække, hvilke kombinationer af aktive molekyler der reagerer på virusset. Supercomputerne supplerede den traditionelle kliniske metode med "trial and error". En medicinalvirksomhed og flere store biologiske og biokemiske institutter deltog ved at give adgang til deres databaser over medicin. Projektet Exscalate4CoV, som fik tildelt 3 mio. euro i finansiering, udførte forskning ved hjælp af en EU-støttet supercomputerplatform til at kontrollere kendte molekylers potentielle virkninger på coronavirussets struktur. På kun tres timer analyserede denne supercomputer mere end 71 milliarder farmaceutiske molekyler (5 millioner simuleringer pr. sekund), hvilket førte til opdagelsen af Raloxifen som et effektivt lægemiddel til bekæmpelse af spredningen af coronavirus. 

Den 5. juni 2020 lancerede Kommissionen et værktøj til hurtig indsats, "Rapid Action Coronavirus Earth observation" i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation. Værktøjet til hurtig indsats byggede på satellitdata, så man kunne måle konsekvenserne af nedlukningen i forbindelse med coronavirus og overvåge den efterfølgende genåbning på lokalt, regionalt og globalt plan. 

Med over 30 satellitter kunne EU's rumprogram, navnlig gennem sin jordobservationskomponent, Copernicus, og sit satellitnavigationssystem, Galileo, tilbyde gratis og åbne data/oplysninger, der kunne hjælpe med at overvåge og afbøde virkningerne af coronavirusudbruddet.  

Siden krisens begyndelse har EU-satellitter overvåget den trafikale overbelastning ved grænseovergange mellem medlemslandene og været med til at kortlægge medicinske faciliteter, hospitaler og anden kritisk infrastruktur. Data indsamlet fra satellitter, som blev analyseret med hjælp fra kunstig intelligens, gav de offentlige myndigheder på europæisk og nationalt plan modeller til bedre at forstå nødsituationen og håndtere den mere effektivt. 

EU's rumindsats mod coronavirusset 

Værktøjet til hurtig indsats mod coronavirusset: Rapid Action Coronavirus Earth observation

Da EU-landene indførte foranstaltninger som social distancering for at bekæmpe coronaviruspandemien, flyttede virksomheder, institutioner og borgere deres aktiviteter til internettet. Der er sket en drastisk forøgelse af efterspørgslen efter internetkapacitet – det være sig til hjemmearbejde, e-læring eller underholdning – og derved belastes netværkene. 

For at forhindre overbelastning af netværk og støtte brugen af digitale tjenester opfordrede Europa-Kommissionen teleoperatører og brugere til at gøre noget og mødtes med topcheferne for streamingplatformene. Streamingplatformene blev tilskyndet til at tilbyde standardindhold frem for indhold i høj opløsning, teleoperatørerne blev anbefalet at træffe afbødende foranstaltninger for fortsat trafik, og brugerne blev rådet til at anvende indstillinger, der reducerer forbruget af data, herunder brugen af wi-fi. 

Kommissionen og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) etablerede en særlig rapporteringsmekanisme til overvågning af internettrafiksituationen i de enkelte lande for at reagere på kapacitetsproblemer. 

Oplevelsen med covid-19-pandemien og det at skulle holde afstand har ændret den måde, vi interagerer, forsker og tænker nyt på arbejdspladsen på. For at hjælpe arbejdsgivere, rekrutteringsvirksomheder og undervisere med at sørge for, at europæerne har de nødvendige digitale færdigheder efter coronapandemien, offentliggjorde Kommissionen den 13. juli 2020 nye retningslinjer for digitale kompetencer, som omfatter konkret praksis, vigtige tiltag, tips og onlineressourcer til digitale brugere. De hjælper borgerne til at bruge deres digitale kompetencer bedst muligt med udgangspunkt i "beskæftigelsesegnethed" – lige fra uddannelse til bæredygtig beskæftigelse og iværksætteri. Forbedring af digitale færdigheder indgår også i den europæiske dagsorden for færdigheder, som er en femårsplan for opkvalificering og omskoling af europæiske arbejdstagere, der blev vedtaget den 1. juli 2020. 

Udbruddet af coronavirus i Europa medførte en betydelig forstyrrelse i mulighederne for uddannelse. Nye former for undervisning og læring forudsatte løsninger, der var innovative, kreative og inklusive. 

Europa-Kommissionen vedtog en revision af det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ 2020, hvilket tilførte yderligere finansiering på 200 mio. euro til projekter, der støttede digital uddannelse, digitalt ungdomsarbejde, kreative færdigheder og social inklusion. 

Der blev stillet en bred vifte af onlineundervisningsmateriale til rådighed, som kunne bidrage til at sikre kontinuiteten i undervisningen: 

• Onlineplatforme 
• Uddannelsesmateriale udviklet gennem EU-finansierede projekter 
• Den digitale værktøjskasse Stay at Home 
• SELFIE – et gratis selvrefleksionsværktøj, som hjælper skoler med at få mest muligt ud af digital teknologi. Det kan bruges til at danne et øjebliksbillede af skolens styrker og svagheder ved at indsamle anonyme synspunkter fra studerende, lærere og skoleledere om brug af digitale teknologier. SELFIE findes på 31 sprog. 
• Coding from home – en platform med uddannelsesressourcer til udvikling af digitale færdigheder 

^{Ansvarsfraskrivelse: Siden blev sidst opdateret i september 2023.}