
Kommissionen har gjort status over, hvad der er opnået på migrations- og asylområdet i de seneste fire år. Der er gjort fremskridt på flere områder.
Der er nu indført bæredygtige reformer. Pagten om migration og asyl blev vedtaget i en historisk politisk aftale. Med denne nye EU-lovgivning fastlægges rammen for en retfærdig og effektiv migrationsstyring, herunder:
- mere sikre ydre grænser
- hurtige og effektive asyl- og tilbagesendelsesprocedurer med stærkere individuelle garantier
- et retfærdigt og mere effektivt system for solidaritet og ansvarlighed.
I de seneste fire år har Kommissionen også støttet medlemsstaterne med målrettede og operationelle tiltag. EU har udvidet sine værktøjer til at håndtere irregulær migration, smugling af migranter og andre udfordringer ved at:
- indføre en tilgang, hvor ruten ses som en helhed
- styrke grænseforvaltningen
- ramme de kriminelle netværk, der smugler migranter
- øge antallet af tilbagesendelser
- reagere på akutte behov og kriser.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med internationale partnere om at håndtere de grundlæggende årsager til migration, bekæmpe smugling af migranter og fremme lovlige migrationsveje.
Migration er en global realitet, der kan styres med effektive migrationspolitikker og EU's samarbejde med partnerlande. Fra begyndelsen af sin mandatperiode har von der Leyen-Kommissionen arbejdet på at etablere en bæredygtig EU-ramme for en effektiv og menneskelig forvaltning af migrationen. En rettidig gennemførelse af pagten er nu afgørende, og Kommissionen vil fremlægge en fælles gennemførelsesplan senest i juni 2024. Kommissionen vil sammen med EU-landene tage alle skridt til at støtte dem finansielt, teknisk og operationelt.
Yderligere oplysninger
En ny pagt om migration og asyl
Pressemeddelelse: Kommissionen gør status over de vigtigste resultater inden for migration og asyl
- Publikationsdato
- 12. marts 2024
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
Relaterede nyheder
Fremme af lovlig migration for at styrke EU's konkurrenceevne gennem EU's talentpulje og det reviderede direktiv om en kombineret tilladelse
Europa-Kommissionen har fremlagt en ny femårig strategi for migration. Den vil bidrage til at styre EU's fremtidige arbejde med asyl og migration med konkrete prioriteter, navnlig ved at opretholde reduktionen i antallet af ulovlige indrejser, samtidig med at der tilskyndes til lovlige migrationsveje til EU.
Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til EU's årlige budget for 2026.
Europa-Kommissionen har foreslået at hjælpe EU-landene med at øge antallet af tilbagesendelser, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud, ved at indføre et fælles EU-tilbagesendelsessystem.