Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 4. juni 2025
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid

EU's årlige budget for 2026 skal finansiere prioriteter for at håndtere globale udfordringer

 

Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til EU's årlige budget for 2026. Forslaget bygger på midtvejsrevisionen af EU's langsigtede budget (2021-2027), der adresserede en række uforudsete hændelser som den globale pandemi, energikrisen og de voksende geopolitiske spændinger rundt om i verden. I tråd hermed skal det årlige budget for 2026 støtte EU's prioriteter som støtten til Ukraine, konkurrenceevnen, migrationsstyringen, sikkerhed og forsvar, strategiske investeringer samt fortsat støtte til den grønne og den digitale omstilling. 

Budgetforslaget for 2026 beløber sig til 193,26 mia. EUR, der suppleres med ca. 105,32 mia. EUR fra NextGenerationEU, som er EU's instrument for Europas økonomiske genopretning efter coronaviruspandemien.  

Ud over finansieringen af EU's strategiske prioriteter indeholder budgetforslaget yderligere finansiering ifølge forslaget i midtvejsrevisionen af samhørighedspolitikken. Her tilskyndes EU-landene til at omlægge samhørighedsmidlerne til nye prioriteter som konkurrenceevne, forsvar, betalbare boliger, vandresiliens og energiomstilling. 

Det årlige budget for 2026 vil bl.a. have fokus på: 

  • det indre marked, innovation og det digitale område – 22 054,4 mio. EUR
  • samhørighed, resiliens og værdier – 71 726,1 mio. EUR
  • naturressourcer og miljø – 56 971,9 mio. EUR
  • migration og grænseforvaltning – 5 010,0 mio. EUR
  • sikkerhed og forsvar – 2 803,5 mio. EUR
  • naboskab og verden – 15 505,0 mio. EUR 

Det årlige budget for 2026 skal formelt vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet inden årets udgang. 

Læs mere 

Spørgsmål og svar om budgetforslaget for 2026 

Alle dokumenter vedrørende det årlige EU-budget 

Kommissionens prioriteter for 2024-2029 

Pressemeddelelse: EU-budgettet for 2026: Afgørende finansiering til EU-prioriteter i en usikker global situation 

Detaljer

Publikationsdato
4. juni 2025
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation