Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Europæisk app til alderskontrol, der skal beskytte børn online

  • Nyhedsartikel
  • 15. april 2026
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid
Internet security for children - Smartphone

 

Europa-Kommissionen har meddelt, at en ny app til alderskontrol, der skal beskytte børn online, er klar til at blive taget i brug. I en nylig erklæring bekræftede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at teknologien er klar og snart vil være tilgængelig for borgerne. Appen vil gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår onlineplatforme, og hjælpe med at beskytte børn mod skadeligt eller upassende indhold.

Da børn tilbringer mere tid online end nogensinde før, er deres sikkerhed blevet et stort problem med udbredt mobning og afhængighedsskabende udformning af platforme. For at forhindre eksponering for skadeligt og ulovligt indhold samt grooming fra seksuelle krænkere online foreslår Kommissionen en innovativ europæisk løsning. Den nye app til alderskontrol er brugervenlig og kan oprettes ved hjælp af et pas eller ID-kort, der gør det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår onlinetjenester. Appen er fuldstændig anonym, virker på en hvilken som helst enhed og er fuldstændig open source, hvilket betyder, at partnerlande rundt om i verden også kan indføre den. 

Appen er en gratis og brugervenlig løsning til at forbedre børns onlinesikkerhed, som onlineplatforme let kan forlade sig på. Nogle EU-lande planlægger allerede at integrere appen i deres nationale digitale ID-tegnebøger, og Kommissionens formand har opfordret flere EU-lande og den private sektor til at følge trop.

EU er fortsat fast besluttet på at gøre den digitale verden mere sikker for børn. Med appen til alderskontrol tager EU afgørende skridt til at beskytte børn og holde onlineplatforme ansvarlige. Hermed styrkes prioriteringen af børns sikkerhed frem for kommercielle interesser. 

Yderligere oplysninger

Formandens erklæring

Den digitale økonomi og det digitale samfund

Detaljer

Publikationsdato
15. april 2026
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation