EU-pakken om reduktion af drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet er nu færdig. EU har nu juridisk bindende klimamål, der dækker alle centrale sektorer i økonomien, efter vedtagelsen af de to sidste forslag: det reviderede direktiv om vedvarende energi og ReFuelEU Aviation-forordningen. Denne milepæl udgør en mulighed for at fremme EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed, og den viser, at EU lever op til sit løfte om at forme den grønne omstilling til fordel for borgere og industrier. Inden den afgørende COP28-FN-klimakonference bekræfter EU hermed sine forpligtelser og er godt på vej til at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Den såkaldte Fit for 55-lovgivningspakke omfatter emissionsreduktionsmål for mange forskellige sektorer et mål om at fremme naturlige kulstofdræn et opdateret emissionshandelssystem, der skal begrænse emissionerne, sætte en pris på forurening og generere investeringer i den grønne omstilling social støtte til borgere og små virksomheder en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at sikre, at importerede varer betaler en tilsvarende CO2-pris i bestemte sektorer opdaterede mål for vedvarende energi og energieffektivitet en forpligtelse til at udfase nye forurenende køretøjer senest i 2035 og foranstaltninger til at give ladeinfrastrukturen et boost og udbrede anvendelsen af alternative brændstoffer i vejtransport, skibsfart og luftfart. Se også Gennemførelse af lovgivningspakken "Fit for 55" Den europæiske grønne pagt Mere om konkrete forslag til gennemførelse af den grønne pagt Pressemeddelelse: Kommissionen glæder sig over færdiggørelsen af central "Fit for 55"-lovgivning, der bringer EU på rette vej mod at overgå 2030-målene Video med opsummering af det, der er opnået med Fit for 55-pakken Detaljer Publikationsdato9. oktober 2023ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation