Vidste du, at verdens største netværk af beskyttede naturområder ligger i EU? Det består af over 27 000 naturområder, der er beskyttet af EU-lovgivningen. Hvert år den 21. maj fejrer vi Natura 2000-dagen, hvor vi fremhæver, hvad der gøres for de mest beskyttelsesværdige og truede arter og levesteder i EU.Natura 2000-områderne dækker næsten en femtedel af EU's landområde og en tiendedel af vores have. Det svarer til Spaniens og Italiens samlede størrelse. Natura 2000 blev oprettet med fugle‑ og habitatdirektivet i 1992 og har revolutioneret den måde, vi beskytter naturområder på i hele EU. Omkring 1 200 sjældne og truede arter og 230 naturtyper er beskyttet takket være netværket. Det forsyner os med vigtige tjenester som drikkevand, bestøvende insekter og beskyttelse mod oversvømmelser og kysterosion og bidrager samtidig til ca. 4,4 mio. arbejdspladser.Der er naturligvis stadig meget at gøre for at beskytte vores biodiversitet. Men der er også mange måder at lære mere om Natura 2000 på, og hvordan det gør en forskel. Du kan f.eks. få mere at vide om de beskyttede steder i nærheden af dig ved at spørge Flora. Du kan også udforske det interaktive kort over Natura 2000-netværket.Den 17.-25. maj kan du deltage i dette års Bioblitz og bidrage til forskningen ved at finde og kortlægge så mange arter som muligt – planter, dyr og svampe – i et Natura 2000-område tæt på dig. Du kan læse mere på siden om Natura 2000-dagen nedenfor. Læs mereNatura 2000 Natura 2000-dagen Detaljer Publikationsdato21. maj 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation