
Hvert år i maj siden 2020 har EU fejret måneden for mangfoldighed for at fremme inkluderende samfund med vægt på ligestilling til gavn for alle. Ifølge en spørgeundersøgelse fra 2023 mener over halvdelen af svarpersonerne, at forskelsbehandling er udbredt i deres land. 21 % af dem havde også følt sig forskelsbehandlet eller oplevet chikane i løbet af det seneste år.
Som led i EU's måned for mangfoldighed opfordrer Kommissionen virksomheder og organisationer til at sætte fokus på mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i samfundet ved at gennemføre en række arrangementer og aktiviteter. Der er planlagt mere end 50 arrangementer i de kommende uger.
Dette års måned for mangfoldighed blev officielt skudt i gang ved en ceremoni den 25. april, hvor kommuer og større byer i Kroatien, Italien, Slovenien, Spanien og Sverige vandt priser for deres indsats som europæiske hovedstæder for inklusion og mangfoldighed. Priserne anerkender det arbejde, som byer og regioner i EU har gjort for at fremme inklusion og skabe lokalsamfund uden forskelsbehandling. Guldprisen for byer med mere end 50.000 indbyggere gik til Zagreb i Kroatien. Guldprisen for byer med færre end 50.000 indbyggere gik til Corbetta i Italien, som også vandt publikumsfavoritprisen for flest stemmer fra offentligheden.
Ligestilling står højt på Kommissionens dagsorden. Den arbejder på at opbygge et inkluderende samfund og en Union med reel ligestilling. Kommissionen har vedtaget fem strategier og målrettede initiativer, der danner grundlag for indsatsen på områderne LGBTIQ-personer, ligestilling mellem kønnene, rettigheder for personer med handicap, bekæmpelse af racisme og romaers ligestilling, inklusion og deltagelse i demokratiet.
Se også
EU's måned for mangfoldighed 2024
Registrér din aktivitet i forbindelse med EU's måned for mangfoldighed nu
Eurobarometerundersøgelse: Forskelsbehandling i Den Europæiske Union
- Publikationsdato
- 30. april 2024
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
Relaterede nyheder
Commission and Irish Presidency host a high-level Equality Data Roundtable on 30 September–1 October 2026, uniting key stakeholders to improve robust, ethical equality data and shape future EU action.
Forud for kvindernes internationale kampdag den 8. marts har Europa-Kommissionen fremlagt en ligestillingsstrategi for 2026-2030. Den nye strategi for ligestilling omfatter alle livets aspekter, også på nettet
Europa-Kommissionen har fremlagt en strategi mod racisme for at bekæmpe racisme i alle dens former for at sikre et Europa, hvor alle kan trives.
Læs om, hvordan Kommissionen markerede den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Find ud af, hvad EU gør for at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold.