Konsekvenserne af demografiske ændringer i Europa

Demografiens kraft

Demografi afspejler historien om vores liv. Demografi handler om, hvor gamle vi sandsynligvis vil blive, hvor mange børn vi kan forvente at få, og hvor og hvordan vi sandsynligvis vil tilbringe vores liv. Demografiske ændringer har stor indvirkning på vores økonomier, vores velfærds- og sundhedssystemer samt bolig- og infrastrukturbehovene i de europæiske regioner. Dette har konsekvenser for de offentlige budgetter og politikker. EU bruger bekymringer vedrørende demografien som input i udviklingen af sine politikker og har taget en række specifikke initiativer, som hjælper medlemslandene i håndteringen af demografiske forandringer.

Rapporten findes her: Konsekvenserne af demografiske ændringer i et miljø i forandring

En forståelse af årsagerne til og virkningerne af demografiske ændringer gør det muligt for os bedre at håndtere konsekvenserne af dem og udnytte demuligheder, de giver. I sidste ende kan denne indsigt også hjælpe os med at opbygge et velstående EU for de kommende generationer.

Demografiske ændringer i EU har indvirkning på

• Arbejdsmarkedet: I takt med at antallet af europæere i den erhvervsaktive alder falder, er det nødvendigt for os at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet og/eller øge produktiviteten gennem teknologiske fremskridt og kompetenceudvikling.
• Beskæftigelsen: Efterhånden som folk lever længere og er sundere, ønsker mange borgere at arbejde længere, men ikke nødvendigvis i samme slags job.
• Sundhedsplejen: Den stigende andel af ældre i EU skaber et øget behov for sundhedspleje og udfordrer vores velfærdsstaters langsigtede finansielle bæredygtighed.
• Den demografiske balance: De demografiske tendenser påvirker ikke alle lande og regioner på samme måde. Mens en række EU-lande forventes at opleve et fald i deres befolkningstal allerede i de kommende år, skønnes andre at få befolkningstilvækst i samme periode.
• Landdistrikterne: Generelt er landdistrikterne mere berørt af befolkningsnedgang som følge af naturlige ændringer og udvandring end byområderne.
• EU's position i verden: Da EU's andel af verdens befolkning forventes fortsat at falde i de kommende årtier, vil der være et stadig mere presserende behov for et tæt samarbejde på alle niveauer for at sikre konkurrenceevnen i vores indre marked.

Se flere demografiske statistikker for de enkelte EU-lande

Den europæiske befolkning lever længere og er sundere end nogen sinde før. Andelen og antallet af ældre i EU vil stige i løbet af de kommende årtier. Denne tendens har en betydelig indvirkning på borgernes dagligdag og på vores samfund og medfører både muligheder og udfordringer.

På grund af omfanget, hastigheden og virkningerne af denne tendens er det nødvendigt at overveje nye tilgange og sikre, at politikkerne er egnede til formålet i en tid med store forandringer – fra den grønne og digitale omstilling til nye former for arbejde og håndtering af vigtige sundhedsudfordringer som f.eks. pandemier.

Kompetencen til at håndtere virkningerne af aldring ligger hovedsageligt hos medlemslandene, mens EU har forudsætningerne for at klarlægge centrale spørgsmål og tendenser samt understøtte tiltag vedrørende aldring på nationalt, regionalt og lokalt plan. EU kan således hjælpe medlemslandene og regionerne til at udvikle deres egne skræddersyede politiske løsninger på de problemer, der knytter sig til aldring.

Grønbogen om aldring

Europa-Kommissionen offentliggjorde grønbogen om aldring i januar 2021 og lancerede en bred politisk debat om aldring. Formålet er at drøfte, hvordan vi kan forudsige og reagere på de udfordringer og muligheder, som aldring medfører, og hvordan vi kan bidrage til god livskvalitet for den aldrende befolkning så længe som muligt. Besvarelserne af en offentlig høring om grønbogen har bidraget til at udpege de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme den økonomiske og sociale modstandsdygtighed i et aldrende Europa.

Europa undergår en større demografisk forandring. Demografiske ændringer har en dybtgående indvirkning på hverdagen og kræver helhedsorienterede og integrerede løsninger.

Da borgerne lever længere og sundere liv, skal alle vores politikker være fremadrettede og understøtte overgangen fra et samfund med en aldrende befolkning til et samfund med lang levetid.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2023 blev Kommissionen opfordret til at fremlægge en værktøjskasse til brug for medlemslandene i deres arbejde på at håndtere de demografiske udfordringer og deres indvirkning på Europas konkurrencefordel.

Demografiværktøjskassen, som er udarbejdet af Kommissionen, bygger på erfaringer fra hele EU og anbefaler en samlet tilgang til demografiske ændringer på basis af 4 indsatsområder:          

1. Hjælp til forældre, så de bedre kan forene familieliv og lønarbejde, bl.a. ved at sikre adgang til børnepasning af høj kvalitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
2. Hjælp til de yngre generationer, så de bedre kan trives, udvikle deres færdigheder og få adgang til arbejdsmarkedet og til økonomisk overkommelige boliger.
3. Hjælp til de ældre generationer, så de får mere indflydelse og kan opretholde deres velfærd, hvilket kan opnås gennem reformer kombineret med hensigtsmæssige arbejdsmarkeds- og arbejdspladspolitikker.
4. Afhjælpning af manglen på arbejdskraft (hvor det er nødvendigt) gennem styret lovlig migration som supplement til udnyttelse af talent fra EU.

Med værktøjskassen anerkendes den territoriale dimension af demografiske forandringer, idét der er fokus på regioner, som oplever befolkningsnedgang og en betydelig tendens til, at unge arbejdstagere flytter til udlandet ("hjerneflugt").

Det arbejder vi på