Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
Frie medier

Følg med

EU beskytter det, der betyder noget, herunder din ret til at modtage uafhængige og pålidelige oplysninger.

I nogle dele af verden bringes journalister til tavshed, medierne begrænses, og folk hører kun om én version af begivenhederne.

I EU kan pressen frit stille svære spørgsmål, stille magthaverne til ansvar og anvende pålidelige informationskilder. Demokrati giver mediepluralisme og den fri presse mulighed for at blomstre, så du kan forstå, hvad der sker, og danne dig din egen mening.

Hvad betyder det for dig?

  • Du kan få adgang til forskellige, uafhængige medier.

    Du kan læse, se og lytte til en lang række medier i EU – offentlige og private, nationale og lokale, online og offline. Du kan sammenligne forskellige synspunkter og kilder, vel vidende, at de ikke censureres eller kontrolleres af staten. 

  • Journalister kan lave efterforskninger og rapportere sikkert

     I EU har journalister ret til at efterforske korruption, magtmisbrug og forseelser. De kan beskytte deres kilder og offentliggøre deres resultater uden at blive udsat for indblanding eller intimidering fra offentlige myndigheders side. Når journalister beskyttes, beskytter vi også vores demokrati.

  • Du danner dig din egen mening

    Den frie presse betyder, at du får adgang til forskellige perspektiver, så du selv kan veje dem op mod hinanden. I stedet for at få at vide, hvad du skal tænke, kan du drage dine egne konklusioner og beslutte, hvor du står.

Hvordan beskyttes disse frihedsrettigheder?

Frihedsrettighederne er ikke bare abstrakte idéer. Der er tale om reelle frihedsrettigheder, som EU arbejder for at beskytte hver dag. Med chartret om grundlæggende rettigheder garanteres ytrings- og informationsfrihed, herunder mediefrihed og mediepluralisme, for alle i EU. Disse garantier understøttes af en stærk lovgivning.

EU-lovgivning såsom den europæiske forordning om mediefrihed bidrager til at beskytte journalister og deres kilder, styrker den redaktionelle uafhængighed og beskytter medieorganisationer mod utilbørlig indblanding eller juridisk intimidering. Hvis en journalist f.eks. afslører korruption eller magtmisbrug, bidrager reglerne om bekæmpelse af SLAPP til at beskytte dem mod at blive presset til tavshed gennem urimelige retssager, der har til formål at dræne deres tid og ressourcer.

EU spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte frie og uafhængige medier. Gennem sine finansieringsprogrammer hjælper EU med at støtte projekter, der fremmer et stærkt og pluralistisk medielandskab.

For eksempel finansierer EU gennem programområdet MEDIA under programmet Et Kreativt Europa uafhængig, undersøgende og lokal journalistik i hele Europa, så pressen fortsat kan informere dig, sætte fokus på magten og bevare et stærkt demokrati.

Hvad mener europæerne?

69 % af europæerne mener, at deres nationale medier indeholder pålidelige oplysninger
73 % af europæerne mener, at deres nationale medier indeholder en mangfoldighed af synspunkter og meninger
56 % af europæerne er tilfredse med situationen med hensyn til mediefrihed, -uafhængighed og -pluralisme i EU

Engager dig

Deltag i projekter i og uden for Europa

Beskyt det, der betyder noget