
For at følge op på de ungdomspolitiske dialoger, der blev afholdt i Kommissionens første 100 dage, lanceres nu en ny onlinedebat på medborgerplatformen. Her kan alle i EU drøfte de spørgsmål, der fylder mest for de unge.
I de årlige ungdomspolitiske dialoger kan unge gå i direkte dialog med EU-kommissærerne og give udtryk for deres mening om EU's politiske initiativer.
En første runde af ungdomspolitiske dialoger er blevet afholdt i hele Europa:
- 26 kommissærer førte drøftelser
- mere end 400 unge gav udtryk for deres idéer og bekymringer
- forskellige vigtige spørgsmål blev drøftet, lige fra klimaændringer og landbrugspolitik til ungdomsbeskæftigelse og social inklusion.
Der vil blive offentliggjort en rapport om dialogerne og debatterne. Den vil bidrage til udformningen af politikker, der påvirker unge i hele EU.
En nylig EU-undersøgelse viser, at 67 % af de unge europæere gerne vil deltage i en dialog med deres jævnaldrende og med EU-repræsentanter om vigtige spørgsmål for EU's fremtid.
I sin ungdomsrapport 2024 bekræfter Kommissionen, at den vil sikre, at de unge står i centrum for udformningen af EU's politik. Rapporten beskriver de udfordringer, som de unge står over for, og fremhæver samtidig de EU-politikker, der kan hjælpe dem med at forbedre deres tilværelse. Den viser også, at næsten 60 % af de unge har en positiv opfattelse af EU.
At støtte og lytte til de unge er derfor en af Kommissionens vigtigste prioriteter, også med henblik på EU's næste ungdomsstrategi efter 2027.
Se også
- Publikationsdato
- 25. marts 2025
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
Relaterede nyheder
EU tilbyder DiscoverEU-rejsekort til 18-årige, så de kan udforske Europa. Du kan indsende din ansøgning indtil den 15. oktober 2026.
Den europæiske ungdomsuge 2026 finder sted den 24. april-1. maj 2026. Dette års udgave er dedikeret til solidaritet og retfærdighed, når vi fejrer 30 års frivilligt arbejde i Europa.
Læs mere om, hvordan EU sigter mod at integrere retfærdighed mellem generationerne i sin politikudformning med en strategi, der sikrer, at de nuværende beslutninger træffes med tanke på fremtiden.
In a world marked by uncertainty, the EU kept its course on what really matters. Discover 10 EU takeaways from 2025.