
Europa er midt i store demografiske forandringer, og derfor har Europa-Kommissionen fremlagt værktøjer, som medlemslandene kan bruge til at håndtere konsekvenserne for EU's samfund og økonomi.
Værktøjerne omfatter reguleringsinstrumenter, politiske planer og finansiering og kan kombineres med nationale og regionale politikker. De fire vigtigste typer af værktøjer er:
- Støtte til forældre, især ved at sikre adgang til børnepasning af høj kvalitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- Hjælp til de yngre generationer, så de bedre kan trives, udvikle deres færdigheder og få adgang til arbejdsmarkedet og til økonomisk overkommelige boliger.
- Hjælp til de ældre generationer gennem reformer kombineret med hensigtsmæssige arbejdsmarkeds- og arbejdspladspolitikker.
- Afhjælpning af manglen på arbejdskraft gennem styret lovlig migration.
Værktøjskassen præsenteres samme dag som en ny EU-undersøgelse, der viser, at 7 ud af 10 europæere er enige i, at den demografiske udvikling på lang sigt bringer EU's økonomiske velstand og konkurrenceevne i fare. Borgerne forventer en fælles indsats fra EU og deres nationale regeringers side for at håndtere de demografiske ændringer og konsekvenserne af dem.
Se også
Konsekvenserne af de demografiske ændringer
Eurobarometerrapport om demografiske ændringer i Europa
Pressemeddelelse: Kommissionen fremlægger værktøjer til håndtering af demografiske ændringer i EU
- Publikationsdato
- 11. oktober 2023
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation