Europa-Kommissionen har foreslået nye initiativer for at løse langvarige problemer med planlægning og gennemførelse af EU's energiinfrastruktur. Initiativerne har til formål at sikre mere effektive strømme af ren energi til overkommelige priser i hele EU.Netinfrastrukturen er rygraden i det europæiske energisystem. Den nye pakke indeholder forslag om at modernisere og udvide den for at frigøre dens fulde potentiale. Dette betyder, at flaskehalse fjernes, og at sammenkoblingen mellem EU-landene forbedres, hvilket vil: bidrage til at sænke energiprisernegarantere en sikker og pålidelig energiforsyningbidrage til at opnå energiuafhængighed.Disse initiativer afspejler en ny tilgang til energiinfrastruktur ved at give projektplanlægningen et ægte europæisk perspektiv. For det første sikres det, at Europa får det meste ud af den eksisterende energiinfrastruktur, inder der investeres i ny kapacitet. For det andet fremskyndes tilladelsesprocedurerne, så energiinfrastrukturen kan udvikles hurtigere i hele EU, hvilket er afgørende for at nå klima- og energimålene. Derudover vil forslagene sikre en mere rimelig fordeling af omkostningerne ved grænseoverskridende projekter. Lovgivningsforslagene vil nu skulle behandles i Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på vedtagelse. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med EU-landene og interessenter om at gennemføre vigtige grænseoverskridende energiinfrastrukturprojekter.Selv om der er sket fremskridt, har EU endnu ikke nået det sammenkoblingsniveau, der er nødvendigt for at skabe en ægte energiunion. På nuværende tidspunkt er flere EU-lande ikke på vej til at nå sammenkoblingsmålet på 15 % senest i 2030. Kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i sin tale om Unionens tilstand 2025, at otte energimotorveje imødekommer de mest presserende infrastrukturbehov, der kræver yderligere kortsigtet støtte og engagement med henblik på gennemførelse.Yderligere oplysningerPressemeddelelseSpørgsmål og svarFaktabladKonkurrenceevneEnergi til overkommelige priser Detaljer Publikationsdato10. december 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation