Kommissionen har fremlagt en EU-handlingsplan, der har til formål at styrke cybersikkerheden på hospitaler og hos sundhedstjenesteydere. Dette initiativ har høj prioritet i de første 100 dage af det nye mandat og har til formål at skabe et sikrere miljø for patienterne. Alene i 2023 indberetede EU-landene 309 betydelige cybersikkerhedshændelser, der påvirkede sundhedssektoren -– mere end i nogen anden kritisk vigtig sektor. Da som sundhedstjenesteyderne i stigende grad anvender digitale patientjournaler, stiger risikoen for datarelaterede trusler fortsat. Mange systemer kan blive berørt, herunder de elektroniske patientjournaler, hospitalernes arbejdsgange og det medicinske udstyr. Cybertrusler kan skade patientbehandlingen og endog bringe liv i fare. For at tackle disse udfordringer arbejder EU på at styrke sundhedssektoren og gøre den mere modstandsdygtig over for cybertrusler. Den nye handlingsplan bygger på eksisterende lovgivning , bl.a. den EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed, og udvider dens anvendelsesområde til at omfatte almen praksis. Den fokuserer på forebyggelse, opdagelse, afbødning, og bekæmpelse af cybertrusler. Handlingsplanen har desuden til formål at oprette et tværeuropæisk støttecenter for cybersikkerhed, der skal hospitaler og sundhedstjenesteydere mere skræddersyet rådgivning. Inden årets udgang bliver den forstærket via mere samarbejde, og den skal udrulles gradvist i løbet af de næste 2 år. Digitaliseringen af sundhedssektoren muliggør bl.a. bedre tjenester til patienterne gennem innovative tiltag. EU er fortsat fast besluttet på at fremme et sundhedsplejemiljø, hvor teknologien giver patienterne mere medindflydelse, forbedrer plejen og hjælper sundhedspersonalet. Se også Cybersikkerhed for hospitaler og sundhedsudbydere En ny plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne Cybersikkerhed Pressemeddelelse: Kommissionen offentliggør handlingsplan til beskyttelse af sundhedssektoren mod cyberangreb Europæisk handlingsplan for cybersikkerhed for hospitaler og sundhedstjenesteydere Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) Detaljer Publikationsdato15. januar 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation