Gå til hovedindholdet
Jacques Delors, with the EU flag behind
Jacques Delors (1925-2023)

Jacques Delors skabte en vision om et forenet Europa. Han var en lidenskabelig fortaler for efterkrigstidens europæiske integration og en af arkitekterne bag det EU, vi kender i dag. Han var formand for Europa-Kommissionen i tre mandatperioder fra januar 1985 til udgangen af 1994. Det var en periode præget af et stærkt engagement i frihed, social retfærdighed og solidaritet – værdier, der nu er forankret i Den Europæiske Union.

Jacques Delors døde den 27. december 2023 i en alder af 98 år.

"Allons, courage, le Printemps de l’Europe est toujours devant nous!" 

Jacques Delors

Kommissionens hyldest til Jacques Delors

Jacques Delors var en visionær person, som gjorde Europa stærkere. Hans arbejde fik stor betydning for flere generationer af europæere, bl.a. min egen. Vi er ham dybt taknemmelig.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Jacques Delors at the 28 May 1986, ceremony inaugurating the adoption of the European flag
Jacques Delors

Han gav Europa en sjæl

Jacques Delors' vigtigste resultater

Som formand for Europa-Kommissionen lykkedes det Jacques Delors at sætte skub i EU-projektet takket være sin vision og sit engagement.

Her er blot nogle få af de store resultater, som udgør arven efter ham.

EU's indre marked

Verdens største indre marked, der sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer 

Maastrichttraktaten

Det europæiske medborgerskab, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles lovgivningsprocedure, grundlaget for euroen og grundlæggelsen af Den Europæiske Union.

Den økonomiske og monetære union

Koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken, en fælles pengepolitik og en fælles valuta, euroen.

Erasmus-programmet

Hvert år deltager mere end 650.000 studerende, lærlinge, elever, frivillige og lærere i uddannelse, kurser, undervisning og frivilligt arbejde i udlandet.

Den nationale ceremoni for Jacques Delors

Kommissionsformand Ursula von der Leyen deltog i mindehøjtideligheden for Jacques Delors i Paris den 5. januar 2024.