Baggrund
Europa er i dag et af de et af de mest konkurrencedygtige, dynamiske og innovative regioner i verden. Men i de seneste år har vi oplevet nogle historiske udfordringer, bl.a. covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Selv om det er lykkedes EU at klare disse kriser, har de haft en negativ indvirkning på vores samlede konkurrenceevne.
De seneste fire år har entydigt vist, at det er vigtigt at styrke vores konkurrenceevne og vores indre marked. [...] Det er af afgørende betydning for vores evne til i stor skala at udvikle og udbrede de teknologier, vi har brug for til den grønne og den digitale omstilling. Det er også absolut nødvendigt, hvis vi ønsker at have digitale aktører i verdensklasse og ikke blot være forbrugere af digitale produkter og tjenester, der produceres et andet sted.
Voksende udfordringer som klimaændringer, problemer vedrørende kunstig intelligens og geopolitiske spændinger ændrer den verden, vi lever i. For at trives i denne nye virkelighed er vi nødt til at sikre, at Europa er et sted, hvor vækst og innovation også fortsat har gode vilkår.
Et mere konkurrencedygtigt EU vil ruste de europæiske virksomheder til at konkurrere på det globale marked. Vi kan opnå dette ved at skabe et erhvervsklima, hvor de kan udvikle produkter, tjenester og løsninger, der er bedre, mere effektive og mere innovative end de internationale konkurrenters.
Vi skal genskabe vores konkurrencefordel
Vi har styrket vores industrigrundlag og gjort EU mere investeringsvenligt ved at
- gennemføre REPowerEU-planen for at sikre vores energiforsyning og reducere vores afhængighed af Rusland.
- udvikle industriplanen for den grønne pagt for at øge konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri
- opbygge den europæiske sundhedsunion, hvor medicinsk udstyr er både tilgængeligt, prismæssigt overkommeligt og innovativt
En fempunktsplan for et mere konkurrencedygtigt Europa
For at sikre, at vi fortsat kan skabe stor velstand for alle i EU, sætter vi konkurrenceevnen i centrum for vores økonomiske dagsorden for 2024 og fremover.
I forlængelse af Enrico Lettas rapport om EU's indre marked beskrev kommissionsformand Ursula von der Leyen fem vigtige indsatsområder, der skal styrke den europæiske konkurrenceevne yderligere:
- Frigørelse af mere kapital til europæiske virksomheder
- Sikring af energiuafhængighed og billigere energi
- Håndtering af manglen på kvalificeret arbejdskraft
- Fremme af digital innovation
- Fuld udnyttelse af handelens potentiale
Offentlige investeringer er afgørende, men det er ikke nok at sikre, at vi er konkurrencedygtige her og nu.
For at gøre det muligt for virksomhederne at udnytte den enorme private kapital i Europa skal vi fuldføre kapitalmarkedsunionen, der blev lanceret for næsten 10 år siden.
Hvert år omdirigeres 300 mia. euro i europæisk opsparing til udlandet, fordi vores kapitalmarkedssystem er fragmenteret. Hvis vi fuldfører kapitalmarkedsunionen, kan virksomhederne i EU rejse yderligere 470 mia. euro om året i finansiering. Disse penge kan anvendes til at fremme innovation, vækst og jobskabelse på hele kontinentet.
For at fuldføre kapitalmarkedsunionen er vi nødt til at
- ensrette de nationale regler for insolvens
- skabe grænseoverskridende opsparingsprodukter for detailinvestorer
- styrke overvågningen på europæisk plan af de vigtigste markedsaktører
Sikring af energiuafhængighed og billigere energi
EU's tiltag efter Ruslands invasion af Ukraine har gjort det muligt for os at vende tilbage til energiomkostningsniveauet fra før krigen. Energipriserne påvirker dog fortsat den europæiske konkurrenceevne. For at genvinde vores konkurrencefordel skal vi blive ved med at sænke energiomkostningerne.
Tingene er nu ved at ændre sig til det bedre i takt med, at vi går fra gasmangel til potentielt rigelige mængder gas. I 2025 vil en stor bølge af ny eksport af flydende naturgas (LNG) øge det globale udbud af LNG med 50 %, hvilket vil sænke gaspriserne betydeligt.
Og i 2023 gjorde vores investeringer i ren energi det for første gang nogensinde muligt for os at producere mere elektricitet fra vind end fra gas. Denne lokalt producerede vedvarende energi er til gavn for både industrien, miljøet og borgernes privatøkonomi.
Men arbejdet stopper ikke her. Vi skal nu i gang med at videreudvikle energiinfrastrukturen, bl.a. ved at
- fordoble kapaciteten for elektricitetstransmission på tværs af grænserne
- installere intelligente net og ladere
Der er flere mennesker i beskæftigelse end på noget andet tidspunkt i Europas historie. Vi står dog stadig over for mangel på arbejdskraft, som EU kan medvirke til at afhjælpe ved at
- sikre uddannelse af så mange som muligt og bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden
- forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet.
- sørge for mere fleksible løsninger for ældre
- tiltrække talentfulde medarbejdere fra udlandet
For at forblive konkurrencedygtig i en grøn og digital økonomi skal EU koncentrere sig om opkvalificering og omskoling af sin arbejdsstyrke. Derfor investerer vi 65 mia. euro via NextGenerationEU og Den Europæiske Socialfond Plus for at sikre, at folk har de færdigheder, de har brug for i deres karriere og til at bidrage til europæisk innovation.
Ifølge en EU-spørgeundersøgelse har virksomhederne alvorlige problemer med at rekruttere personale med cybersikkerhedskompetencer. I 2022 manglede der i hele EU mellem 260.000 og 500.000 cybersikkerhedsfagfolk.
For at afhjælpe denne mangel har Kommissionen lanceret akademiet for cybersikkerhedsfærdigheder, som skal være et fælles kontaktpunkt inden for europæiske uddannelsesmuligheder og -initiativer på cybersikkerhedsområdet.
Fremme af innovation og konkurrenceevne på det digitale område er afgørende for at bevare konkurrenceevnen i dag.
Derfor investerer EU 150 mia. euro fra NextGenerationEU i cybersikkerhed, supercomputere og de kompetencer, vi har brug for til at gøre dette årti til Europas digitale årti.
For at lette den digitale omstilling har EU også:
- udarbejdet forordningen om kunstig intelligens, verdens første lovramme for kunstig intelligens og AI-applikationer
- indført forordningen om datastyring, som gør det muligt at oprette fælles europæiske dataområder til samling og deling af data
- foreslået dataforordningen, der skal gøre det lettere for virksomheder, enkeltpersoner og den offentlige sektor at udveksle data
For at sikre, at den digitale omstilling sker på en sikker, retfærdig og gennemsigtig måde, har Kommissionen:
- udarbejdet forordningen om digitale markeder, som øger retssikkerheden for virksomheder og platforme og giver SMV'er og nystartede virksomheder mere indflydelse på deres situation
- indført forordningen om digitale tjenester, som medvirker til at forhindre spredning af misinformation på nettet.
Europa er et handelskontinent, og handel har bidraget massivt til Den Europæiske Unions velstand i dag. Handel er afgørende for EU, fordi den giver os mulighed for at
- eksportere vores produkter til et globalt marked
- få adgang til kritiske råstoffer, der er forudsætningen for den grønne og den digitale omstilling
- udnytte vækstpotentialet i andre regioner
Derfor vil EU fortsat arbejde hen imod åben og fair handel, der skaber muligheder for vores virksomheder. Det skal ske ved at forhandle flere handelsaftaler om sikre og åbne markeder og reformere Verdenshandelsorganisationen, så den bliver bedre til at håndtere den digitale handel og klimaændringerne.
EU vil også fortsat beskytte sit marked og arbejde for lige konkurrencevilkår på globalt plan. Vi vil gøre dette ved at samarbejde med vores partnere (f.eks. G7-landene) om at løse problemer med strukturel overkapacitet og ved at gøre brug af vores mere end 170 handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som indtil videre har sikret over 500.000 job i EU mod konsekvenserne af urimelige handelsvilkår.