Gå til hovedindholdet
alt=""
Industriplanen for den grønne pagt

EU's CO2-neutrale industri skal i førertrøjen

EU skal føre an i revolutionen inden for ren teknologi

Kommissionens industriplan for den grønne pagt styrker den europæiske nulemissionsindustris konkurrenceevne og understøtter en hurtig omstilling til klimaneutralitet. Det sker ved at skabe et mere gunstigt miljø for at øge produktionskapaciteten for de nulemissionsteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Europas ambitiøse klimamål.

Vi har lige nu en sjælden mulighed for at vise vejen med hurtighed, ambition og vilje til at sikre EU's industrielle førerposition i den hurtigt voksende nulemissionsteknologisektor. EU er fast besluttet på at føre an i cleantech-revolutionen. For virksomheder og mennesker betyder det, at færdigheder skal omdannes til kvalitetsjob og innovation til masseproduktion takket være en enklere lovgivning, der fører til hurtigere resultater. Bedre adgang til finansiering vil gøre det muligt for vores centrale cleantechindustrier at vokse hurtigt.

Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen

Vejen til CO<sub>2</sub>-neutralitet

Over 100 mia. euro
var værdien af EU's økosystem af nystartede nulemissionsvirksomheder i 2021, hvilket var en fordobling i forhold til 2020
Over 400 GW
I 2022 oversteg produktionskapaciteten for vedvarende vind- og solenergi i EU 400 GW, hvilket var en stigning på over 25 % i forhold til 2020
4,5 mio. grønne job
I 2019 var der 4,5 mio. grønne job i den europæiske økonomi mod 3,2 mio. i 2000

Industriplanens fire indsatsområder

For at sikre EU's plads som centrum for industriel innovation og ren teknologi skal industriplanen for den grønne pagt omfatte fire centrale indsatsområder:

Forudsigelig og forenklet lovgivning

Dette indsatsområde i planen handler om de lovgivningsmæssige rammer. Det betyder, at der skal skabes enklere, hurtigere og mere forudsigelige rammer, så de nødvendige mængder af råstoffer sikres, og så brugerne kan få gavn af de lave omkostninger ved vedvarende energi. Tre initiativer skal understøtte for dette arbejde.

Initiatives

Offshore wind turbines

Forordningen om nettonulindustrien

Vi skal sætte mål for kapaciteten inden for nulemissionsindustrien og indføre hensigtsmæssige regler, der fremmer hurtig udbredelse af nulemissionsvirksomheder.

mine of rare earths in Kiruna, Sweden

Retsakten om kritiske råstoffer

Vi skal sikre tilstrækkelig adgang til de materialer, bl.a. sjældne jordarter, der er afgørende for fremstillingen af centrale teknologier.

Hurtigere adgang til finansiering

Planens andet indsatsområde går ud på at fremskynde investeringer og finansiering af cleantechproduktionen i EU.

Udvikling af færdigheder

Den enorme vækst inden for nye teknologier gør det nødvendigt med en enorm vækst i antallet af kvalificerede arbejdstagere i denne sektor og en styrkelse af deres færdigheder. For at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling, vil Kommissionen:

Åben handel, der giver stærke forsyningskæder

Baggrund

Kapløbet om at blive bedst inden for ren teknologi er i fuld gang. Verdens største økonomier – fra USA til Indien, fra Kina til Japan – er alle begyndt at investere massivt i grøn innovation. Og det er virkelig godt for vores planet, men det lægger selvfølgelig også et stort pres på EU's egen omstilling til ren energi.

Hvis det skal lykkes os at realisere denne omstilling, har vi brug for lige konkurrencevilkår både globalt og på EU-plan. Det betyder, at vi skal blive bedre til at støtte vores egen industri, uanset om det gælder brint, kemikalier, bioteknologi eller nanoteknologi. Og det er for at nå dette mål, at industriplanen for den grønne pagt er blevet lanceret.

*ikonerne på denne side er udarbejdet af stoc.adobe.com 

Dokumenter

1. FEBRUAR 2023
Communication: A Green Deal Industrial Plan for the Net-Zero Age
English
(243.3 KB - HTML)
Download
1. FEBRUAR 2023
Factsheet - The Green Deal Industrial Plan
English
(6.03 KB - HTML)
Download
1. FEBRUAR 2023
Statement by President von der Leyen on the Green Deal Industrial Plan
English
(6.03 KB - HTML)
Download
1. FEBRUAR 2023
Questions and answers about the Green Deal Industrial Plan
English
(6.03 KB - HTML)
Download